Kvægsektorens samlede gæld er faldet siden 2011, men til gengæld er den gennemsnitlige
producents gæld steget på grund af større bedrifter med flere årskøer. Det stiller
øgede krav til afkastningsgraden.
Den samlede gæld i dansk kvægbrug er fra 2011-19 reduceret fra 86,2 mia. kr. til 71,1 mia. kr. Det viser en ny opgørelse fra specialkonsulent Morten Nyland Christensen, SEGES, der har udregnet gælden på basis af validerede tal fra virksomhedernes årsregnskaber.
Årsagen til den faldende gæld er dog ikke, som man måske kunne tro, at de enkelte kvægproducenter har barberet af på deres lån. Derimod afspejler tallene, at der i dag er færre kvægproducenter end for ti år siden, fordi nogle er ophørt med at være kvægproducenter, og andre er gået konkurs i perioden. Producenterne er til gengæld mere robuste.
”Der er utvivlsomt nogle kvægproducenter, der har nedbragt deres gæld i perioden. Men den vigtigste årsag til, at kvægsektorens samlede gæld er 15 mia. kr. mindre end for ti år siden, er, at der er færre producenter i dag. Dette står i modsætning til eksempelvis griseproducenter, som reelt har kunnet afdrage en del på deres gæld på grund af ekstraordinært høje priser i de senere år,” siger Morten Nyland Christensen.
Opgørelsen viser faktisk, at den gennemsnitlige gæld pr. kvægproducent er steget fra 23,3 mio. kr. i 2011 til 26,9 mio. kr. i 2019. Stigningen hænger især sammen med, at kvægbedrifterne er blevet større og dermed har brug for mere kapital.
”Producenterne har i dag gennemsnitligt godt 60 flere årskøer pr. bedrift end for ti år siden, og de producerer langt mere mælk end tidligere. Derfor er det naturligt, at gælden er steget på den gennemsnitlige bedrift, fordi en større produktion øger behovet for ekstern kapital i fx staldanlæg. For at holde bedriften produktiv reinvesterer mange også i produktionen i stedet for at afdrage på gælden, hvis der ikke er råd til begge dele,” siger Morten Nyland Christensen.
I 2011 var en kvægproducents gennemsnitlige aktiver i form af blandt andet ejendomme på 30,1 mio. kr., mens tallet i 2019 var steget til 35,4 mio. kr. Det gennemsnitlige antal af årskøer pr. bedrift er i perioden steget fra 149 til 212.
I Landbrug & Fødevarer Kvæg er sektordirektør Ida Storm positiv over for, at sektorens samlede gæld er faldet. Hun understreger samtidig, at den stigende gæld pr. bedrift stiller store krav til producenterne.
”Kvægproducenterne har fokuseret på at øge produktiviteten i mælkeproduktionen de senere år, hvilket med en større produktion har øget gælden. Derfor er det nødvendigt, at de fortsat arbejder benhårdt med at øge produktionens afkastningsgrad, så de kan servicere gældsforpligtelserne og/eller geninvestere afkastet mere effektivt med en produktion, der sætte et lavere klimaaftryk,” siger Ida Storm.
Hun anbefaler konkret, at man laver en strategi for bedriftens fremtid, hvor investeringernes rentabilitet vurderes på Return On Investment, tilbagebetalingstid og en konkret vurdering af det optimale gældsniveau på bedriften.
”Vi ser ind i en grøn omstilling, der vil kræve store investeringer. Derfor er det mere nødvendigt end nogensinde før, at man som kvægbedrift har en stærk økonomi med stor soliditet, høj effektivitet og et højt afkast,” slutter Ida Storm.
Sektorens samlede mælkeproduktion er steget fra 4,8 mia. kg i 2011 til 5,9 mia. kg i 2019. Den samlede mængde jord ejet af kvægbedrifter er faldet fra 381.000 ha i 2011 til 350.000 ha i 2019.
Artiklen har været bragt i KvægNyt nr. 6, 2021
Emneord