SEGES er klar med forslag til efterafgrødevirkemidler for ca. 9.400 bedrifter. Et lille prisfald på afgrøder siden foregående sæson betyder, små ændringer i den økonomisk bedste løsning. Se forslag i virkemiddelvælgeren på landmand.dk.
Virkemiddelvælgeren, der så dagens lys i efteråret 2020, ligger nu i opdateret udgave på landmand.dk. Med virkemiddelvælgeren får du beregnet et forslag efterafgrødevirkemidler på din bedrift.
Den billigste løsning på din bedrift vil højst sandsynligt minde meget om løsningen til sæson 2024 og 2025, dog er det højeste indsatskrav reduceret til 34,5 pct. målrettede efterafgrøder i 2026. Faldende priser på afgrøder betyder, at priserne på efterafgrødevirkemidlerne har ændret sig en lille smule.
Beregningen anvender en hvedepris på 146 kr./hkg og en N-pris på 10 kr./kg.
Rangeringen af virkemidlerne efter pris er vist i figur 1.
Figur 1. Rangering af omkostninger til efterafgrødevirkemidler i målrettet regulering sorteret efter bedrifter med mere end 80 kg N pr. ha fra organisk gødning. Priserne er inkl. tilskud på 673 kr. pr. ha efterafgrøde, for de virkemidler der er tilskudsberettigede i den frivillige ordning.
For bedrifter der anvender mindre end 80 kg N pr. ha fra organisk gødning, er rangeringen lidt anderledes, den er vist med grøn.
Omkostningen for N-kvotereduktionen beregnet for de 13 afgrøder med størst udbredelse, beregningen er foretaget på bonitetsgrupper, så omkostningen til N-kvotereduktion i førsteårs hvede på JB1+3 adskiller sig fra eksempelvis vårbyg på vandet sandjord. I figur 1 er omkostningen for N-kvotereduktion vist for andenårs hvede på JB5-6. Formålet med at beregne omkostningen for N-kvotereduktion på afgrøder og bonitetsgrupper, er at få en mere bedriftsnær vurdering af omkostningen ved N-kvotereduktion.
Hvis man ønsker at dyrke majs efter majs, kræver det at der er en efterafgrøde i majsen. Dette krav er endnu ikke indbygget i Virkemiddelvælgeren. Det gælder stadig for de fleste, at efterafgrøde i majs er et virkemiddel med en gunstig pris, hvorved ledige potentialer for dette bør udnyttes, selvom det opfylder mere end det målrettede efterafgrødekrav.
Der er lavet en beregning af, hvordan alle efterafgrødevirkemidler til alle efterafgrødeordninger fordeler sig på de bedrifter der er lavet et forslag til. Fordelingen er vist i figur 2, og der sammenlignes med det forslag der blev lavet til valg af efterafgrøder i tidligere år.
Figur 2. Sum af Virkemiddelvælgerens forslag til fordeling af efterafgrøder.
”Efterafgrøde med sædskifteændring” og ”brak langs vandløb og søer” har helt været væk fra forslaget i 2022 og 2023 pga. høje priser på N-gødning. Efter prisfaldet på N-gødning i løbet af 2023, er det knap så attraktivt med N-kvotereduktion, og sammen med et øget indsatskrav på målrettede efterafgrøder vender efterafgrøde med sædskifteændring tilbage som en væsentlig del af forslaget i 2024, 2025 og 2026.
Præcisionsjordbrug er yderligere udbredt i forslaget til 2024 og 2025, mens der foreslås et lidt mindre areal i 2026. En nedgang i forslag til præcisionsjordbrug er ikke en opfordring til at stoppe med at anvende præcisionsjordbrug, men blot et resultat af beregningen, som viser at det kan betale sig at anvende det for dem der allerede bruger det, og at det ikke nødvendigvis kan betale sig for bedrifter der ikke har muligheden, at investere i grejet blot for at løse efterafgrødeindsatsen.
Præcisionslandbrug har vundet stor udbredelse siden 2023. Modellen tager højde for hvilke bedrifter der har anvendt virkemidlet i 2024, og forventer at samme bedrifter anvender det i 2026. På landmand.dk har man mulighed for selv at vælge præcisionsjordbrug til og fra i beregningen, og dermed se, hvor meget det vil ændre på kravene til andre virkemidler.
Det fremgår af prislisten i figur 1, at ”præcision ikke etableret” er dyrere end de almindelige efterafgrøder med de anvendte forudsætninger. Prisen for præcisionsjordbrug (ikke etableret) er opgjort inkl. forrentning og afskrivning af det nødvendige udstyr. Såfremt man allerede har investeret i dette grej, ser regnestykket for anvendelse noget anderledes ud. Dette er vist med prisen ”præcision etableret”, og det er den lave pris for ”præcision etableret” der er anvendt for bedrifter der allerede har anvendt præcisionsjordbrug i 2024.
Lidt over halvdelen af det foreslåede areal med tidlig såning er på bedrifter der allerede anvender præcisionsjordbrug. Den resterende del er foreslået som en mulighed for bedrifter med mere end 150 hektar i omdrift, hvor det forventes at kunne betale sig at anvende virkemidlet.
Brak langs vandløb og søer er som sådan et virkemiddel der forventes at blive liggende fra år til år. Når det går ind og ud af forslaget til billigste løsning tages der således ikke højde for at det allerede kan være etableret. I den strengt økonomiske vurdering af virkemidlerne, var det ikke relevant at anvende virkemidlet i 2022 og 2023. Det kom med i den beregnede løsning frem mod høst 2024, og fylder næsten intet i forslaget for 2026.
Muligheden for at anvende bælgsæd i efterafgrøderne er ikke indregnet som et særskilt virkemiddel, da det for den enkelte blot handler om at vurdere om en efterafgrøde med bælgsæd, vil være mere attraktiv end en blanding uden bælgsæd.
Virkemiddelvælgerens forslag til fordeling af efterafgrøder er lavet, for at sætte fokus på den økonomiske optimering af efterafgrødevirkemidler. Forslagene er lavet for at give hver enkelt bedrift et forslag til hvilke virkemidler der samlet bør give den billigste løsning.
Der er nogle bedriftsspecifikke forhold som modellen ikke kan tage højde for. Der er taget udgangspunkt i omdriftsarealet for 2025, krav til målrettet regulering for 2026, krav til pligtige- og husdyrefterafgrøder fra 2024/2025. Potentialerne for de enkelte efterafgrødevirkemidler er beregnet på baggrund af hver enkelt bedrifts afgrødevalg i perioden 2020 til 2025.
Emneord
