Der er et stort potentiale for bedre naturgenopretning i udtagningsprojekter

God natur kommer ikke af sig selv

SEGES Innovation har samlet en gruppe af eksperter og fagfolk inden for naturgenopretning og biodiversitet til en workshop, for at blive klogere på, hvordan man sikre en effektiv naturgenopretning når landbrugsarealer udtages og vådlægges. 

Hvis man nærlæser beskrivelserne af de forskellige ordninger til udtagning af lavbundsarealer, er det fælles for dem alle at lavbundsprojekter forventes at medføre mere natur og bedre biodiversiteten. Men der er reelt ingen krav til naturgenopretning, og det er svært at opnå finansiering til at prioritere de nødvendige genopretningstiltag under ordningerne. Resultat er derfor ofte mere natur men med dårlig naturtilstand. Tilbagegangen for Danmarks biodiversitet skyldes ikke blot at naturen mangler plads. Det skyldes i høj grad også der mangler natur af høj kvalitet, hvilket resulterer at de arter, der stiller særlige krav til deres levesteder, er i stærk tilbagegang. Flere levesteder af dårlig kvalitet gør derfor næppe nogen betydende forskel for at standse tilbagegangen for biodiversiteten.  

Flere forskningsprojekter har de seneste år dokumenteret, at man ikke sikrer fremgang for biodiversiteten blot ved at stoppe dyrkningen og hæve vandstanden ([1], [2], [7]). Alt for ofte er der for mange næringsstoffer i de nye naturområder, og ofte bliver vegetationen artsfattig, fordi tilstødende arealer har lav naturkvalitet eller er opdyrket. Når først almindelige konkurrence stærke arter dominerer arealerne, har de mere sårbare og sjældne arter meget dårlige betingelser for at etablere sig og derfor forbliver arealerne artsfattige selv mange år efter arealerne er udtaget. 

De nyeste faglige anbefalinger peger på, at det er nødvendigt at sikre og genoprette gode miljøforhold og genskabe de naturlige processorer, der er grundlaget for en mangfoldig natur ([5], [6])

Danmark er forpligtet til at genoprette natur 

I juni 2024 blev EU´s Naturgenopretningslov vedtaget og er dermed gældende for alle medlemslandene ([4]). Genopretningsloven indeholder en række forskellige krav til medlemslandene. Et af de mest centrale krav er, at der skal igangsættes genopretningsinitiativer, der skal sikre god tilstand for de naturarealer, der ikke lever op til målet.

Der skal igangsættes genopretningsinitiativer på:

• 30 % af naturarealer, der ikke har god tilstand inden 2030.
• 60 % af naturarealer, der ikke har god tilstand inden 2040.
• 90 % af naturarealer, der ikke har god tilstand inden 2060.

Indsatsen gælder for de naturtyper, der fremgår af habitatdirektivets bilag 1 (habitatnaturtyperne). Naturtyper inden for Natura 2000-områder skal prioriteres indtil 2030, men indsatsen gælder også for de steder naturtyperne findes uden for Natura 2000-områderne. Derudover skal medlemslandene også genoprette habitatnaturtyperne, hvor de ikke forekommer i dag i det omfang der er nødvendigt, for at bevare naturtyperne på sigt.

Medlemslandene skal sikre at de områder, der er omfattet af genopretning, viser en løbende forbedring af naturtilstanden. For at kunne leve op til naturgenopretningslovens krav kræver det en væsentlig forøget overvågning og monitorering af naturområderne og genopretningsindsatserne.

Alle medlemslande skal udarbejde en national genopretningsplan og gennemføre den overvågning og forskning, der er nødvendig for at fastlægge, hvilke genopretningsforanstaltninger der er nødvendige for at opfylde forpligtigelserne. Frist for at udarbejde et udkast til den national genopretningsplan er august 2025 (et år efter lovens ikrafttræden). Det forventes at de nationale genopretningsplaner er færdige og vedtaget i 2026. 

Senest 30. juni 2028 og mindst hver tredje år derefter, skal medlemsstaterne afrapportere status på genopretningsindsatsen til Kommissionen. 

Den grønne trepart har ikke fokus på genopretning af god naturtilstand

Aftale om et Grønt Danmark blev politisk vedtaget 18. november 2024 (Regeringen et al., 2024). Aftalen indeholder en målsætning om at 10 % af Danmarks samlede areal omlægges til natur og skov frem mod 2045. Herunder er der et mål om udtagning fa 140.000 ha lavbundsjorde inkl. randarealer. 

Der er ved gennemførelse af de mange udtagningsprojekter et stort potentiale for samtidig at gennemføre genopretningstiltag for at bringe habitatnaturtyper som rigkær, kildevæld og overdrev i god tilstand. Hermed kan der sikres synergi med kravene i EU´s Naturgenopretningslov. Aftale om et Grønt Danmark indeholder intet om at udtagningsordningerne skal ændres, så de også tilgodeser naturgenopretning og biodiversitet. I aftalen er der dog et mål om at 20 % af Danmarks areal skal udgøres af beskyttet natur, og at der i 2025 opstartes drøftelser om en kommende lov for natur og biodiversitet. 

Da planlægningen af udtagningsindsatserne er i fuld gang, er der en risiko for at man ikke får udnyttet de synergier, der er mellem klima- og biodiversitetsindsatser. Ofte handler naturgenopretning ikke om at gå på kompromis med klimaeffekten, men at sikre at der også bliver gennemført de nødvendige tiltag, for at sikre en effektiv naturgenopretning. I lyset af den kommende nationale genopretningsplan er der en risiko for, at der i første omgang bliver gennemført en udtagningsindsats for at sikre klima- og kvælstofmålene, med det resultat at der så senere skal gennemføres en naturgenopretningsindsats for at sikre at naturtyper opnår god tilstand i samme område. 

Det vil alt andet lige være mere omkostningseffektivt, hvis alle mål imødekommes i samme projekt. Dette vil også være det mest hensigtsmæssige for lodsejerne i området. Det kræver dog en hurtig ændring af de nuværende ordninger, så naturgenopretningsindsatser bliver en del af ordningernes målsætning og som kan finansieres på lige fod med tiltag for klima og kvælstof. 

Forslag til naturgenopretningstiltag 

På baggrund af den gennemførte workshop med eksperter og fagfolk har SEGES Innovation udarbejdet nedenstående bud på, hvilke tiltag der kan være nødvendige, hvis udtagningsprojekter skal bidrage til effektiv naturgenopretning. 

Indledende kortlægning og screening

• Vurder områdets potentiale for biodiversitet ved hjælp af Biodiversitetsprioriteringskortet som er udarbejdet af Aarhus Universitet ([3]) og som kan findes på Danmarks Arealinformation. 
• Kortlægning af nuværende naturtilstand.
• Kortlægning af potentialer for at genoprette og forbedre grundvandsfødte naturtyper. 
• Kortlægning af potentiale for at sammenhæng til højereliggende naturarealer, der kan sikre større sammenhængende natområder og grundlaget for en efterfølgende effektiv forvaltning af området. 
• Kortlægge næringsstofniveauerne i jord, dræn, grøfter og vandløb.

Genopretning af naturlig hydrologi

• Stoppe pumper og lukning dræn og grøfter.
• Genopret/genslyng vandløb så terrænnært som muligt (dog obs. på oversvømmelser fra meget næringspåvirkede vandløb).
• Undersøg om det er muligt at reducere en evt. overudnyttelse af grundvandsmagasinet.
• Sikre integration mellem vandløb og vandløbsnære arealer.

Genopretning af naturligt næringsstofniveau

• Fjern næringsstoffer inden de når naturarealerne – f.eks. ved at udtage arealer på højjord med stor kvælstofudvaskning eller ved at anlæggelse af minivådområder.
• Styre omsætningen af næringsstoffer fra drænvand, så omsætningen sker på arealer med ringe potentiale for genopretning af værdifulde naturtyper.
• Afskrab næringsrigt topjord på steder, hvor der er stort potentiale for at genoprette næringsfattige naturtyper. Materialet kan evt. bruges til at lukke grøfter/kanaler hvis der er jordunderskud i projektet.
• Afbrænding af vegetationen eller udpining med biomassehøst, hvor dette er muligt inden for en kortere årrække.

Øvrige genopretningstiltag

• Assisteret frøspredning af frø høstet i nærområdet eller frø opformeret med fokus på besvarelser af den naturlige genetiske variation.
• Sikre diversitet i terræn og jordbundsforhold herunder etablering af flade vandhuller/padeskrab.
• Udlæg sten, grus og dødt ved, hvor dette mangler i landskabet (vandløb, søer, naturarealer) ud fra hvor disse elementer vil være naturligt forekommende.

Effektiv forvaltning

• Sikre store sammenhængende arealer med højbundsarealer for at sikre grundlaget for effektiv forvaltning med græssende dyr året rundt.
• Samgræsning med flere arter af store planteædere (f.eks. heste, kvæg, vandbøfler, grise, geder og hjorte).
• Sikre en forvaltningsret på arealet ved tinglysning (skal laves, så der fortsat kan søges tilskud til græsning).
• Sikre variation i vegetationen ved at tillade tilgroning med skov og krat på meget næringsrige arealer eller steder som dyrene ikke naturligt græsser.

Et godt sted at hente viden om naturgenopretning på lavbundsarealer og ådale er i Guide til mere biodiversitet i ådale udarbejdet af Aarhus Universitet. ([5]) 

De største barrierer 

Den største barriere for bedre naturgenopretning er uden tvivl, at de nuværende tilskudsordninger til udtagning og vådlægning ikke har biodiversitet som mål, og kun i begrænset omfang understøtter de nødvendige naturgenopretningstiltag. Ud over ændring af udtagningsordninger er der også en række andre barrierer, der skal løses, hvis naturgenopretning skal lykkes i større skala.

Ændring af lovgivning

Der er et stort behov for at en kommende natur- og biodiversitetslov sætter nogle overordnede rammer og mål for biodiversitet og naturgenopretning. Derudover er der behov for at ændre en stor del af den nuværende lovgivning på natur- og miljøområdet, som ofte står i vejen for genopretning af natur. Nedenfor er nævnt nogle af de lovgivningsmæssige udfordringer, man støder på, når man arbejder med naturgenopretning:

• Skovloven indeholder et forbund mod græsning i skove, og det kan være vanskeligt at opnå en tilladelse til græsning i fredskov.
• Naturbeskyttelseslovens § 3 indeholder et forbud mod tilstandsændringer. Det betyder at der ofte kommer større fokus på at undgå at ændre naturen fremfor fokus på, hvordan man kan understøtte og forbedre naturværdierne.
• De beskyttede vandløb i Naturbeskyttelseslovens § 3 omfatter i nogle tilfælde vandløb uden særlige naturværdier som f.eks. kunstige afvandingsgrøfter. Det er i dag ikke muligt at sløjfe vandløb uden at lave en samlet revision af alle kommunens beskyttede vandløb. Der kan med fordel indføres en mulighed for at udtage enkelte vandløb af beskyttelsen.
• Både Færdselsloven og Mark- og Vejfredsloven indeholder bestemmelser, der betyder at det er vanskeligt at inddrage veje med begrænset trafik i større hegningen.
• Rydningspligten i Bekendtgørelse om jordressourcens anvendelse til dyrkning og natur står i vejen for at tillade en naturlige vegetationsudvikling. 
• Vandløbslovens krav til regulativer er en udfordring i forhold til at tillade vandløbenes naturlige dynamik. Naturlig vandløbsdynamik bør være en mulighed i områder uden væsentlige afvandingsinteresser. 
• Kravene til miljøvurdering og habitatvurderinger er så omfattende, at der bruges unødige mange midler på undersøgelser og vurderinger frem for reelle naturforbedringer. Det kunne være relevant at undersøge om projekter, der har naturgenopretning til formål reelt, er omfattet af de samme krav som projekter med andre formål. 
• Ammoniakregulering i husdyrgodkendelsesloven betyder at husdyrproducenter risikerer store krav til deres husdyrproduktion, hvis de indgår i projekter der har til formål at lave mere eller ny natur. Den nuværende undtagelse for lavbundsprojekter uden for N2000-områder er ikke tilstrækkelig til at sikre opbagning til projekterne. F.eks. kan husdyrproducenter komme i problemer, hvis man udtager arealer til natur i tilknytning til et lavbundsprojekter for at sikre sammenhæng og effektiv forvaltning. 

Ændring af støtteordninger til naturforvaltning

Den nuværende ordning Pleje af græs og naturarealer sikrer ikke i tilstrækkelig grad, at den forvaltning der sker på naturarealerne, fremmer biodiversiteten. Selv om ordningen i de seneste år er blevet forbedret, så det nu er muligt at få tilskud til ekstensiv helårsgræsning, så er det en udfordring, at der forsat gives tilskud til intensiv sommergræsning og høslæt. Praksis som udgør en direkte trussel for biodiversiteten på naturarealer. Der er derfor forsat behov for ændring af ordningen:

• Indføre krav til maksimalt græsningstryk på arealerne i sommerperioden.
• Flytte kontroltidspunktet til foråret, som er det tidspunkt hvor vegetationen er lavest i et naturligt græsset økosystem.
• Regulere støttesatsen så den mest effektive forvaltning får det højeste tilskud.
• Tilskuddet skal være stort nok til at er muligt at have en profession som professionel naturforvalter, hvor man ikke optimere økonomien efter kødproduktionen men i stedet efter den mest effektive forvaltning af biodiversiteten på arealerne. 

Mangel på viden

Der er et stort behov for at opbygge viden om hvilke genopretningstiltag der virker og hvordan de gennemføres mest effektiv. Der er i dag ingen opfølgning og vidensopbygning i forbindelse med gennemførte projekter. Derudover er der brug for, at den indsamlede viden i højere grad kommer ud til projektledere, rådgivere og jordejere:

• Bedre overvågning og monitorering af effekter.
• Effektiv vidensdeling af resultater fra overvågning og opnåede erfaringer.
• Efteruddannelse af projektledere, rådgivere og udtagningskonsulenter.
• Mere viden til jordejere gennem bedre og udvidet rådgivning fra udtagningskonsulenter.

Konklusion

Det er SEGES Innovations vurdering, at der er en stor uudnyttet synergieffekt ved at tænke indsatserne i den grønne trepart sammen med de fremtidige krav til en national genopretningsplan under EU's naturgenopretningslov. 

Der er et stort fokus og tidspres for at nå målene for klima og vandmiljø. Der er derfor en stor risiko for at man ikke får prioriteret målene for biodiversitet, selv om disse er kendte og med fordel kan løses i samme proces som målene for klima og vandmiljø i indsatserne under den grønne trepart.

Forfatter: Rikke Rørby Graversen – Chefkonsulent Natur og Biodiversitet, SEGES Innovation