Landbruget er sårbart over for strømafbrydelser, digitale udfald og forsyningssvigt, og konsekvenserne kan opstå inden for få timer. Derfor bør alle bedrifter have et realistisk beredskab, der tager udgangspunkt i egne forhold og konkrete scenarier.
Når talen falder på ”prepping”, tænker de fleste på konserves i kælderen og vanddunke i bryggerset. Men som landmand står du et helt andet sted: Du har ansvar for levende dyr, store værdier og en produktion, der ikke bare kan sættes på pause.
Ifølge Jens Munk Ebbesen, veterinærdirektør i Landbrug & Fødevarer, er beredskab derfor blevet et helt aktuelt emne – ikke bare for samfundet som helhed, men for den enkelte bedrift.
”Kodeordet er sårbarhed,” siger Jens Munk Ebbesen, der er L&F’s repræsentant i Fødevarestyrelsens Kontaktforum for fødevareforsyningssikkerhed.
”Hvor din sårbarhed ligger, kan du kun afdække, hvis du forholder dig til din egen bedrift – ikke andres. Beredskab ser forskelligt ud på hver eneste ejendom.”
Vi er blevet mere afhængige af strøm og digitale løsninger, og de seneste års krig, konflikter og klimahændelser har gjort det tydeligt, at vi er nødt til at kunne klare os selv i en periode, hvis noget svigter.
”Landbruget vil ikke blive betragtet som kritisk infrastruktur på linje med f.eks. sygehuse. Så man kan ikke regne med at komme først i køen, hvis der skal prioriteres strøm. Man skal kunne klare sig selv i en periode,” siger Jens Munk Ebbesen.
Hvis du som landmand skal vælge ét sted at begynde, er der ingen tvivl: Strømforsyningen er den mest kritiske og mest sårbare del af driften. Strømmen er forudsætningen for alt fra ventilation, foderautomatik, vandforsyning og malkerobotter til IT-styring og overvågningssystemer. Et udfald kan derfor hurtigt føre til både dyrevelfærdsproblemer og produktionsnedbrud.
Der findes hverken en standardplan, en facitliste eller et ”one-size-fits-all”-setup for landbrugets beredskab. Det, der er kritisk for en fjerkræproducent, er ikke nødvendigvis det samme for en mælkeproducent – og det, der er vigtigt på en ejendom med egen boring, ser helt anderledes ud på en ejendom med vand fra vandværk.
På mange moderne kvægbedrifter – og især hos Arla-leverandører – er nødgenerator allerede et krav. Men det er langt fra alle bedrifter, der er dækket ind, særligt på griseområdet.
”En nødgenerator i passende størrelse er helt central. Men det er ikke nok bare at eje den. Den skal testes, der skal være brændstof, og folk skal vide, hvordan den bruges. Og om den kan dække hele bedriftens behov,” siger Jens Munk Ebbesen.
Mange oplever, at beredskab bliver for stort og uoverskueligt – og så kommer man aldrig i gang. Jens Munk Ebbesen anbefaler derfor at starte helt enkelt:
”Sæt dig ned og forestil dig ét scenarie: Der er ingen strøm på din ejendom i 12 timer. Hvad betyder det konkret her hos dig?”
Formål: At få et realistisk billede af, hvordan din bedrift fungerer uden strøm i 12 timer – og hvor dine største sårbarheder ligger.
Fastlæg scenariet: Forestil dig, at strømmen forsvinder nu og er væk i 12 timer. Det er hverken en storm, et hackerangreb eller en fejl i forsyningsnettet – du ved ikke hvorfor, kun at der ikke er strøm, og at du ikke kan forvente hjælp.
Saml de rette personer: Tag øvelsen sammen med én eller flere nøglemedarbejdere. De skal kunne handle på planen, hvis du ikke er hjemme.
Gå fysisk gennem bedriften: Bevæg jer rundt på ejendommen og gennemgå stald for stald, anlæg for anlæg. Notér, hvad der sker i praksis, og hvornår det bliver kritisk for dyr eller produktion.
Vurder konsekvenser og tidshorisont - for hvert område vurderes:
Beskriv handlinger og ansvar: Afgør, hvordan problemer kan håndteres midlertidigt, og hvem der har ansvaret.
Notér mangler og ”næste skridt”: Lav en kort og konkret liste over, hvad der skal anskaffes, aftales, trænes eller afprøves.
De 12 timer er valgt, fordi tidshorisonten er realistisk, udfordrende og tilpas lang til, at problemerne for alvor begynder at udvikle sig – men samtidig overskuelig nok til at være et praktisk planlægningsværktøj frem for et skrækscenarie.
Når du har analyseret ét scenarie grundigt, får du både et klart billede af din sårbarhed og en konkret liste over de finansielle, tekniske og organisatoriske indsatser, der reelt gør en forskel.
For mange bedrifter er vandforsyningen uløseligt knyttet til strøm. Derudover kan vandværker og boringsanlæg selv være sårbare over for nedbrud eller cyberangreb. Derfor bør vand indgå som selvstændigt fokusområde.
Her er det vigtigt, at du kender din forsyning - og om der findes realistiske alternative kilder i nærheden, som man med det rette udstyr, f.eks. pumper, tankvogne eller dispensationer, kan gøre brug af i en nødsituation.
”Vand til dyrene kan måske vente lidt, hvis du ved, at du kan køre ud og hente det. Men det kan ikke vente til i morgen. Du er nødt til at vide på forhånd, hvor og hvordan du kan skaffe vand, hvis forsyningen stopper.”
Hvis teknikken svigter, bliver arbejdsprocesser hurtigt manuelle, tunge og tidskrævende. Et beredskab skal derfor både sikre, at de rette hænder er til stede, og at de kan arbejde sikkert og effektivt i mørke og uden automatik.
Det kan for eksempel kræve simple hjælpemidler som pandelamper, ekstra batterier og en klar intern opgavefordeling.
Beredskab behøver ikke være tykke ringbind og store investeringer fra dag ét. Det vigtigste er at skabe indsigt i egen sårbarhed og tage de første skridt.
”Man skal ikke starte med det perfekte – man skal starte med at forstå sin egen virkelighed. Det er det vigtigste,” afslutter Jens Munk Ebbesen.
Emneord
