SEGES Innovation og Innovationscenter for Økologisk Landbrug har med notatet fundet fælles grund mellem to modeller, der udspringer fra forskellige faglige miljøer og som tager forskellige udgangspunkter i hvordan biodiversitet på landbrugsbedrifter kan beskrives. Hovedpointen i notatet er, at Dansk Naturindikator (DNI) og Marknaturindekset ikke konkurrerer om at beskrive det samme, men kan bruges som sidestillede og supplerende redskaber, når der i afrapporteringen tydeligt skelnes mellem naturarealer og dyrkningsflader.
To modeller med hver deres styrke
DNI er udviklet til at vurdere, hvor effektivt forvaltningen af et naturområde bidrager til at bremse tabet af biodiversitet. Modellen kombinerer naturens tilstand, den lovsikrede beskyttelse og realiseringen af naturlige processer. Den er derfor særligt relevant for at tage temperaturen på naturarealers aktuelle værdi og potentiale for biodiversitetsbevarelse.
Marknaturindekset er derimod et mere bedriftsnært værktøj, der skaber overblik over naturindhold, landskabselementer, potentialer og mulige tiltag i landbrugslandskabet. Fokus er blandt andet på omdriftsarealer, permanente græsarealer, levende hegn, markkanter og småbiotoper.
Fælles grund frem for fælles indikator
En vigtig pointe i notatet er, at det hverken er fagligt enkelt eller hensigtsmæssigt at integrere de to tilgange sammen i én fælles indikator. Modellerne er udviklet til forskellige formål, bygger på forskelligt datagrundlag og retter sig mod forskellige arealtyper. Derfor er løsningen ikke at vælge den ene model frem for den anden, men at bruge dem til det, de hver især er bedst til.
Sådan kan modellerne bruges i praksis
I notatet peges der på, at bedriftens arealer først bør opdeles efter formål og arealtype. Arealer med særlig betydning for biodiversitetsbevarelse kan vurderes med DNI. Det kan eksempelvis være registrerede naturarealer eller arealer tæt på eksisterende naturværdier, hvor beskyttelse og genopretning af naturlige processer er centrale.
Marknaturindekset kan herefter anvendes på arealer, der fortsat indgår i landbrugsdriften eller ligger i tilknytning til den. Det giver mulighed for at pege på relevante tiltag i markfladen og i landskabselementerne omkring den.
Relevant for ESG og bæredygtighedsrapportering
Begge modeller er relevante i arbejdet med ESG, værdikædekrav og bæredygtighedsrapportering, hvor der fortsat er et stort behov for troværdige data om natur, biodiversitet og arealanvendelse på bedriftsniveau. DNI kan især understøtte dokumentation af naturarealers tilstand og betydning for biodiversitetsbevarelse, mens Marknaturindekset kan understøtte dokumentation af naturindhold, indsatsmuligheder og marknatur i det dyrkede landskab.
Notatets hovedpointer
- DNI og Marknaturindekset bør betragtes som sidestillede modeller.
- DNI er særligt relevant for naturarealer og biodiversitetsbevarelse.
- Marknaturindekset er særligt relevant for marknatur, landskabselementer og konkrete naturtiltag.
- Modellerne bør bruges efter formål og arealtype – ikke samles i én fælles indikator.
For landmænd og rådgivere betyder det, at naturen kan beskrives mere nuanceret: både som en indsats for at bevare værdifuld biodiversitet og som en driftsnær indsats for at styrke marknatur, levesteder og landskabsfunktioner på bedriften.
Forfattere:
Frederik Forsberg, SEGES Innovation, Seniorkonsulent
Bent Rasmussen, Innovationscenter for Økologiske Landbrug, Specialkonsulent
Vil du vide mere?
Emneord
