Heste

Når føllene skal fravænnes fra hoppen

For føllene kan fravænningen sammenlignes med første skoledag. Føllene skal nu klare sig uden hop-pen –og uanset hvordan fravænningen praktiseres, indebærer den en stresset periode for føllet.

Fravænningen sker i en periode, hvor føllet vokser kraftigt. Det meste af denne tilvækst er muskler og knogler, hvis rette udvikling stiller krav til foderrationens indhold af energi, protein mineraler og vitaminer.

Fravænningen betyder ofte et stort fald i foderoptagelse og dermed manglende tilførsel af næringsstoffer. Det er således ikke ualmindeligt, at føls tilvækst falder op til 60% i forbindelse med fravænningen, og at det tager op til 2 uger, før føllets vækst igen er tilbage på niveauet fra før fravænning.

Stop i væksten er uønsket, og kan til en vis grad forhindres hvis føllet er tilvænnet til, at æde kraftfoder mindst 1 måned inden fravænningen.

Introducer en gradvis ændring af foderrationens sammensætning

Foderrationens sammensætning undergår et stort skift, fra en ration baseret på græs, mælk og lidt kraftfo-der til en ration baseret på korn, kraftfoder og hø. Ændringen i foderrationens sammensætning er i sig selv ikke et problem, blot skal ændringerne ske langsomt og glidende.

Senest 1 mdr. inden fravænningen bør føllet tilvænnes til den kraftfoderblanding, der skal anvendes efter fravænning. Ved fravænningen bør et føl af ridehestetypen være oppe på at æde ca. 2 kg kraftfoder dag-ligt.

Fravænnede føl har kun plads til relativ lidt grovfoder i fordøjelseskanalen, som slet ikke er færdig udviklet på dette tidspunkt. Let fordøjeligt hø eller wrap bør derfor være grundlaget i foderplanen til føllene. Det mere tungt fordøjeligt grovfoder gives til de udvoksede heste og det let fordøjelige, typisk 1 slæt, reserve-res til føllene.

Vær opmærksom på tegn på vækstforstyrrelser hos føllet

Vækstforstyrrelser (DOD, developmental orthopaedic disease) er en fælles betegnelse for en række relate-rede lidelser, der kan ramme hesten indenfor dens første 18 levemåneder. Blandt disse kan nævnes; epiphysitis, wobbler syndromet, osteochondrose(OCD). Disse lidelser har alle med forstyrrelser i knogleud-viklingen at gøre.

Lidelserne bliver ofte først opdaget når heste bliver sat i arbejde, hvor der ses stivhed og eventuelt nedsat præstationsevne naturligvis afhængig af lidelsernes omfang.

Vækstforstyrrelserne er særligt et problem ved hurtigt voksende racer/ typer af heste, som fuldblod og varmblod og er i nogen udstrækning et spørgsmål om hesten er genetisk disponeret for disse lidelser.

Det er imidlertid ikke kun et spørgsmål om, hvorvidt hesten er genetisk disponeret eller ej, da også andre forhold kan fremprovokere DOD. Af disse kan nævnes:

  • En kraftig fodring med energi og protein som giver høj tilvækst
  • Mangel eller ubalance i tilførslen af mineraler
  • For lidt bevægelse, kraftigt arbejde på hårdt underlag m.m.
  • Ekstra belastning på et ben som følge af halthed på det andet ben kan også fremprovokere lidel-sen.

Ikke sjældent ses at foderændringer i efteråret kan fremprovokere vækstforstyrrelser. Ved føl ses de første tegn på vækstforstyrrelser som "hævede ben" eller, at føllene tilbringer mere tid ved at ligge ned. Ses de tegn hos hurtigt voksende føl, er det vigtigt at reducere korn mængden i foderet for at begrænse føllets vækst. Det er vigtigt ikke at nedsætte foderets indhold af mineraler og aminosyrer, hvor føllet stadig skal være helt dækket ind. Nye undersøgelser tyder på, at det særligt er mineralerne calcium, kobber og silicium der skal fokuseres på.

Føl og plage skal gå i løsdrift

Nye undersøgelser fra USA tyder på, at opstaldning af føl og plage under restriktive forhold kan påvirke knogledannelsen negativt i forhold til opstaldning i løsdrift, hvor hestene har fri adgang til et motionsareal.

Yderligere viser undersøgelserne, at daglig træning i træningsmaskiner, ikke kan erstatte den motion unghe-stene får ved løsdriften. Opstaldning i løsdrift af ungheste kan således anbefales med henblik på at be-grænse DOD.

Derfor et det vigtigt at huske følgende:

  • Undgå at føllene vokser alt for hurtigt.
  • Hold nøje øje med føllenes led og vær på vagt overfor tegn på ømme led.
  • Sørg for at føllene får godt med bevægelse.
  • Minimer risikoen for DOD ved så meget kvalitetsgrovfoder som muligt i foderrationen, og lavt ind-hold af stivelse.
  • Hold et calcium/fosforniveau i rationen på ca. 1,8/1 og tilfør mikromineraler, så føllet er godt dæk-ket ind.
  • Føl og plage opdrættes bedst i løsdrift.

 

Vil du vide mere?