Case: Ole bytter Hereford ud med kødkvægskrydsninger

En af de sidste Hereford stikker hovedet nysgerrigt frem i den brogede flok af krydsningskalve, og Ole Jacobsen klør den panden.

”Det er jo ikke fordi, jeg har noget imod Hereford. Men hvis jeg skulle gøre lidt på klimakontoen, gav det god mening at skifte dem ud med krydsningskalve. Og så mangler jeg også staldplads, og det kunne jeg løse ved at komme af med ammekøerne.” 

Sådan forklarer den økologiske oksekødsproducent og planteavler, mens han står på de 16 ha græs, han har søgt græsningstilskud til og driver som naturpleje for Herning Kommune.

Anguskrydsningskalve er lette at få til at drikke mælk

Ole Jacobsen har 260-70 kreaturer, hovedsageligt krydsningskvier og -stude på græs. Han modtager årligt 150 14 dage gamle krydsningskvier og -stude fra én leverandør. Ammetanter køber han på en anden bedrift, de parrer dermed selv kalve og køer, og det går ifølge Ole ret nemt.

”Anguskrydsningerne går godt efter mælken, så der er ikke de store problemer. De gode ammekøer beholder vi; først går de med tre kalve, så med to, og de bedste af dem kan godt tage en tredje omgang med to kalve,” fortæller han.

Tidligere modtog han primært Chariolaiskrydsninger, men han synes, det går lettere med at få auguskrydsningerne til at drikke. Ringest til at gå til mælken er ifølge den alsidige kødproducent de renracede malkekvægskalve.

Driver naturpleje på 100 ha 

I alt driver Ole Jacobsen 350 ha. De 100 ha er naturpleje, heraf 80 ha ekstensivt. Arealerne ligger forholdsvis spredt, så når kreaturerne skal tilses, tager det en hel formiddag. Heldigvis er han beriget med gode naboer til foldene, som både er i besiddelse af en hegnstester og interesse for kvæg.

Vinterfoderet består af gæsensilage, helsæd, lidt majs – som dog er på vej ud af det økologiske sædskifte til fordel for raps og frøgræs – og affaldskartofler og -gulerødder. Dyrene går i to lejede stalde, et set-up Ole dog ville gribe anderledes an, hvis han var nyopstartet.

”Hvis jeg skulle i gang i dag ville jeg helt sikkert købe en nedlagt malkekvægsgård. Jeg har lavet adskillige beregninger der viser, at man kunne lave gode penge ved at opfede krydsninger sådan et sted. Men familien har ikke mod på at flytte,” fortæller den tidligere økologikonsulent.

Krydsningskvier som naturplejere undersøges af SEGES Innovation

SEGES Innovation afprøver netop nu, om kødkvægskrydsningskvier som Ole Jacobsens kan opdrættes på ekstensive græsningsarealer - herunder naturplejearealer - om sommeren. 
Herefter er det planen, at krydsningskvierne slutfedes primært med græs/græsensilage og valset korn 2-4 mdr. før slagtning for at sikre en god slagte- og spisekvalitet. Målet er, at græs og græsensilage udgør minimum 80 pct. af det samlede foder fra 6 måneder til slagtning ved 16 til 24 mdr.

Slagtekalverådgiver Per Spleth er leder af projektet, der gik i luften i 2021. Og han forventer, at der vil være en bedre økonomi i kødproduktion baseret på kødkvægskrydsningskvier end det f.eks. er tilfældet med ammekoproduktion.

”Hvis der kan hentes billige foderenheder, ser jeg bestemt en god forretning i det. Samtidig er det en mere klimavenlig oksekødsproduktion med øget brug af effektive krydsningskvier fremfor ammekøer med kalve til naturpleje,” fortæller Per Spleth. 

Naturpleje med krydsningskvier kan være interessant for mange

Per Spleth mener, at det kan være interessant for både slagtekalveproducenter, mælkeproducenter og hobbylandmænd at opfede kødkvægskrydsningskvier på naturarealer.

”De eneste krav til slagtepræmie er, at dyrene skal være under 30 måneder og veje over 130 kg. Så hvis man kan hente en rimelig tilvækst på afgræsning hele sommeren og måske udnytte udtjente stalde til slutfedning, er det bestemt interessant for mange,” fortæller han.

Afprøvningen løber året ud, hvorefter Per Spleth evaluerer på både økonomi, management og slagteresultater ved krydsningskvier opfedet på naturarealer. De endelige resultater offentliggøres i begyndelsen af 2023.