Erfaringer med afgræsning efter gennemførte lavbundsprojekter

Natur og vandmiljø, Kvæg

Erfaringer med afgræsning efter gennemførte lavbundsprojekter

Lavbundsarealerne må bruges til afgræsning eller slæt, men om det er attraktivt, vil blandt andet af-hænge af, hvor våde arealerne bliver, og hvor hurtigt og hvor meget udbytterne falder.

SEGES har indsamlet erfaringer med forvaltning af arealerne og set på, hvilken natur der indfinder sig.
Med lavbundsprojekterne hæves vandstanden, og arealerne tages ud af produktion, så naturen kan indfinde sig. Det tinglyses, at arealerne skal ligge permanent som lavbundsområde og fastholdes som græs eller naturarealer med naturlig vandstand i overensstemmelse med tilsagnet. Du må fortsat bruge arealerne til afgræsning og slæt.

Slæt, men især afgræsning, fremhæves ofte som et godt virkemiddel til at fremme naturværdierne. Slæt og afgræsning kan også medvirke til at støttebetingelser og rydningspligten overholdes. Det kan dog være lidt svært at gennemskue præcist, hvilken tilstand arealerne får, når projektet er gennemført. For vandstanden hæves, og pløjning, såning og gødskning osv. ophører. Spørgsmålet er derfor, om der er grundlag for at etablere en rentabel afgræsning på hele eller dele af projektområdet. Den samme overvejelse har dyreholdere, der forpagter eller laver græsningsaftaler på arealerne.

Her sammenfatter vi erfaringerne og vores iagttagelser og giver anbefalinger til, hvad du med fordel kan undersøge og overveje, hvis du gerne vil fremme naturværdierne og holde arealerne lysåbne ved afgræsning og slæt.

Erfaringer fra 4 lavbundsprojekter

SEGES har besøgt fire gennemførte lavbundsprojekter, skønnet hvilken natur der indfinder sig på arealerne og talt med lodsejere og dyreholdere om deres erfaringer med praktiske og administrative udfordringer. De fire projekter er:

  • Lavbundsprojektet Selkær Enge 
  • Lavbundsprojektet Termestrup
  • Lavbundsprojektet Runkenbjerg
  • Lavbundsprojektet Heltzen Pumpelaug og Enge

Der er stor forskel på de fire undersøgte områders topografi, størrelse og forvaltning. Nogle steder er der store lavtliggende områder, der står under vand. Andre steder er der kun frit vandspejl i dybe grøfter og gravehuller. De fleste områder har mosaikker med meget våde og mere tørre arealer mellem hinanden. 

Nogle delarealer kan være vanskelige at slå eller afgræsse og udbyttet falder

Arealer/delarealer, der er skønnet at komme til at ligge med et vandspejl over 25 cm under jordoverfladen er i praksis blevet meget våde og har karakter af sump eller egentlig sø. Der, hvor disse arealer udgør en stor sammenhængende del af området, eller er så dybe eller bundløse, at lodsejerne frygter for græssende dyrs liv og færden, har lodsejerne hegnet dem fra. 

I et af projekterne udgør de vådeste arealer en mindre central andel af lavbundsprojektområdet. Stort set hele området er hegnet ind, og der er indgået en græsningsaftale med en dyreholder, der arbejder med ekstensive racer. Det er dyreholderens erfaring, at kun de allermest robuste racer går ud i de vådeste områder. 

Alle de interviewede har en oplevelse af at udbytte og foderværdien falder ret meget de første år. At siv, ranunkler og rørgræsser breder sig ret hurtigt, og nogle våde steder giver anledning til et tykt rådnende førnelag. Besigtigelserne viste også, at der kommer en del urter, som kan være mere eller mindre fordøjelige. En af de interviewede lodsejere er ved at opgive afgræsningen med kvier til sin malkekvægbesætning. Lodsejeren er bekymret for kviernes trivsel og tilsynet er tidskrævende.

Et projektområde er i størstedelen af sin udstrækning så relativt tørt, at det både kan afgræsses og tages slæt. I et område slås græsset og hentes hjem, når det kan betale sig.

Hvilken betydning har økonomien for driften?

Lodsejerne har, inden de går ind i lavbundsprojekterne, gjort sig overvejelser omkring økonomien i fortsat at drive kulstofholdige lavbundsjorde, hvor jorden sætter sig og bliver mere vandlidende. Ud over udsigten til kompensation har det været vigtigt for deres beslutning, om de fortsat kunne få grundbetaling, hvis arealerne bliver endnu vådere ved projektets gennemførsel. Lodsejerne er bl.a. motiverede af mulighederne for at søge grundbetaling under artikel 32, og de besparelser, der kan være ved ikke mere at skulle slå de vådeste arealer.

To af de interviewede har græsningsaftaler med Landbrugsstyrelsen. Arealerne er endnu ikke solgt og hegnet er sat/finansieret af landbrugsstyrelsen. De to øvrige har hver især på eget initiativ etableret hegn og afgræsning på et sammenhængende mindre vådt delområde. De søger endnu ikke tilskud efter ordningen ”Pleje af græs og naturarealer”. De fleste har bekymringer for at binde sig til forpligtelser på arealerne, som de oplever stadig ændrer sig. En giver tydeligt udtryk for, at tilskudsordninger og arbejdet med at søge og forpligte sig på tilskudsordningerne ganske enkelt er for besværligt og usikkert.

Naturen indfinder sig

De interviewede udtrykker en smule bekymring for den langsigtede udvikling, samt om projekterne nu også i praksis har de effekter, det er tilsigtet. Men generelt udtrykker de også glæde for naturen i projektområderne, særligt fuglelivet. 

Vegetationen i de områder, vi besøgte, har fået et vist præg af siv og arter af stive og højtvoksende græsser. På mest næringsfattige arealer er der kommet flere blomstrende urter og mere spinkle arter af græsser. I et af områderne er naturen ret hurtigt blevet ganske fin.

Læs mere og se billeder fra de 4 lavbundsprojekter 

  • En af de tidlige lavbundsprojekter gennemført af Naturstyrelsen og etableret i foråret 2019. Projektareal på ca. 47 ha. Samlet set er det estimeret, at kun 5 ha af området vil fremover have mindre end 25 cm til grundvandsspejlet. 

    Jordlaget under tørven er sandet, og jordbunden derfor relativ fast. Store dele af området er hegnet og er/bliver fremover afgræsset. Kortet viser kun afvandingsforholdene for de områder, der påvirkes, fordi dræn og grøfter ændres.

    Læs mere om Selkær enge lavbundsprojekt og se flere billeder

    Kort over lavbundsprojekt.

    Figur 1. Forventede fremtidige afvandingsforhold i Selkær Lavbundsprojekt. Der fremgår ikke klart, om kortet viser årsmiddelvandstand, men det antages, idet det i teksten anføres: Det skal dog understreges, at de faktiske vandstandsforhold vil variere meget gennem året og fra år til år og tillige vil variere med jordbundsforhold og lokal tilstrømning af grundvand.

    Billedet fra ca. midten af området taget mod vest af det gennemførte lavbundsprojekt. Til venstre i billedet ses en lukket grøft og kvæget står i et af de lavest liggende dele af området.

    Figur 2. Billedet fra ca. midten af området taget mod vest af det gennemførte lavbundsprojekt. Til venstre i billedet ses en lukket grøft og kvæget står i et af de lavest liggende dele af området. Foto: Bodil Pedersen, SEGES Innovation. 

    Vue udover lavbundsområde Selkær enge

    Figur 3. Billede også cirka fra den midt vestlige del af området taget mod sydøst. Foto: Bodil Pedersen, SEGES Innovation. 

    Små søer med frit vandspejl er opstået som følge af, at der er taget jord til tilkastning af grøfternes udløb. Vandet er dog ikke dybere end at kvæget sagtens kan bunde og gå ud i vandet. I området er der også etableret to små, lavninger - lavvandede søer.

    Figur 4. Små søer med frit vandspejl er opstået som følge af, at der er taget jord til tilkastning af grøfternes udløb. Vandet er dog ikke dybere end at kvæget sagtens kan bunde og gå ud i vandet. I området er der også etableret to små, lavninger - lavvandede søer. Foto: Bodil Pedersen, SEGES Innovation.

    Floraen er under forandring og flere vilde arter af græsser, siv, karse og ranunkler har indfundet sig

    Figur 5. Floraen er under forandring og flere vilde arter af græsser, siv, karse og ranunkler har indfundet sig. Foto: Bodil Pedersen, SEGES Innovation.

  • Lavbundsprojekt gennemført af Syddjurs Kommune. Projektet er etableret i 2019.
    Projektområdet er på ca. 85 ha beliggende i en ådal. Over 36 ha af området forventes at have mindre end 25 cm til grundvandsspejlet.

    Forud for projektet var der i området allerede en del beskyttede enge, moser og søer.
    Vi besøgte området mod øst, nord for vandløbet, der var hegnet og afgræsset på de tørreste delområder.

    Estimerede fremtidige vandstandsforhold (sommermiddel) i Termestrup Enge lavbundsprojekt. Figur fra den tekniske forundersøgelse

    Figur 6. Estimerede fremtidige vandstandsforhold (sommermiddel) i Termestrup Enge lavbundsprojekt. Figur fra den tekniske forundersøgelse, Syddjurs Kommune ved Steen Ravn Christensen.

    Billede fra den sydøstlige del af området, nordøst for vandløbet (0,5 – 0,75 m til grundvandsspejl). Bagved skimtes kratpartier med 0 – 0,25 m til grundvandsspejl.

    Figur 7. Billede fra den sydøstlige del af området, nordøst for vandløbet (0,5 – 0,75 m til grundvandsspejl). Bagved skimtes kratpartier med 0 – 0,25 m til grundvandsspejl. Foto: Bodil Pedersen, SEGES Innovation.

    Billede af flere forskellige arter af græsser fra den sydøstlige del af området, nordøst for vandløbet, 0,5 m til grundvandsspejl.

    Figur 8. Billede af flere forskellige arter af græsser fra den sydøstlige del af området, nordøst for vandløbet, 0,5 m til grundvandsspejl. I baggrunden kan skimtes et krat langs vandløbet gennem området. At dømme efter deres efterladenskaber var der tilsyneladende mange gæs på arealerne i hvert fald i dagen op til besigtigelsen. Foto: Bodil Pedersen, SEGES Innovation.

    Lille vandhul, som er opstået fordi der er taget jord til at lukke dræn. Området omkring vandhullet er ret sumpet og afgræsses ikke.

    Figur 9. Lille vandhul, som er opstået fordi der er taget jord til at lukke dræn. Området omkring vandhullet er ret sumpet og afgræsses ikke. Foto: Bodil Pedersen, SEGES Innovation.

    Lukket grøft med dunhammer. Disse huller og grøfter i området er dybe og ejer hegner dem fra fordi dyrene kan falde i og ikke komme op ved egen hjælp.

    Figur 10. Lukket grøft med dunhammer. Disse huller og grøfter i området er dybe og ejer hegner dem fra fordi dyrene kan falde i og ikke komme op ved egen hjælp. Foto: Bodil Pedersen, SEGES Innovation.

  • Runkenbjerg lavbundsprojekt er gennemført af Naturstyrelsen og etableret i 2017.  Projektarealet er på 18 ha. Projektområdet Inkluderer sandede bakkeøer og ca. 2 ha beskyttet natur.
    Knapt 5 ha af arealet forventedes at ligge med mindre end 25 cm til grundvandsspejlet. Området er hegnet og afgræsset.

    Læs mere om Runkenbjerg Lavbundsprojekt og se flere billeder 

    Lavbundsprojektet Runkenbjerg

    Figur 11. Forventede fremtidige vandstandsforhold

    Lavbundsprojektet Runkenbjerg

    Figur 12. Billede fra cirka midt på den vestlige kant af projektområdet taget mod sydøst. Cirka midt i området kan man se et lille område med frit vandspejl. Bemærk i forgrunden de tørre sandede forhold, der ikke påvirkes af vandstandshævningerne. Området rummer topografisk variation, der giver steder hvor kvæget kan ligge tørt. Foto: Winnie Heltborg, SEGES Innovation.

    Lavbundsprojektet Runkenbjerg

    Figur 13. Billede fra den midt vestlige halvdel taget mod nord ved overgangen fra våd eng til sump med mindre end 0,25 – 0 m til grundvandsspejlet. Bagerst i billedet ser hvordan lyse siv dominerer i dele af området. Arealet kan på dette foto synes relativt tørt/mindre vådt, men det kan klart anbefales at benytte lange gummistøvler, hvis man træder ud i det – også på en lun sommerdag. Foto: Winnie Heltborg, SEGES Innovation.

    Lavbundsprojektet Runkenbjerg

    Figur 14. Billede af vegetationen nær en af søerne. Stedvis er vegetationen varieret med indslag af arter, der indikerer en god naturkvalitet. På billedet ses bl.a. den gule sump-kællingetand med sommerfuglen stregbredpande. Foto: Winnie Heltborg, SEGES Innovation.

  • Området er over 130 ha, og det er vurderet at ca. 56 ha kommer til at have mindre end 25 cm til grundvandsspejlet.  
    Projektet er etableret i et område, der hidtil bl.a. er afvandet ved pumpning. Området tilledes drænvand og åvand med henblik på kvælstoffjernelse.
    Områdets tørreste dele er hegnet til afgræsning. Indhegningen mod vest er derfor kun et smalt bælte, mens indhegningen mod øst er noget bredere.

    Se flere billeder og læs mere om Heltzen pumpelag og enge lavbundsprojekt

    Lavbundsprojektet Heltzen Pumpelaug og Enge

    Figur 15. Forventede afvandingsforhold fra den tekniske forundersøgelse. Årsmiddel.

    Lavbundsprojektet Heltzen Pumpelaug og Enge

    Figur 16. Billede fra kanten mellem det hegnede område og det stærkt vandlidende område mod syd. I den vestlige del af området udgør det hegnede areal kun en smal stribe i den nordligste del af området.

    Lavbundsprojektet Heltzen Pumpelaug og Enge

    Figur 17. Billede taget fra arealerne uden ændret vandstand i det nordøstlige delområde, der i sin helhed er hegnet og afgræsset i 2020. Foto: Winnie Heltborg, SEGES Innovation.

    Lavbundsprojektet Heltzen Pumpelaug og Enge

    Figur 18. Store dele af området er meget sumpet eller med frit vandspejl (mindre end 0,25 m til grundvandsspejl). Vegetationen er mange steder ret ensformig med sødgræs og få urter bl.a. brøndsel. Foto: Winnie Heltborg, SEGES Innovation.

    Lavbundsprojektet Heltzen Pumpelaug og Enge

    Figur 19. Billede af den ret ensartede vegetation domineret af sødgræs og brøndsel. Foto: Winnie Heltborg, SEGES Innovation.

    Lavbundsprojektet Heltzen Pumpelaug og Enge

    Figur 20. Billede fra delområde med stort frit vandspejl. Foto: Winnie Heltborg, SEGES Innovation.

Råd og anbefalinger om pleje og natur på lavbundsarealer

Selvom lavbundsprojekterne fremhæves som naturprojekter, tilskrives de primært indirekte effekter for naturen bl.a. som buffere mellem dyrkede arealer og mere sårbar eksisterende natur. Når dyrkningen ophører, vil der dog indfinde sig natur på projektarealerne.

Projektområderne, vi har besøgt, har både lave og lidt højere arealer, der kan føre til, at der dannes forskellige naturtyper mellem hinanden. Områderne vil med tiden få karakter af sø og mose på de vådeste arealer, nogle vil blive til pilekrat, ellesump eller lignende, hvis forvaltningen helt ophører. På lidt mindre våde til tørre arealer vil naturen med tiden blive til eng og overdrev, særligt hvis de fortsat slås eller afgræsses. Vi forventer, at naturen med tiden omfattes af naturbeskyttelseslovens § 3, men de første mange år vil arealerne være præget af næringsstoffer fra den hidtidige dyrkning samt evt. tilstrømmende næringsrigt vand. 

Der skal som regel en lang og målrettet naturforvaltningsindsats til, før arealer, der har været dyrket, kan blive til levesteder for truede, sårbare eller sjældne arter og dermed gavne biodiversiteten. Men indsatser, som f.eks. afgræsning, understøttes ikke direkte under lavbundsprojektordningerne.

Du kan vælge at skubbe naturen i en bedre tilstand ved at forvalte arealerne, når projektet er gennemført. For eksempel ved slæt eller afgræsning. Det er formentligt vanskeligt at opnå overskud ved produktion af grovfoder, kød eller mælk ved slæt eller afgræsningen af projektarealerne på den lange bane. I stedet kan du undersøge, om det er muligt at få en rentabel drift ved naturpleje. Økonomien i naturpleje på marginale arealer, kan ofte optimeres ved at anvende robuste racer og et lavt græsningstryk og så fokusere på at optimere tilskuddene frem for at forsøge at sikre et overskud ved at sælge kød.

De vådeste delområder kan dog være meget vanskelige eller umulige at forvalte. Som lodsejer bør du undersøge, hvilke muligheder der er for anmeldelse under artikel 32 og undtagelser fra rydningspligten på arealerne, så du kan vurdere om økonomien hænger sammen, også efter projektet er gennemført. Våde arealer, der ikke slås eller afgræsses vil, blive præget af tilgroning med stive græsser, siv og rørsump samt over en længere årrække formentlig krat og skov med pil og el, der dog også har og kan udvikle yderligere naturværdi.

Tjek afvandingsklasserne på kort

Inden projektet gennemføres laves der en teknisk forundersøgelse, hvor de fremtidige afvandingsforhold estimeres. Afvandingsforholdene inddeles i de tekniske forundersøgelser normalt i 6 afvandingsklasser, der også beskriver, hvad arealerne teoretisk set kan anvendes til. Afvandingsklasserne vises på et kort og giver et fingerpeg om den mulige fremtidige anvendelse af markerne.

  • Mark: > 100 cm til grundvandsspejlet. Arealerne ligger så højt, at de ikke påvirkes af de projekterede tiltag. Arealerne udgør derfor også grænsen for påvirkningsområdet. Arealanvendelsen kan forblive uændret og arealerne anses som tilstrækkeligt tørre til at opnå optimalt markudbytte. 
  • Tør eng: 75 – 100 cm til grundvandsspejlet. Arealerne kan anvendes til både afgræsning og høslæt. 
  • Fugtig eng: 50 – 75 cm til grundvandsspejlet. Arealerne kan anvendes til afgræsning og høslæt i størstedelen af sommerhalvåret. 
  • Våd eng: 25 – 50 cm til grundvandsspejlet. Arealerne kan i sommerhalvåret anvendes til ekstensiv afgræsning, samt høslæt på de højest beliggende arealer. 
  • Sump: 0 – 25 cm til grundvandsspejlet. Arealernes fugtighed gør, at ekstensiv afgræsning kun kan finde sted i de tørreste perioder i sommerhalvåret.
  • Frit vandspejl: < 0 cm til grundvandsspejl. Arealerne vil have frit vandspejl og kan derfor ikke anvendes til hverken høslæt eller afgræsning

Du skal være opmærksom på, at vandstanden ofte svinger noget hen over året, og at de faktiske forhold kan afvige lidt fra kortene, måske især de første år. Det er vigtigt at se inddelingerne på kort, da arealerne, i de forskellige klasser kan være mere eller mindre sammenhængende. I praksis vil det også have betydning for økonomien, hvor store sammenhængende arealer, der kan hegnes, slås og afgræsses. Større, mere ubrudte græsningsegnede arealer, vil ofte kunne give den bedste økonomi.

Omkostninger til vedligehold af arealerne og tilskud til afgræsning og hegning

Ønsker du fortsat at modtage grundbetaling for omdriftsarealer, der indgår i projekterne, skal støttebetingelserne overholdes. Bliver arealerne meget våde kan arealerne måske anmeldes under artikel 32, og grundbetalingen alligevel fastholdes (hvis projektet/vådlægningen er direktivimplementerende). 

Der er også en generel pligt til at holde landbrugsarealer lysåbne (rydningspligt), men arealer, der er meget våde, stejle eller på anden måde vanskelige at rydde med maskiner, kan dog undtages fra rydningspligten.
Se Landbrugsstyrelsens faktaark om rydningspligt.

Det er ofte muligt at kombinere lavbundsordninger med tilskud til ”Pleje af græs- og naturarealer” og dermed få understøttet afgræsningen. Slæt og afgræsning kan medvirke til at støttebetingelser og rydningspligt overholdes på arealer, der ikke kan anmeldes, og der ikke kan undtages for rydning.

Under Klima-Lavbundsordningen er der mulighed for at søge tilskud til hegning, hvis dette er nødvendigt for at opnå synergieffekt i forhold til biodiversitet. Denne mulighed findes ikke med de øvrige vådområde- og lavbundsordninger. 

I enkelte kommuner, er der et ønske om at styrke biodiversiteten i lavbundsprojekterne. Kommunerne, evt. andre myndigheder, ser gerne at også ukurante delarealer og krat indgår i hegnene, fordi det skønnes at kunne gavne naturen. Derfor har myndighederne ofte en interesse i at det hele hegnes med. Spørg evt. kommunen, om de er interesserede at betale/støtte hegning af områderne til afgræsning.

Søg rådgivning og erfaring

Kompleksiteten i støtte og tilskudsmuligheder kan være en smule afskrækkende. Du kan med fordel søge hjælp og rådgivning hos din plantelavls- eller naturkonsulent. De kan hjælpe dig med at finde ud af hvilke kombinationer af støtte- og tilsagnsmuligheder, der egner sig bedst til dine arealer og ønsker.

Der kan også være god viden at trække på viden hos andre, der arbejder med naturpleje. Naturpleje er en driftsgren, der har en vis udbredelse, og der er gjort gode erfaringer om optimering af økonomi, og hvilke dyreracer der trives bedst under forskellige forhold samt er gode at arbejde med. Der er også gode råd at hente om praktikken med ordentlige strømførende hegn og adgangen til drikkevand.

Du kan også hente inspiration til at forvalte natur i lærebøger og undervisningsmateriale, se f.eks. temasiden Biodiversitet og naturforvaltning.

Miljøstyrelsen yder også altid vejledning i Klima-Lavbundsordningen, og kan derfor altid kontaktes, hvis du skulle have spørgsmål om ordningens indhold og regler. 

Det er lidt kompliceret, men det har værdi for naturen

Vi har erfaret, at incitamenterne for at gennemføre en indsats for at fremme naturen eller biodiversiteten ved at søge tilskud til pleje af græs og naturarealer tilsyneladende ikke tilstrækkelige til, at det er det, der driver afgræsningen i de 4 områder vi besøgte. Indsatserne sker snarere, fordi arealerne for lodsejere/dyreholdere er let tilgængelige, og fordi man har haft lysten og overskuddet.

Du kan få en vurdering af dine mulighederne for at søge tilskud til afgræsning af arealerne efter gennemførelse af lavbundsprojektet hos din rådgiver. 

Vil du vide mere?

Støttet af