Hjælp dine udenlandske medarbejdere til bedre malkearbejde

Engelsksproget pjece stiller skarpt på malkeanlæggets vigtigste funktioner ved malkning og rengøring.

En engelsk version af pjecen ‘Malkning og Hygiejne’ har været efterspurgt af mælkeproducenter med udenlandske medarbejdere. Og nu er den her. Pjecen Milking and Hygiene beskriver de anbefalede rutiner ved den gode malkning og teorien bag. Den giver også et rigtig godt indblik i malkeanlæggets vigtigste funktioner i forbindelse med både malkning og rengøring, og hvad man skal være opmærksom på i det daglige for at sikre, at anlægget fungerer optimalt. Derudover er der en god beskrivelse af, hvilke forhold der har indflydelse på mælkens kvalitet.

Pjecen er kortfattet, nem at læse og forsynet med gode illustrative fotos. Den er et godt udgangspunkt, når der skal oplæres nye medarbejdere, eller når malkearbejdet skal drøftes på bedriften.

Pjecen koster 75 kr. + moms og porto. Den kan bestilles på mælkekvalitet.dk – både på engelsk og dansk.

Relaterede links
Færre antibiotikauheld ønskes
Nye Arla-regler for afhentning og indvejning af mælk

Artiklen har været bragt i  KvægNYT nr. 20, 2017