Værd at vide om anaerobe sporer i mælken

Anaerobe sporer er en af kvalitetsparametrene i mælkeproduktionen, fordi et højt indhold i mælken går ud over mælkekvaliteten. Ikke fordi de har nogen sundhedsmæssig betydning, men fordi sporernes egenskaber gør mælk med højt indhold af anaerobe sporer til en dårligere råvare i mejeriernes forarbejdning af mælken til fx ost. 

Generelt er indholdet af anaerobe sporer lavt og dermed ikke noget stort problem. Derfor er det heller ikke en afregningsparameter hos Arla, hvor sporeindholdet kun kontrolleres gennem screeninger. Har enkelte leverandører ved gentagne screeninger et højt indhold af anaerobe sporer  i mælken, tilbydes de rådgivning, betalt af mejeriet.

Hos de mejerier, der udelukkende producerer ost, fx Them og Mammen, er anaerobe sporer derimod en vigtig kvalitetsparameter, der afregnes for, da et højt sporeindhold i den rå mælk har stor indflydelse på kvaliteten af de færdige oste. 

Mælk af en god kvalitet har et indhold af anaerobe sporer  på under 400 pr.  L mælk.

Har anaerobe sporer indflydelse på mælken?

De anaerobe sporer  i sig selv er ikke skadelige, men bliver et problem, når livsbetingelserne for bakterien igen er gode. Det kan fx være i en ost med den rigtige energikilde, pH, iltindhold og fugtighed. Så kommer de ud af skallen, formerer sig og udvikler i den forbindelse bl.a. luft, og smørsyre, som ødelægger osten. 

Et parti mælk med højt indhold af anaerobe sporer, kan derfor betyde stort tab for mejeriet. Især i oste, der skal lagres og modne over lang tid. 

Sådan undgår du anaerobe sporer i mælken

God ensilagekvalitet, rene sengebåse og god hygiejne i malkestalden er helt afgørende for at undgå sporer i mælken. Den vigtigste enkeltfaktor er rene køer.  Derfor er følgende forholdsregler nødvendige:

Ved produktion af ensilage

• Jævn og troml markerne og modstå fristelsen til at sætte riven lidt dybere. Ellers øges risikoen for jord i ensilagen. Bruger du maskinstation, så hold øje med, at de ikke går for dybt.
• Placer gyllen korrekt. Udlægning med slæbeslanger skal ske umiddelbart efter slæt, hvor stubben er kort.
• Sørg for en tørstofprocent i ensilagen på ca. 35 pct. Ved lavere tørstofprocent vil der meget ofte dannes anaerobe sporer.
• Ved ensilering køres den finsnittede afgrøde ud i tynde lag på ca. 10 cm. Så er det nemmere at komprimere. Jo bedre komprimering, jo bedre ensilering og jo mindre risiko for sporedannelse.
• Dæk grundigt af. Læg et bælte af sandsække langs kanten og forrest på plasten. Det hindrer luft i at passere ind under – også ved udtagning.

Ved udtagning af foder fra silo og markstak

• Afdæk kun siloen i det tempo ensilage bruges
• Fjerne dårlig og muggen ensilage
• Undgå at få jord med ved læsning af ensilage i markstak

I stalden

• Sørg for god hygiejne med fodervognen. 
• Hold gangarealer rene, så der ikke slæbes gødning op i sengene
• Juster brystbommen, så dyrene gøder mindre i sengene
• Hold hale og yver klippede
• Sørg for rene og velstrøede båse
• Mindst to, helst flere, nedskrabninger dagligt.

Ved malkning

• Sporer sidder godt fast. Derfor gælder det om at have glat og intakt pattehud, som gør det nemmere at fjerne gødning. 
• Brug prædyp.
• Brug bomuldsklude ved aftørring. De er mere ru og dermed mere effektive til at fjerne skidtet end papir
• Brug blødgørende, plejende pattedyp efter malkning
• Hold hænder og malkeudstyr rene
• Brug engangshandsker under malkning

Her går det typisk galt med anaerobe sporer

I marken

• Jord fra muldskud eller jord der rives op, fordi riven har arbejdet for dybt. Det sidste sker, hvis man fristes til at sætte riven lidt dybere, når man river græsset sammen, fordi man så kan køre hurtigere og alligevel få det hele med. Men lad være – det giver jord i ensilagen. Bruger du maskinstation, så hold øje med, at de ikke går for dybt.
• For dårlig snitning af græsset. Især snittervogne (opsamler vogne) snitter græsset for groft. Det gør græsset næsten umuligt at trykke godt nok sammen og giver dermed for langsom og for dårlig ensilering.
• Gylle, som ikke er placeret korrekt. Udlægning med slæbeslanger skal ske straks efter slæt, hvor stubben er kort. Hvis først græsset har vokset fem- syv dage, er der stor risiko for, at noget af gyllen sidder fast og ‘gror’ op sammen med afgrøden. 
• For dårlig afdækning ved udtagning i siloen. Her mangler der mange steder det bælte af sandsække forrest på plasten, som skal hindre luft i at passere ind under. Dermed kommer der et lag mug, som mange godt nok tager fra. Men i et lag nedenunder på 15- 25 cm vil mælkesyren næsten altid nedbrydes, så der sker vækst af smørsyrebakterier, som danner sporer. Dette lag bør kun anvendes til ungdyr.
• For lavt tørstofindhold i ensilagen. Man anbefaler 33-35 pct. I nogle tilfælde kan det være fristende at tage ensilagen ved et lavere tørstofindhold – fx hvis den er snittet for groft og derfor svær at køre sammen. Men så vil der meget ofte dannes anaerobe sporer – alene på grund af det lave tørstofindhold. 
• Løft i ensilagen ved udtagning giver luft i stakken. Skaden er størst øverst. Man bør trække ensilagen ned med overfaldet på grabben og læsse fra bunden af siloen. Der må ikke løsnes mere ensilage, end der skal bruges ved den enkelte fodring. 

I stalden

• Beskidte lejer og gangarealer på grund af manglende skrabning af gulve og nedskabning i båsene
• Ingen eller mangelfuld strøning af lejer

Ved malkning

• Utilstrækkelig patterengøring. De fleste med konventionel malkning og problemer med anaerobe sporer bruger ikke prædyp-spray eller -skum, men tørrer kun af. Et præ-middel forbedrer patterengøringen betydeligt.
• I AMS-besætninger står patterengøringen ofte kun på ‘middel’. Her bør man skifte til en ‘kraftig’ indstilling. • Manglende klipning af hår på haler og yver betyder, at der lettere sætter sig gødning fast på yveret.