Mange af de importerede højhastighedstraktorer er solgt og fejlagtigt registreret som alm. traktor. Derfor kan chaufførerne være uvidende om, at de fører en lastbil, med de krav der følger med.
Se hvordan omklassificering foretages
Til traktorer af typen T1b (lastbil), som er købt før 1. januar 2026, skal fremskaffes korrekt dokumentation fra producenten, have hastigheden reduceret og fremvise dette til en synsperson. Også selv om den allerede har traktornummerplade, da den ikke er synet på lovligt grundlag, og heller ikke er korrekt registreret ved myndighederne.
Færdselsstyrelsen har udgivet vejledningen Godkendelse af ”hurtigtraktorer".
Læs desuden Færdselsgruppens beskrivelse af problemstillingen på Landtrafik eller på LandbrugsInfo i artiklen Landbruget Færdselsgruppe har opnået en løsning for omklassificering af højhastighedstraktorer.
De lovlige højhastighedstraktorer
Der kører fuldt lovlige højhastighedstraktorer på de danske veje, der er registreret som lastbil. Det er ofte modeller som JCB Fastrac, der anvendes til godstransport over begrænsede afstande, af gods der hentes på en mark eller på en ubefæstet byggeplads. Denne artikel er ikke rettet imod dem.