SEGES har indsamlet erfaringer med forvaltning af arealerne og set på, hvilken natur der indfinder sig.
Med lavbundsprojekterne hæves vandstanden, og arealerne tages ud af produktion, så naturen kan indfinde sig. Det tinglyses, at arealerne skal ligge permanent som lavbundsområde og fastholdes som græs eller naturarealer med naturlig vandstand i overensstemmelse med tilsagnet. Du må fortsat bruge arealerne til afgræsning og slæt.
Slæt, men især afgræsning, fremhæves ofte som et godt virkemiddel til at fremme naturværdierne. Slæt og afgræsning kan også medvirke til at støttebetingelser og rydningspligten overholdes. Det kan dog være lidt svært at gennemskue præcist, hvilken tilstand arealerne får, når projektet er gennemført. For vandstanden hæves, og pløjning, såning og gødskning osv. ophører. Spørgsmålet er derfor, om der er grundlag for at etablere en rentabel afgræsning på hele eller dele af projektområdet. Den samme overvejelse har dyreholdere, der forpagter eller laver græsningsaftaler på arealerne.
Her sammenfatter vi erfaringerne og vores iagttagelser og giver anbefalinger til, hvad du med fordel kan undersøge og overveje, hvis du gerne vil fremme naturværdierne og holde arealerne lysåbne ved afgræsning og slæt.
Erfaringer fra 4 lavbundsprojekter
SEGES har besøgt fire gennemførte lavbundsprojekter, skønnet hvilken natur der indfinder sig på arealerne og talt med lodsejere og dyreholdere om deres erfaringer med praktiske og administrative udfordringer. De fire projekter er:
- Lavbundsprojektet Selkær Enge
- Lavbundsprojektet Termestrup
- Lavbundsprojektet Runkenbjerg
- Lavbundsprojektet Heltzen Pumpelaug og Enge
Der er stor forskel på de fire undersøgte områders topografi, størrelse og forvaltning. Nogle steder er der store lavtliggende områder, der står under vand. Andre steder er der kun frit vandspejl i dybe grøfter og gravehuller. De fleste områder har mosaikker med meget våde og mere tørre arealer mellem hinanden.
Nogle delarealer kan være vanskelige at slå eller afgræsse og udbyttet falder
Arealer/delarealer, der er skønnet at komme til at ligge med et vandspejl over 25 cm under jordoverfladen er i praksis blevet meget våde og har karakter af sump eller egentlig sø. Der, hvor disse arealer udgør en stor sammenhængende del af området, eller er så dybe eller bundløse, at lodsejerne frygter for græssende dyrs liv og færden, har lodsejerne hegnet dem fra.
I et af projekterne udgør de vådeste arealer en mindre central andel af lavbundsprojektområdet. Stort set hele området er hegnet ind, og der er indgået en græsningsaftale med en dyreholder, der arbejder med ekstensive racer. Det er dyreholderens erfaring, at kun de allermest robuste racer går ud i de vådeste områder.
Alle de interviewede har en oplevelse af at udbytte og foderværdien falder ret meget de første år. At siv, ranunkler og rørgræsser breder sig ret hurtigt, og nogle våde steder giver anledning til et tykt rådnende førnelag. Besigtigelserne viste også, at der kommer en del urter, som kan være mere eller mindre fordøjelige. En af de interviewede lodsejere er ved at opgive afgræsningen med kvier til sin malkekvægbesætning. Lodsejeren er bekymret for kviernes trivsel og tilsynet er tidskrævende.
Et projektområde er i størstedelen af sin udstrækning så relativt tørt, at det både kan afgræsses og tages slæt. I et område slås græsset og hentes hjem, når det kan betale sig.
Hvilken betydning har økonomien for driften?
Lodsejerne har, inden de går ind i lavbundsprojekterne, gjort sig overvejelser omkring økonomien i fortsat at drive kulstofholdige lavbundsjorde, hvor jorden sætter sig og bliver mere vandlidende. Ud over udsigten til kompensation har det været vigtigt for deres beslutning, om de fortsat kunne få grundbetaling, hvis arealerne bliver endnu vådere ved projektets gennemførsel. Lodsejerne er bl.a. motiverede af mulighederne for at søge grundbetaling under artikel 32, og de besparelser, der kan være ved ikke mere at skulle slå de vådeste arealer.
To af de interviewede har græsningsaftaler med Landbrugsstyrelsen. Arealerne er endnu ikke solgt og hegnet er sat/finansieret af landbrugsstyrelsen. De to øvrige har hver især på eget initiativ etableret hegn og afgræsning på et sammenhængende mindre vådt delområde. De søger endnu ikke tilskud efter ordningen ”Pleje af græs og naturarealer”. De fleste har bekymringer for at binde sig til forpligtelser på arealerne, som de oplever stadig ændrer sig. En giver tydeligt udtryk for, at tilskudsordninger og arbejdet med at søge og forpligte sig på tilskudsordningerne ganske enkelt er for besværligt og usikkert.
Naturen indfinder sig
De interviewede udtrykker en smule bekymring for den langsigtede udvikling, samt om projekterne nu også i praksis har de effekter, det er tilsigtet. Men generelt udtrykker de også glæde for naturen i projektområderne, særligt fuglelivet.
Vegetationen i de områder, vi besøgte, har fået et vist præg af siv og arter af stive og højtvoksende græsser. På mest næringsfattige arealer er der kommet flere blomstrende urter og mere spinkle arter af græsser. I et af områderne er naturen ret hurtigt blevet ganske fin.