EU er ved at gøre CO2-reduktioner inden for landbruget til en handelsvare. F.eks. er de i gang med at fastsætte en lovramme, som skal skabe en forretningsmodel, når man øger kulstofbinding, så man kan reducere sin udledning af CO2.
EU er interesseret i at fastsætte rammer for handel med klimakreditter i EU. Derfor har EU-Kommissionen fremsat forslag til en forordning om en frivillig standardcertificering af kulstofoptag. Certificeringen dækker både industriel kulstoffangst og carbon farming.
Formålet med forordningen er at øge kulstofbinding på tværs af EU ved at etablere en frivillig og fælles lovramme for certificering af kulstofbinding. Hensigten er at skabe en forretningsmodel, der belønner aktiviteter, der sikrer kulstofbinding, og som skaber et indre marked for fangst, brug, opbevaring og transport af CO2. Reguleringen gælder både tekniske og biologiske løsninger.
En klimakredit er et løfte om reduktion af udledning af et tons CO2 et sted i verden.
Der er ingen myndigheder, som regulerer eller fører tilsyn med det frivillige marked for klimakreditter og derfor ingen faste rammer eller regler for opgørelse af klimaeffekten ved klimatiltag.
Som landmand kan du sælge klimakreditter for f.eks. kulstof lagret i jorden, udtagning af lavbundsjorde eller skovrejsning.
EU’s forslag tager for nuværende kun stilling til kulstofoptag. Det vil sige, at forslaget ikke regulerer og belønner tiltag, som medfører en reduktion i udledning af CO2. Forordningen er dog under forhandling i EU’s Ministerråd og Europa-Parlamentet, og det kan derfor ikke udelukkes, at tiltag, som reducerer udledningen af CO2, medtages i den endelige forordning.
Forslagets endelige indhold forventes færdig i 2024, og rammerne for forretningsmodellen til frivillig certificering af kulstofbinding forventes at træde i kraft fra 2028. Det forventes, at der fra starten er en begrænset række aktiviteter, som kan opfylde certifikationskravene, som dog løbende bliver udvidet.
EU’s forslag lægger op til, at certificeringen af kulstofbinding skal være højkvalitetscertifikater. For at et tiltag kan få udstedt et certifikat, skal det altså leve op til bl.a. fem særlige fokuspunkter. De fem punkter er:
Som landmand behøver du ikke at vente på, at EU’s forordning om kulstofbinding træder i kraft, hvis du ønsker at sælge klimakreditter. Du kan allerede nu handle med klimakreditter på et ureguleret marked.
Som landmand bør du være opmærksom på, at det kan være kompliceret at sælge klimakreditter, da det uregulerede marked medfører mange forskellige standarder, der hver har sine individuelle rammer og opgørelsesmetoder. Det kan derfor være vanskeligt at vurdere, inden for hvilket klimakreditsystem reduktionen evt. skal sælges, og det kan være risikofyldt for dig at sælge CO2-reduktioner.
Der kan ved et salg af en klimakredit f.eks. være krav om, at du binder dig til at opretholde den pågældende praksis i en årrække. Salg af klimakreditter kan i nogle tilfælde være begrænset af tilskudsordninger, da det endnu ikke er afgjort, om det er muligt både at kombinere offentlige tilskud og salg af klimakreditter f.eks. i forbindelse med udtagning og vådlægning af lavbundsjorde.
EU’s nærmere regulering af markedet for klimakreditter vil formentlig medføre en forenkling af kravene til udstedelse af et certifikat og handlen med en klimakredit. Desuden vil reguleringen formentlig klarlægge klimakreditters indflydelse på tilskudsordninger samt de forskellige parters rolle og ansvar i et handelsforløb med en klimakredit.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at hvis du vælger at sælge den opnåede klimaeffekt som en klimakredit til en anden virksomhed, kan effekten ikke deklareres på dine egne produkter. Derfor kan det være mere attraktivt, at du fastholder klimatiltagene på din egen bedrift og i stedet reducerer klimaaftrykket på de produkter, der ender hos forbrugeren, hvis de er villige til at betale en merpris for klimareducerende produkter.
Opsummerende får du som landmand to muligheder med den nye forordning: Du kan enten vælge at afsætte dine klimatiltag i form af klimakreditter, eller du kan vælge som hidtil at fastholde klimatiltagene på bedriften.
Der er fordele og ulemper ved begge muligheder, og flere af dem er også forbundet med usikkerhed. Derfor er det vigtigt, at du aktivt tager stilling til, hvad der er den bedste strategi for din bedrift.
