SEGES er klar med forslag til efterafgrødevirkemidler for ca. 11.800 bedrifter. Priserne på korn og gødning betyder, at mange skal vælge andre virkemidler for at opnå den økonomisk bedste løsning. Se forslag til din bedrift i virkemiddelvælgeren på landmand.dk.
Virkemiddelvælgeren, der så dagens lys i efteråret 2020, ligger nu i opdateret udgave på landmand.dk. Med virkemiddelvælgeren får du beregnet et forslag efterafgrødevirkemidler på din bedrift.
Gå til landmand.dk og se, hvad virkemiddelvælgeren foreslår på din bedrift
Den billigste løsning på din bedrift vil højst sandsynligt være anderledes til sæson 2023. Høje priser på både korn og gødning betyder, at priserne på efterafgrødevirkemidlerne har flyttet sig. Til trods for at der ikke gives tilskud til normreduktion som virkemiddel i målrettet regulering, er det blevet væsentligt mere konkurrencedygtigt med nuværende priser.
Beregningen anvender en hvedepris på 175 kr./hkg og en N-pris på 18 kr./kg. Bedrifter der endnu ikke har købt alt gødning til den kommende sæson, står i dag med disse priser som grundlag for vurderingen.
Figur 1: Rangering af omkostninger til efterafgrødevirkemidler i målrettet regulering sorteret efter bedrifter med mere end 80 kg N pr. ha fra organisk gødning. Priserne er inkl. tilskud på 500 kr. pr. ha efterafgrøde, for de virkemidler der er tilskudsberettigede i den frivillige ordning.
For bedrifter der anvender mindre end 80 kg N pr. ha fra organisk gødning, er rangeringen lidt anderledes, den er vist med grøn.
Som noget nyt er omkostningen for normreduktionen beregnet for de 13 afgrøder med størst udbredelse, beregningen er foretaget på bonitetsgrupper, så omkostningen til normreduktion i førsteårs hvede på JB1+3 adskiller sig fra eksempelvis vårbyg på vandet sandjord. I figur 1 er omkostningen for normreduktion vist for førsteårs hvede på JB1+3. Formålet med at beregne omkostningen for normreduktion på afgrøder og bonitetsgrupper, er at få en mere bedriftsnær vurdering af omkostningen ved normreduktion.
Normreduktion i kløvergræs et særdeles billigt virkemiddel, og dermed anvendt i stort omfang på kvægbrug. Hvis man fremadrettet ønsker at dyrke majs efter majs, kræver det at der er en efterafgrøde i majsen. Dette krav er endnu ikke indbygget i Virkemiddelvælgeren. Det gælder stadig for de fleste, at efterafgrøde i majs er et virkemiddel med en gunstig pris, hvorved ledige potentialer for dette bør udnyttes, selvom det opfylder mere end det målrettede efterafgrødekrav.
Der er lavet en beregning af, hvordan alle efterafgrødevirkemidler til alle efterafgrødeordninger fordeler sig på 11.800 bedrifter. Fordelingen er vist i figur 2, og der sammenlignes med det forslag der blev lavet til valg af efterafgrøder i 2020 og 2022.
Figur 2: Sum af Virkemiddelvælgerens forslag til fordeling af efterafgrøder på ca. 12.500 bedrifter i 2022
Den voldsomme ændring i prisen på gødning, sørgede allerede i 2022 for at normreduktion har elimineret virkemidlerne: ”Efterafgrøde med sædskifteændring” og ”brak langs vandløb og søer”. Præcisionsjordbrug udgør nu 6 % af den samlede foreslåede løsning, og efterafgrødernes andel af den samlede løsning reduceres 59 %. Når tidlig såning ændrer sig fra 11 til 10 pct. skyldes det at der er indført regionaliseret justering af potentialet for tidlig såning. I den sydlige del af Jylland og på Fyn og Sjælland er potentialet reduceret til halvdelen af vintersæd efter raps, ærter og spinat, mens det på Lolland og Falster er fravalgt helt som potentiale, da tidlig såning stort set ikke anvendes der. Omvendt er der i Nordjylland stor udbredelse af tidlig såning af vintersæd, både som førsteårs og som vintersæd efter korn, derfor er modellen blevet tilpasset, så tidligt sået vintersæd i Nordjylland har fået en større udbredelse i modellen.
Præcisionslandbrug har vundet stor udbredelse i 2022. Modellen tager højde for hvilke bedrifter der har anvendt virkemidlet i 2022, og forventer at samme bedrifter anvender det i 2023. Derudover er der lavet et skøn på at alle bedrifter med mere end 200 ha i omdrift vil anvende præcisionsjordbrug, hvis det er økonomisk konkurrencedygtigt i forhold til andre virkemidler.
Dermed er virkemidlet først taget ind i løsningen når de billigere virkemidler er opbrugt. Man kan således godt blive præsenteret for et forslag til virkemidler kun indeholder en lille andel præcisionsjordbrug. Denne tager ikke hensyn til at det i praksis er enten alt eller intet, og at anvendelsen af præcisionsjordbrug som virkemiddel i givet fald ville have et større omfang.
Det fremgår af prislisten i figur 1, at ”præcision ikke etableret” er dyrere end de almindelige efterafgrøder med de anvendte forudsætninger. Prisen for præcisionsjordbrug er opgjort inkl. forrentning og afskrivning af det nødvendige udstyr. Såfremt man allerede har investeret i dette grej, ser regnestykket for anvendelse noget anderledes ud. Dette er vist med prisen ”præcision etableret”, og det er den lave pris for ”præcision etableret” der er anvendt for bedrifter der allerede har anvendt præcisionsjordbrug i 2022.
Brak langs vandløb og søer er som sådan et virkemiddel der forventes at blive liggende fra år til år. Dermed kan der være gode årsager til at vurdere værdien af at tage arealet ind i drift igen, blot på grund af ændrede prisforhold. Men i den strengt økonomiske vurdering af virkemidlerne, forventes det at der er billigere alternativer til rådighed frem mod høst 2023.
Da virkemidlerne til pligtige- og husdyrefterafgrøder for planperioden 2022/23 allerede er fastlagt, beregnes prisen på normreduktionen i pligtige- og husdyrefterafgrøder på baggrund af forventede priser på korn og kvælstofgødning for sæson 2024. Her er regnet med en kornpris på 155 kr. pr. hkg og kvælstofgødning er sat til 12. kr. pr. kg N. Denne værdi anvendes også som værdi for den obligatoriske eftervirkning. Der er ikke en garanti for at kvælstofgødning til sæson 2023 kan købes til 12 kr./kg, men der er en forventning (og et håb) om at det ikke koster 18 kr./kg.
Da værdien af eftervirkningen først får effekt i 2024, er det valgt at sætte en lavere pris, i stedet for at vurdere eftervirkningen efter dagens kvælstofpris. På samme vis er omkostningerne ved at tage en sædskifteændring også beregnet ud fra langsigtede kornpriser, da sædskifteændringen fra vintersæd til vårsæd, som følge af en efterafgrøde efter høsten 2023, først får effekt på høsten 2024.
Muligheden for at anvende bælgsæd i efterafgrøderne er ikke indregnet som et særskilt virkemiddel, da det for den enkelte blot handler om at vurdere om en efterafgrøde med bælgsæd, vil være mere attraktiv end en blanding uden bælgsæd.
Virkemiddelvælgerens forslag til fordeling af efterafgrøder er lavet, for at sætte fokus på den økonomiske optimering af efterafgrødevirkemidler. Forslagene er lavet for at give hver enkelt bedrift et forslag til hvilke virkemidler der samlet bør give den billigste løsning.
Der er en række bedriftsspecifikke forhold som modellen ikke kan tage højde for. Der er taget udgangspunkt i omdriftsarealet for 2022, krav til målrettet regulering for 2023, krav til pligtige- og husdyrefterafgrøder fra 2023/2024. Potentialerne for de enkelte efterafgrødevirkemidler er beregnet på baggrund af hver enkelt bedrifts afgrødevalg i perioden 2017 til 2022.
Emneord
