Mælkeproducenters oplevelser med brug af Bovaer
Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse, der giver indblik i mælkeproducenters erfaringer med brug af Bovaer i 2025.
Spørgeskemaundersøgelse med 644 besætninger viser, at mange oplevede fald i foderoptagelse (419) og mælkeydelse (434) og ofte begge dele ved igangsætning af fodring med Bovaer. Problemerne er rapporteret på tværs af racer, ydelsesniveau og malkesystemer. Hertil er der også oplevet stigning i fordøjelses- og stofskiftesygdomme. Det er landmandens egne observationer der ligger til grund for datagrundlaget.
I denne artikel dykker vi ned i besvarelserne fra den nationale spørgeskemaundersøgelse og giver dig et indblik i, hvad danske mælkeproducenter har oplevet.
Lovpligtig brug af Bovaer førte til landsdækkende spørgeskemaundersøgelse
I 2025 blev det lovpligtigt at anvende metanreducerende foder i danske konventionelle malkekvægsbesætninger gennem tilsætning af enten Bovaer eller fedt i foderet. Langt størstedelen af mælkeproducenterne har valgt at anvende Bovaer i 80 dage.
På baggrund af mange henvendelser fra lokale dyrlæger, rådgivere og mælkeproducenter igangsatte SEGES innovation pr. 31 oktober 2025 en spørgeundersøgelse. Undersøgelsen blev igangsat på Initiativ fra Landbrug & Fødevarer, som også har finansieret undersøgelsen.
Formålet med spørgeskemaundersøgelsen er at kortlægge mælkeproducenternes oplevelser med Bovaer og, om muligt, identificere karakteristika der kendetegner de besætninger som oplever problemer ved fodring med Bovaer.
Så mange har svaret på spørgeskemaet
Danske mælkeproducenter har alle kunnet udfylde spørgeskemaet via LandbrugsInfo. Der er modtaget 644 besvarelser fra gyldige CHR-numre pr. 17. november 2025, hvilket svarer til omkring 39% af de konventionelle mælkeleverende besætninger med over 50 årskøer.
Data der indgår i analysen, er besvarelser af spørgeskemaet, hvor der er identificeret en tilsvarende mælkeleverende besætning (CHR-nummer) i Kvægdatabasen. Besvarelser, hvor der ikke blev identificeret en tilsvarende mælkeleverende besætning (CHR-nr.) i Kvægdatabasen er ikke medtaget i analysen.
Besvarelserne fra spørgeskemaet er koblet med ydelsesdata fra Kvægdatabasen, oplysninger om malkesystem, antal årskøer og en række andre oplysninger om kvægproduktionen. Besætningerne er delt i stor race og Jersey ud fra en gennemsnitlige fedtprocent til mejeri (under eller over 5,22 % fedt).
Hvad er en problembesætning?
På basis af besvarelserne fra spørgeskemaer er der i opgørelsen anvendt definitionen ”Problembesætning”. Problembesætning er et udtryk for besætninger som har oplevet alle disse 3 udfordringer/problemer samtidigt:
- Fald i mælkeydelse
- Fald i foderoptag
- Øget forekomst af fordøjelses- og stofskiftesygdomme
Vigtige forbehold for datagrundlaget
Det vides ikke, hvordan oplevelserne har været hos dem, der ikke har svaret på spørgeskemaet, og det vides derfor ikke, om resultaterne fra spørgeskemaet er repræsentative for alle mælkeleverende besætninger, der fodrede med Bovaer i 2025.
Det er ikke valideret, hvorvidt de oplevede ændringer i mælkeydelse eller sygdomsbillede er overensstemmende med data fra Kvægdatabasen. Det er ligeledes ikke valideret, om de angivne mængder og tidspunkter for tildeling af Bovaer i spørgeskemaet er overensstemmende med, hvad der er tildelt på bedrifterne. Det er dermed ikke muligt, selv ud fra data fra Kvægdatabasen, at lave analyser, som entydigt viser effekten af Bovaer.
Det er landmandens egne observationer der ligger til grund for datagrundlaget for ændringer i mælkeydelse, ændringer i foderoptagelse og ændringer i forekomsten af fordøjelse- og stofskiftelidelser.
Besvarelser fra spørgeskemaundersøgelsen
Pr. 17. november 2025 er der indkommet besvarelser fra 644 mælkeleverende besætninger ud af 1.641 konventionelle mælkeleverende besætninger med over 50 malkekøer i Danmark. I de følgende figurer præsenteres besvarelserne.
Besætninger, der har svaret
Andelen af besvarelser adskiller sig ikke tydeligt i hhv. besætninger med stor race (39%) og Jersey (43%). Svarprocenten adskiller sig heller ikke tydeligt mellem landsdele (mellem 26 og 47%) se figur 1.
Figur 1. Andelen af mælkeleverende besætninger der har besvaret spørgeskemaet omkring fodring med Bovaer i 2025, opdelt på geografisk område i Danmark.
Tidspunktet for opstart af fodring med Bovaer
For 62% af besætningerne påbegyndtes fodring med Bovaer 1. oktober 2025 eller lige efter. Besvarelserne i spørgeskemaundersøgelsen viser at der var en mindre andel af besætningerne, der oplevede fald i mælkeydelse ved opstart tidligere på året (januar til august) end ved opstart sent på året (september til oktober) se figur 2.
Figur 2. Andelen af besætninger i procent, der oplevede hhv. fald, uændret eller stigning i mælkeydelse efter opstart med Bovaer, i forhold til opstartstidspunkt i 2025.
Ophør eller reduceret dosis med Bovaer
En del af besætningerne, der oplevede problemer (se definition i afsnittet ’Hvad er er en problembesætning?’), enten reducerede dosis eller stoppede brugen af Bovaer. Andelen af besætninger, der oplevede at problemerne ophørte, er større for de besætninger, der stoppede med fodringen af Bovaer end de, der reducerede dosis af Bovaer, se figur 3.
Figur 3. Andelen af besætninger i procent, der oplevede at problemer ophørte, ikke ophørte eller ikke ved, om de ophørte ved hhv. reduceret dosis eller stop med Bovaer i 2025.
Oplevelse af ændring i stofskiftesygdomme
Generelt kan en nedgang i foderoptagelse og mælkeydelse indikere, at foderomsætningen i koens vom er påvirket. Det øger risikoen for, at koen udvikler visse fodringsrelaterede stofskiftesygdomme og -lidelser.
Besvarelserne fra spørgeskemaundersøgelsen viser, at de besætninger, der oplever et fald i foderoptagelse ved fodring med Bovaer, i højere grad også oplever en øget forekomst af fordøjelses- og stofskiftesygdomme (79%), se figur 4. Samtidig opleves også øget forekomst af fordøjelses-og stofskiftesygdom (36%) i de besætninger som har rapporteret uændret eller stigende foderoptagelse.
De fordøjelses- og stofskiftesygdomme, der hyppigst angives, er nedsat drøvtygningsaktivitet efterfulgt af forgiftningssymptomer - og herefter som diarre, atypisk mælkefeber og andre symptomer.
Figur 4. Andelen af besætninger, der oplevede hhv. stigning eller ingen stigning i fordøjelses- og stofskiftesygdomme i forhold til, om besætningen oplevede en ændring i foderoptagelse ved fodring med Bovaer i 2025.
Måde at tildele Bovaer
Der er oplevet problemer i besætninger med forskellige tildelingsformer, herunder via mineraler, i en Bovaer-kridt-blanding eller på anden vis. Dette vil blive undersøgt nærmere i en senere undersøgelse.
Besvarelser fra spørgeskemaundersøgelsen kombineret med data fra Kvægdatabasen
I nedenstående analyser er mælkeproducenternes oplevede fald i mælkeydelse og foderoptagelse opdelt på besætningsrace, malkesystem og ydelsesniveau.
Race og ændring i foderoptagelse
Sammenhængen mellem den oplevede ændring i foderoptagelse og besætningsrace er vist i figur 5. Besætningerne er opdelt efter race, (se definition i afsnittet ”så mange har svaret på spørgeskemaet”). Andelen af besætninger, der oplevede fald i foderoptagelse, er større hos besætninger med stor race end hos Jersey-besætninger. Det er dog ikke markante forskelle, og fald i foderoptagelse er rapporteret i begge racer.
Figur 5. Andelen af besætninger i procent der oplever hhv. fald, uændret eller stigning i foderoptagelse i forhold til race ved fodring med Bovaer i 2025.
Malkesystem og ændring i mælkeydelse og problemer
Sammenhængen mellem den oplevede ændring i mælkeydelse og besætningens malkesystem er vist i figur 6. Oplysninger om malkesystem er hentet på Kvægdatabasen. Resultaterne viser, at andelen af besætninger, der oplever fald i mælkeydelse ved fodring med Bovaer ikke adskiller sig tydeligt i besætninger der malker i hhv. AMS eller ikke-AMS.
Figur 6. Andelen af besætninger i procent, der oplevede hhv. fald, uændret eller stigning i mælkeydelse ved forskellige malkningstyper ved fodring med Bovaer i 2025.
Desuden er andelen af problembesætninger (se definition i afsnittet ’Hvad er er en problembesætning?’) ikke forskellig mellem malkningssystemer. Dette betyder, at der ikke var flere, der oplevede problemer med det ene malkningssystem end det andet.
Figur 7. Andelen af problembesætninger (defineret ved at besætningen oplever alle disse; Fald i mælkeydelse og foderoptag samt øget forekomst af fordøjelses- og stofskiftesygdomme) i procent ved forskellige malkningssystemer ved fodring med Bovaer i 2025.
Ydelsesniveau og ændring i mælkeydelse
Sammenhængen mellem den oplevede ændring i mælkeydelse og besætningens ydelsesniveau for hhv. jersey og stor race er vist i figur 8 og figur 9. Oplysninger om race og ydelsesniveau er hentet i Kvægdatabasen. Resultaterne viser, at andelen af besætninger, der oplever ændringer i mælkeydelse, ikke adskiller sig tydeligt mellem besætninger med forskellige ydelsesniveauer. Det gælder både for Jersey og stor race.
Figur 8. Andelen af besætninger i procent, der oplevede hhv. fald, uændret eller stigning i mælkeydelse i forskellige ydelsesgrupper indenfor stor race ved fodring med Bovaer i 2025.
Figur 9. Andelen af besætninger i procent, der oplevede hhv. fald, uændret eller stigning i mælkeydelse i forskellige ydelses-grupper indenfor Jersey ved fodring med Bovaer i 2025.
Ydelsesniveau og ændring i foderoptagelse
Sammenhængen mellem den oplevede ændring i foderoptagelse og besætningens ydelsesniveau for hhv. jersey og stor race er vist i figur 10 og figur 11. Oplysninger om race og ydelsesniveau er hentet i Kvægdatabasen. Resultaterne viser, at andelen af besætninger, der oplever problemer ikke adskiller sig tydeligt mellem besætninger med forskellige ydelsesniveauer. Det gælder både for jersey og stor race. Bemærk, at der er få jerseybesætninger i hver gruppe, og derfor vil små forskelle synes store, når der opgøres i andel besætninger (%).
Figur 10. Andelen af besætninger i procent, der oplevede hhv. fald, uændret eller stigning i foderoptagelse i forskellige ydelsesgrupper indenfor stor race ved fodring med Bovaer i 2025.
Figur 11. Andelen af besætninger i procent, der oplevede hhv. fald, uændret eller stigning i foderoptagelse i forskellige ydelsesgrupper indenfor Jersey ved fodring med Bovaer i 2025.
Spørgeskemaundersøgelsen giver viden og indsigt – men ikke svar på udfordringer
Oplevelser af fald i foderoptagelse, mælkeydelse og øget forekomst af fordøjelses- og stofskiftesygdomme ses i mange besætninger - og på tværs af både racer, landsdele, malkesystemer og ydelsesniveauer. Selvom der anes mindre variationer mellem grupperne, tegner resultaterne ikke et billede af markante eller systematiske forskelle.
Undersøgelsen tyder ikke på, at de beskrevne udfordringer kan henføres til én bestemt type produktion eller driftsform, men opleves bredt blandt de besætninger, der har igangsat fodring med Bovaer. Dermed tyder det på, at problematikkerne er generelle og ikke kan afgrænses til specifikke segmenter i dansk mælkeproduktion.
Der er igangsat flere undersøgelser, som skal afdække årsagerne nærmere og give et mere detaljeret grundlag for fremtidig praksis.
Læs om undersøgelserne i artiklen Tilbagemeldinger vedrørende brugen af Bovaer i danske malkekvægsbesætninger.
Undersøgelsen er finansieret af L&F Kvæg.
Forfattere: Afdelingsleder Lars Arne Hjort Nielsen, chefkonsulent Nicolaj Ingemann Nielsen, specialkonsulent Malene Vesterager Byskov, konsulent Frederikke Hahn Lau-Jensen, souschef Anders Fogh, SEGES Innovation.
Vil du vide mere?
