Italiensk rajgræs skal bekæmpes med IPM

Resistens er udbredt i hele Danmark

Resistent rajgræs findes i alle egne af landet, og har vist sig i mange marker i 2021. Årsagen til resistensudvikling er, at vi nu i mange år har bekæmpet bestandene med kemiske ukrudtsmidler, og hver gang man sprøjter mod ukrudtet, sker der en selektion af resistensgener. Medvirkende til resistensudviklingen er, at bestandene af italiensk rajgræs i sædskifter med meget vintersæd og tidlig såning er blevet større. 

En stor bestand øger selektionen, hvis der ikke samtidig iværksættes en række forebyggende foranstaltninger (IPM). Dette er illustreret i figur 1 og 2. 

I det ene tilfælde satses der på kemisk bekæmpelse af en stor bestand. Der sker en selektion af nogle få resistente planter, som hurtigt opformeres (figur 1). I det andet tilfælde sættes ind med IPM-tiltag, mens bestanden er lille. Der er her chance for, at der ikke sker en opformering af resistente planter, eller at man ved aflugning kan stoppe de resistente planter, inden de sætter frø (figur 2).

Nedkæmpning og forebyggelse af italiensk rajgræs

I oversigten kan du se den lange række af såkaldte IPM-tiltag, som hver især kan give sit bidrag til at nedkæmpe og få kontrol over store bestande af italiensk rajgræs, som ovenikøbet kan være resistente.

Vårafgrøder

Havre er en meget god konkurrent mod italiensk rajgræs, når afgrøden er veletableret. Det samme gælder vårbyg, mens vårhvede er mere åben. Når rajgræs er resistent, er der ikke bekæmpelsesmuligheder i nogen af disse afgrøder. Overvej om der kan sås korn i køresporene, så der ikke her bliver plads til rajgræs.

Hestebønner kan etableres dybt, så der er mulighed for at nedvisne ny fremspiret rajgræs før fremspiring af bønnerne. En anden mulighed er at så med no-till såmaskine, så kun få af rajgræsfrøene provokeres til at spire. På den måde giver nedvisning med glyphosat før fremspiring også en god effekt. Ofte ses god effekt af Focus Ultra, hvor rajgræsset er resistent over for ALS-midler som Cossack OD, Hussar Plus OD og Broadway.

I majs er der en chance for, at MaisTer har effekt på bestande af italiensk rajgræs, som ellers har udviklet ALS-resistens. Det skyldes, at det er en anden mutation, der er årsag til resistens over for 
aktivstoffet foramsulfuron, selv om det også er en ALS-hæmmer. Det er dog en god idé at få testet ukrudtet for resistens over for MaisTer, inden man skifter til dyrkning af majs.

Vinterraps

I vinterraps kan der anvendes Focus Ultra og derefter Kerb 400 SC til bekæmpelse af italiensk rajgræs. Men når bestanden er stor, vil Kerb ikke altid have den ønskede høje effekt. Kerb er et jordmiddel, som skal optages gennem rødderne. Kerb skal derfor anvendes tidligst muligt i november, så rajgræsplanterne er så små som muligt. Der er globalt endnu kun set få tilfælde af resistens mod Kerb, men også dette middel vil før eller siden udvikle resistens i bestandene af italiensk rajgræs.

Græs

Er der afsætningsmulighed for græs, vil flere år med græs til slet give en god sanering af rajgræsbestanden.

No-till såning eller direkte såning

Skiveskær- eller tandsåmaskiner, der kan så med minimal forstyrrelse af jorden giver mulighed for 2 tiltag.

Etablering af afgrøde: For det første giver såning direkte såning i stub kun forstyrrelse i en smal såstribe. Derfor vil meget få rajgræsfrø spire frem mellem rækkerne. Det er vigtigt at køre med moderat hastighed (6-7 km/t), så jordbearbejdningen bliver så minimal som mulig.

Etablering af efterafgrøde: For det andet vil såning af efterafgrøder med skiveskær- eller tandsåmaskine efterlade rajgræsfrøene oven på jorden. På den måde vil en stor del af dem ikke bringes i spirehvile nede i jorden, som de ellers vil ved almindelig opharvning og såning.

Forebyggelse af italiensk rajgræs

I oversigten over IPM-tiltag er vårafgrøder og sen såning af vintersæd angivet med størst forebyggende effekt mod italiensk rajgræs. Men selv de mest effektive tiltag har ikke alene tilstrækkelig effekt. Derfor skal der iværksættes mange tiltag, som tilsammen giver en høj effekt, selv om de enkeltvis ikke er effektive. Det er illustreret med et eksempel i figur 3. 

Udgangspunktet er en bestand af italiensk rajgræs på 500 planter pr. m2. Der etableres vårsæd efter pløjning og i efterfølgende vinterhvede gennemføres de viste tiltag. En konkurrencestærk hvedesort sås sent med høj udsædsmængde og efter falsk såbed. 

Henfald af frø i stub

Omfattende undersøgelser hos Aarhus Universitet, Flakkebjerg viser, at frø af græsukrudt og spildfrø fra frøgræs enten spirer, bliver spist af fugle, mus og insekter eller rådner, når de ligger oven på jorden i stub efter høst.

Figur 4 viser spiring fra frøprøver, der har været nedgravet i pløjedybde ved høst eller efter ophold oven på jord i en periode fra 1 til 7 måneder. Spiretesten er sket det følgende efterår. Henfaldet af frø varierer fra år til år, men det er meget markant, at mange frø bevarer spireevnen, når de straks efter høst er lagt ned i jorden. Men allerede efter 1 måned oven på jorden er næsten alle frø døde.

Figur 5 viser hvor mange frø af italiensk rajgræs, der spirer frem efter at have ligget i marken fra første uge i august til slutningen af september, dvs. ca. 2 måneder. Ved behandlingerne ’Urørt i stub’ og ’Fingerharvning’ er frøene lagt oven på jorden i potter. Strigling er simuleret ved at ’fingerharve’. For de øvrige behandlinger er frøene lagt ned i pløjelaget i netposer. Det ses, at mange frø går i spirehvile og overlever i mindst 2 måneder, så snart de kommer blot få centimeter ned i jorden. 

Ved såning af efterafgrøder lige efter høst gælder det derfor om at bearbejde jorden så øverligt som muligt, og om muligt helt undgå jordbearbejdning.

I en undersøgelse er der optalt frøbærende strå af rajgræs i marker med vintersæd, hvor der året efter rajgræs til frø har været etableret enten vintersæd eller en vårafgrøde (figur 6). Optællingen er sket 2 og 4 år efter rajgræs til frø, hvilket betyder, at der er forventning om at spildfrøene fra rajgræsåret vil være pløjet op ved etablering af såbed til vintersæden i år 2 og 4. Der ses en meget stor effekt af, at der efter rajgræs er tid til at mange frø kan spire efter høst, så de ikke bliver bragt i spirehvile ved pløjning.

Det diskuteres om overfladisk strigling kan øge spiringen af italiensk rajgræs. Er der tale om nye frø, viser ovenstående undersøgelser, at det er bedst at lade frøene ligge urørt i stubben. Hvis der er en stor frøpulje af ’gamle’ frø, må det formodes, at det vil være en fordel at udføre overfladiske striglinger, der kan bringe noget af denne frøpulje til spiring. Men det vil kun være en fordel, hvis der spirer flere gamle frø, end der kommer nye frø ned i jorden og går i spirehvile. Derfor skal jordbearbejdningen ske meget øverligt.

Henfald af frø i jorden

De fleste rajgræsfrø holder ikke spireevnen så mange år nede i jorden, men enkelte frø vil kunne leve i op til 8-10 år. For rajgræs gælder som tommelfingerregel, at der dør omkring 70 procent af frøene pr. år. Det betyder, at pløjning har en stor effekt, så længe bestanden er lille. Men ved de meget store bestande, som ses mange steder, vil der stadig være rigeligt med frø tilbage til at give udfordringer i den følgende afgrøde. 

Figur 7 viser levedygtigheden af en række græsfrøarter efter nedgravning i pløjedybde i 3 år.

Foragermanagement

Italiensk rajgræs optræder meget ofte i hjørner og i striben i forageren, hvor sammenfuringen ved pløjningen sker. Når rajgræsset kaster frø år efter år, er det til sidst herfra spredningen sker eksplosivt til hele marken. 

Der er rapporteret om gode resultater af at flytte sammenfuringen nogle meter fra år til år. Indstilling af ploven er også vigtig, så stub vendes ’korrekt’ ned i bunden af furen, så snart ploven er sat i jorden. 

Det er vanskeligt at etablere afgrøden i hjørner, men det kan måske gøres bedre ved at afrette hjørner, så det altid er muligt at bakke ud og få startet både jordbearbejdning, såning og sprøjtning helt præcist.

Krumme kurver i marken, f.eks. omkring mergelgrave, kan også med tiden blive en spredningskilde for italiensk rajgræs, når sprøjten gang på gang giver en mindre dosis yderst, hvor bomhastigheden er stor. Hvor det er muligt, bør kørelinjerne rettes ud, eller der kan pletsprøjtes i de områder, hvor dosis bliver for lav.

Vær også opmærksom på, om sprøjtebommen begynder at svinge, før den er nået frem til forageren.