Kvæg

Klovregistreringsprogrammet er opdateret så klovregistreringerne bliver bedre

Det bliver muligt at lave endnu bedre klovregistreringer med opdatering af det velkendte klovregistreringsprogram.

Det nuværende klovregistreringsprogram, som mange klovbeskærere og en del landmænd anvender, kommer i en ny og bedre version. Registreringsbilledet er blevet gjort meget mere brugervenligt og der bliver bedre mulighed for at registrere klovlidelserne. 

Der er kommet nye diagnoser til, fx tynd sål og skade, og nogle af de gamle og sjældne er fjernet. Og så har nogle fået har fået nyt navn. Et eksempel er Kronisk digital dermatitis, der før hed digital vorte, og stort set ikke blev brugt. De kroniske former for digital dermatitis udgør meget betydende smittekilder til nye tilfælde af sygdommen. Derfor er der god grund til at få dem bedre registreret og dermed bedre mulighed for at få dem under kontrol i besætningerne. 

Nordisk Klovatlas er opdateret

Sammen med det nye registreringsprogram er Nordiske Klovatlas blevet opdateret. Klovatlasset indeholder billeder af de klovlidelser, der kan registreres i det nye registreringsprogram. Atlasset finder du via genvejene nedenfor. 

Vil du vide mere?