Økonomi og ledelse, Kvæg, Svin

Husk omrøring i gyllen og undgå giftig svovlbrinte

Udvikling af svovlbrinte er altid en risiko ved gyllehåndtering. Og risikoen øges, når man strør med gips. Det understreges blandt andet i en engelsk undersøgelse. Men holder vi fast i de sikre rutiner i håndteringen af gylle, kan risikoen holdes nede.

En række landmænd, har oplevet at miste køer på grund af svovlbrintegas. En del af dem har benyttet gips som strøelsesmateriale, hvilket har rejst spørgsmålet om sikkerheden ved at benytte gips.

SEGES Kvæg har undersøgt området henviser blandt andet til en engelsk undersøgelse, der kaster et rigtigt godt lys over problemstillingen.
Undersøgelsen konkluderer, at risikoen for udviklingen af svovlbrintegas øges ved brug af gips. Selv små mængder gips kan være problematisk. En liter gylle kan maksimalt opløse tre gram gips. Og regner vi med, at hver ko producerer 70 liter gylle i døgnet, så kan 200 g gips være lige så stort et problem som 1 kg pr. ko, for der bliver produceret den samme mængde svovlbrinte.

Vigtigt at gennemføre gylleomrøring hver dag

At selv små mængder gips i gyllen kan øge udviklingen af svovlbrinte får ham til at understrege vigtigheden af, at man følger anbefalingerne for omrøring af gylle.

Vi har altid anbefalet, at man omrører gyllen dagligt. For den svovlbrinte, der udvikles i gyllekanalen, vil ophobes i stillestående gylle og frigives, når gyllen omrøres. Sørg også for god udluftning, imens omrøringen står på. Hvis omrøreren skal starte automatisk, er det en rigtig god idé at installere en alarm, der starter, hvis det ikke sker. Hvis der er nedbrud på omrøreren, skal der tages fat på at løse problemet med det samme. De anbefalinger gælder uanset om man bruger gips i gyllen eller ej.

Det kan være livsfarligt for dyr og mennesker ikke at følge anbefalingerne for omrøring af gyllen. Samtidigt er vigtigt med et stort luftskifte i stalden.

SEGES Kvæg har fået chefforsker Anders Peter Adamsen, Videncenter for Svineproduktion, til at lave beregninger på udledningen af svovlbrinte i gylle, når man strør med gips. Han er ekspert i biokemi med stor erfaring på området, og hans beregninger viser, at der ved ophobning af svovlbrintegasser er risiko for stor udledning, når omrøring af gyllen starter. Derfor er også hans klare anbefaling at sikre daglig omrøring og god udluftning.

Derfor er gyllegasser farlige

Gyllegasser indeholder svovlbrinte og ammoniak. Svovlbrinte og ammoniak kan begge fortrænge ilten og resultere i iltmangel med deraf følgende kvælningsfare. Svovlbrinte mindsker blodets evne til at transportere ilt, og den angriber og skader vævet i øjne og lunger. I sundhedsskadelige koncentrationer er svovlbrinte lugtfri.

Begge gasser dannes under iltfri nedbrydning af organisk stof i gødningen. Det sker fx i gyllekanaler, kummer, rør og lukkede tanke.

Derudover indeholder gylle også gassen Metan. Metan produceres også under iltfrie forhold. Den er ugiftig, men eksplosionsfarlig. Problemet med metan er størst i forhold til overdækkede pumpebrønde eller gylletanke, hvor gassen i rette koncentrationer kan eksplodere, hvis der springer en gnist fra fx håndværktøj eller en tændt cigaret. 

Husk de gode rutiner i håndteringen af gylle

De gode vaner i forhold til gyllehåndtering er blandt andet, at der altid bør være mindst 40 cm fra gylleoverfladen til spalterne for at sikre, at der er frit løb til ordentlig omrøring af gyllen. Hvis der er mindre, skal der lukkes gylle ud, før der omrøres. Hvis gyllen står lige under spalterne, når omrøringen starter, er man langt ud over en sikker gyllehåndtering, uanset om man strør med gips eller ej.

Specialkonsulent Helge Kromann, SEGES Kvæg, besøgte sidste år virksomheden Mijodan, der knuser kasserede gipsplader til gips, der blandt andet aftages af landbruget. Og han vurderer, at man kan bruge gips på samme måde, som man anvender jordbrugskalk.

”Det er udtørrende og faktisk mere pH-neutralt end kalk. Så der er ingen desinficerende effekt ved gips. Desuden skal man være opmærksom på, at der kan være nogle lokale restriktioner, da gipsaffald hører under Affaldsbekendtgørelsen og skal som sådan være indarbejdet i den kommunale affaldsplan,” fortæller Helge Kromann. Han oplyser, at der ikke findes nogen egentlige krav til strøelse, hverken lovkrav eller i Arlagården, men at det altså er af yderste vigtighed, at man overholder de gældende sikkerhedsanbefalinger ved håndtering af gylle.

SEGES Kvæg har fået Teknologisk Institut til at analysere gylleprøver fra en landmand, der mistede 13 kvier. Landmanden brugte gips/halm/vand som strøelse og havde på grund af høsttravlhed ikke omrørt gyllen i en uge. Stalden er fra 1977 og dårligt ventileret, og den dag ulykken skete var det vindstille. Derfor er der begrundet mistanke om, at kvierne er omkommet på grund af svovlbrinteforgiftning. 

Gylleprøver fra stalden har ikke vist svovlbrintemængder i alarmerende koncentrationer, og selvom prøverne har stået stille i seks dage i et laboratorium, gav det heller ikke usædvanligt store koncentrationer, ligesom pH-værdien eller ammoniakkoncentrationen heller ikke gav anledning til advarsler. Det siger noget om usikkerheden ved gipsens reaktion, hvilket bekræfter, at man skal være ¬agtpågivende.  

Tilrettelæg arbejdet med gyllen omhyggeligt

I alle gylle- og ajlebeholdere, fortanke, pumpebrønde, gyllekanaler, gulvudsugningskanaler og gyllevogne skal man regne med, at der ved omrøring kan være så høje koncentrationer af svovlbrinte, at det kan være sundhedsskadeligt. Ved omrøring af gylle er der i vindsiden målt dødelige koncentrationer på 700 ppm af svovlbrinte. Ved gyllepumpens udløb er der målt helt op til 3.000 ppm!

Tilrettelæg derfor altid arbejdet med gylle grundigt:

  • Aftal og informér alle medarbejdere om, hvor og hvornår der arbejdes med gylle
  • Vær som minimum to personer til at udføre arbejdet med gylle
  • Hav jævnligt kontakt med hinanden under arbejdet – sørg for at vide, hvor hinanden er
  • Hav en opladet mobiltelefon med, så I nemt kan få kontakt med hinanden
  • Høje koncentrationer svovlbrinte kan ikke lugtes – benyt derfor en gasdetektor
  • Sørg for at de rette hjælpemidler er inden for rækkevidde – fx åndedrætsværn. Lær hjælpemidlerne at kende, så I er dus med dem, når de skal bruges.

Da svovlbrinte i sundhedsskadelige koncentrationer er lugtfri, kan gassen kun konstateres ved brug af gasdetektor. Gasdetektoren skal give en tydelig alarm ved sundhedsskadelige koncentrationer af gyllegas. Der findes adskillige typer af gasdetektorer. De er typisk på størrelse med en mobiltelefon, kan klipses på tøjet, bæres i hånden eller om halsen i en medfølgende snor. De kan købes, hvor man normalt køber værnemidler, og prisen ligger typisk på 2-3.000 kr.

Vil du vide mere?