Kvikbekæmpelse med glyphosat før høst er en effektiv metode til at bekæmpe kvik i foderafgrøder. Hvis tidsler og andre rodukrudtsarter er i vækst før høst, er der også god effekt mod disse. Glyphosat må ikke anvendes i afgrøder til konsum.
Omkring 40 procent af forbruget af glyphosat i Danmark anvendes før høst. Bekæmpelse af rodukrudt udgør en stor del af dette forbrug. Anvendelse af glyphosat er afgørende for en effektiv og sikker effekt mod rodukrudt.
Der er dog behov for gentænke og målrette anvendelsen af glyphosat. Glyphosat skal anvendes ved et konstateret behov for at bekæmpe rodukrudt i marken. Det er vigtigt at gå markerne igennem og få vurderet behovet for bekæmpelse. Derudover at vurdere, om hele marken har et behov, eller der er muligheder for at målrette forbruget i dele af marken. En anden mulighed er at benytte droneoptagelser til at spotte rodukrudt og spotsprøjte ud fra tildelingskort. Du kan læse mere om muligheder ved at anvende programmet Thistle-tool til at spotte kvik og tidsler.
Et rodukrudtsproblem skal bekæmpes, inden problemet for alvor breder sig i marken.
At have fokus på at vurdere behovet for at bekæmpe rodukrudt i sin mark, er en del af glyphosathandlingsplanen: "Lad os sammen sænke glyphosatforbruget", som Landbrug & Fødevarer gennemfører med sigte på at gentænke anvendelsen af glyphosat og mulighed for at sænke forbruget.
Det er ikke tilladt at anvende glyphosat i konsumærter, korn til malt, havre til gryn og brødkorn (rug, hvede, byg, triticale/rughvede og spelt) efter fremspiring af afgrøden (Bekæmpelsesmiddelbekendtgørelsen). Siden 2017 har der endvidere ved levering af maltbyg været krav fra aftagerne om, at der ikke er anvendt glyphosat før høst. Kornbranchen har derfor siden 2017 kørt et stærkt skærpet kontrolprogram, der skal sikre, at den store danske maltbygproduktion er fri for rester af glyphosat. Siden dette har der været meget få fund af glyphosat i maltbyg.
Korn beregnet til udsæd må, ifølge kontrakt om fremavl, ikke behandles med glyphosatmidler før høst. Glyphosat medfører en vis andel unormale spirer og der er risiko for at nedsætte vitaliteten.
I sædskifter, hvor der indgår korn til foder, kan kvik fortsat bekæmpes før høst i afgrøder, der ikke er til konsum. Før høst har kvikken en stor bladmasse i forhold til mængden af udløbere, hvilket er årsag til, at der opnås højere effekt af glyphosat før høst end ved anvendelse i stub eller ved nedvisning af efterafgrøde. Når der på grund af efterafgrøder sprøjtes efter den 20. oktober er effekten langsommere, men glyphosat virker så længe der er vækst.
Billede 1. Kvik skal holdes nede på et minimum ved at udnytte de vinduer til bekæmpelse, som byder sig. I hvede koster 10 kvikskud pr. m2 et udbyttetab på 4 procent og ved 100 skud pr. m2 20 procent.
Der sprøjtes, når kornet er så modent, at kernerne vanskeligt kan deles med en negl. Dette udviklingstrin nås normalt 2-3 uger før forventet høsttidspunkt. Vandindholdet i afgrøden vil da være under 30 procent. Forsøgsmæssigt er der kun fundet beskedne udbyttetab ved sprøjtning, når vandindholdet er 40 procent og derunder. Denne vandprocent nås normalt 3-4 uger før høstmodenhed. Sprøjtning bør altid ske så tidligt, at der ikke opstår problemer med at overholde behandlingsfristen på 10 dage. Omvendt bør der heller ikke sprøjtes tidligere end nødvendigt, da restindholdet af glyphosat i afgrøden alt andet lige vil være større, jo mindre afmodnet afgrøden er på sprøjtetidspunktet.
Behandling bør udføres som morgensprøjtning for at udnytte luftfugtigheden - men ikke på drivvåde planter. For de fleste produkters vedkommende må der ikke falde regn indenfor de følgende 4-6 timer. Roundup Flex og Roundup PowerMax, som optages hurtigere og angives at være regnfast efter hhv. 4 og 1 time, er velegnet i en periode med risiko for nedbør.
Optagelseshastigheden for de to midler er formentlig ens, men ved godkendelsen af etiketten har firmaet fået lov at skrive forskellige regnfastheder. Optagelse i løbet af en time forudsætter meget optimale forhold med høj luftfugtighed.
Glyphosat trænger bedst ind i planterne ved en høj koncentration i dråberne. Det er baggrunden for, at der normalt anbefales 150 liter vand pr. hektar. Forskel i effekt er dog ikke større, end at der bør anvendes mere vand og grovere forstøvning ved risiko for afdrift eller ved behov for nedtrængning i en tæt afgrøde, f.eks. 180 l vand pr. ha. Kørehastigheden bør maksimalt være 6-7 km pr. time for at sikre god nedtrængning i afgrøden.
Vinddrift af glyphosatholdige midler til naboer, andre afgrøder, læhegn eller andre bevoksninger skal undgås. Kvik er nem at ramme, så en kompakt luftinjektions-/minidrift-dyse ISO 02 (gul), 025 (lille) eller 03 (blå) med enkelt eller dobbelt vifte vil være velegnet. I helt stille vejr er lavdrifts-/refleksdyser ISO 025 og 03 egnet. Pas på, at bomhøjden ikke er mere end 40 cm over afgrøden.
Kvikkens forholdsvise store bladmasse og den systemiske virkning af glyphosat betyder, at der forventes samme effekt med lavdriftsdyser, kompakte injektionsdyser, injektordyser og tilsvarende grov forstøvning.
Luftsprøjter kan sikre nedtrængning og minimere afdriften ved lav vandmængde, hvilket gør at disse sprøjter har et fortrin ved udbringning af glyphosat.
Uanset sprøjteteknik er det vigtigt, at der bliver kørt meget præcist langs markkanterne, så glyphosat ikke kommer uden for marken. Nedvisning uden for markens kanter giver muligheder for invasion af besværlige ukrudtsarter som gold hejre, blød hejre og burresnerre. Bevar derfor en stabil græskant af flerårige græsser ved at være omhyggelig og undgå at sprøjte og jordbearbejde uden for markkanten.
Brug altid grov forstøvning, f.eks. kompakte luftinjektionsdyser, når du sprøjter langs markkanterne og luk den yderste dyse, ikke mindst i høje afgrøder, hvor bommen er høj og derfor let rammer udenfor markkanten. Et godt tip er at vippe bommen lidt, så den er ekstra lav langs kanten. Lav kørehastighed med lavt dysetryk langs kanten er også vigtigt for at mindske afdriften mest muligt.
En oversigt over alle godkendte glyphosat-midler kan findes i Middeldatabasen. Et sammendrag af middeloplysninger for aktuelt markedsførte produkter er vist i tabel 1. Bemærk dog, at Roundup PowerMax kun må bruges én gang pr. høstår.
En ny lov om forbud mod anvendelse af langsomt nedbrydelige midler på befæstede og permeable arealer betyder, at alle nedenstående midler nævnt i tabel 1 bliver forbudt at købe pr. 31. december 2022 og forbudt at anvende og opbevare fra 1. januar 2024. Midlerne skifter registreringsnummer, og derfor må vi opfordre til kun at købe ind til dette års forbrug indtil produkterne kommer på markedet med nye etiketter i løbet af efteråret 2022. Læs mere her: Ny lovgivning betyder forbud mod en række glyphosatmidler
| Middel | Max. dosis i korn før høst, l/ha (g/ha) | Gram glyphosat pr. l/kg | Afstand til vandmiljø, m | Regnfasthed, timer |
|---|---|---|---|---|
| Barclay Gallup Super 360 | 4,0 (1440) | 360 | Ingen | 6 |
| Glyphomax HL | 2,25 (1080) | 480 | 2 | 6 |
| Glypper | 3,0 (1080) | 360 | 2 | 6 |
| Roundup Bio | 3,0 (1080) | 360 | 2 | 6 |
| Roundup Flex | 3,0 (1440) | 480 | 2 | 4 |
| Roundup PowerMax | 2,0 kg(1440) | 720 | Ingen | 1 (4) |
Mod kvik før høst anbefales ca. 1000 g aktivstof pr. hektar. Dosis kan finjusteres efter mængden af kvik, se Kvikbekæmpelse i foderkorn før høst. Ved tørkestress, hvor kvikkens blade er sammenrullede, bør bekæmpelse udsættes til efter høst.
Tidsler, svinemælk og andre rodukrudtsarter kan også bekæmpes med glyphosat, men tokimbladede arter kræver generelt en højere dosering af glyphosat end kvik og andre græsser. Roundup Flex og Roundup PowerMax har som de eneste glyphosatprodukter en maks. dosis før høst på 1440 gram pr. ha. Ingen af de øvrige produkter har pt. vejledning om at anvende en højere dosis mod tidsler og andet tokimbladet rodukrudt. En forudsætning for god effekt mod tidsler og andre rodukrudtsarter er, at de er i aktiv vækst, dvs. at plantematerialet ser friskt og grønt ud. Er planterne tørre og visne, vil en bekæmpelse med glyphosat på genvækst i stub ofte være et bedre valg.
Ved nedvisning af græsukrudt har glyphosat ingen effekt på frøenes spireevne. En nedvisning af græsser er derfor kun aktuel, hvor det er nødvendigt for at sikre, at afgrøden kan høstes.
Tabel med forslag om dosis ved anvendelse af forskellige glyphosat-midler.
Billede 2. Tidsler skal være i god vækst uden tørkestress, hvis der skal opnås god effekt af glyphosat før høst.
Effekten af glyphosatprodukter sikres ikke mindst under tørre forhold ved at tilsætte 2 l ammoniumsulfatopløsning (svovlsur ammoniak) + 0,15 liter spredeklæbemiddel pr. hektar. Tilsætning af ammoniumsulfat ophæver den negative effekt af hårdt (calciumholdigt) vand og øger optagelsen i vandet.
NovaBalance, pH-Fix 5 og X-Change er additiver, der ligesom ammoniumsulfat ophæver effekten af hårdt vand. Der er ikke udført forsøg til belysning af effektsikring for disse additiver under dårlige vejrbetingelser (primært lav luftfugtighed). Additivet tilsættes med 0,5-2 liter pr. 1000 liter sprøjtevæske afhængig af vandets hårdhed, jævnfør brugsanvisningen for det enkelte additiv.
Roundup Flex og Roundup PowerMax er nyere formuleringer, som markedsføres uden tilsætning af additiver. Forsøg viser, at effekten også af disse formuleringer ved lav dosis øges ved tilsætning af ammoniumsulfat og spredeklæbemiddel henholdsvis NovoBalance + spredemiddel, mens den positive effekt af tilsætning af additiver ved høje doseringer er minimal..
Samtidig med bekæmpelsen af kvik og rodukrudt vil behandlingen sikre nedvisning af bundgræs og grønskud. Erfaringerne har vist, at "den grønne bro" bliver brudt med mindre risiko for angreb af bladlus, der spreder havrerødsot i efterfølgende vintersædsafgrøder. Mod grønskud alene vil 540-720 g glyphosat pr. ha være tilstrækkelig.
Emneord
