Køer i stald

Kvæg

Nye resultater: Lavere ammoniakemmision, samme ydelse og større restbeløb med max. 17 % råprotein

Praksisforsøg med reduceret råprotein på 11 danske bedrifter viser, at køerne holder mælkeydelsen, og restbeløbet bliver øget. Ammoniakemissionen bliver reduceret markant.

Landbruget kæmper bravt for miljøet, når det handler om at reducere udledningen af ammoniak, der bliver dannet af bakterier i gødningen. Et af de mulige tiltag med god effekt er at reducere mængden af råprotein i foderet. Men hvordan påvirker det produktionen i en malkekvægsbesætning? 

Det har SEGES undersøgt i et praksisforsøg i 2020/21. Resultatet, der netop er gjort op, understøtter andre videnskabelige data og fastslår, at reduktion af råprotein til niveauer omkring 17 % ikke har negative konsekvenser for landmandens produktionsresultat. 

11 bedrifter reducerede protein i foderrationen med mindst 0,5 % enheder

For nogle landmænd er det forbundet med en del skepsis at reducere råprotein i rationen til køerne, mens det for andre er motiverende at øge restbeløbet. 

Over vinteren 2020/21 deltog 11 mælkeproducenter med en årsydelse fra 10.350-12.810 kg EKM/ko i et forsøg, hvor reduceret råproteinniveau i køernes foderration blev testet mod besætningens standardniveau. I gennemsnit fodrede besætningerne som udgangspunkt med 17,4 % råprotein.

Størrelsen på reduktionen varierede, men alle reducerede med mindst 0,5 % enheder råprotein – eksempelvis fra 17,3 - 16,8 %. Reduktionen blev især opnået ved at erstatte raps- og sojaskrå med energirige foderemner som korn og kolbemajs.

Råprotein faldt og stivelsen steg ved reduceret proteinprocent i foderet

Råproteinniveauet blev på tværs af besætningerne reduceret til 168 g/kg TS, hvor det laveste råproteinniveau lå på 163 g/kg TS. 

Som naturligt resultat af en øget mængde af de energirige fodermidler steg stivelsen i forsøgsfodringen til gennemsnitligt 204 g/kg TS sammenlignet med udgangspunktet på 195 g/kg TS. Ingen af ændringerne havde indflydelse på foderoptaget, som i gennemsnit lå på 23,5 kg TS. 

Ingen fald i mælkeydelsen ved reduceret proteinprocent i foderet

Frygten for at miste mælk, når råprotein bliver reduceret, kan manes til jorden. Resultater fra både tankmælks- og ydelseskontroldata viser, at der ikke var forskel i EKM-ydelsen mellem perioder med højt og lavt proteinniveau. 

Desuden afslørede urea i mælken, at der inden for besætningerne var et fald i koncentrationen som resultat af reduceret råprotein.

Bedre kvælstofudnyttelse ved reduceret proteinprocent i foderet

Tydeligst var effekten af reduktionen på udnyttelsen af kvælstof, der blev betydeligt forbedret. Mængden af udskilt kvælstof med urin faldt således med mængden af råprotein og resulterede gennemsnitligt med en ammoniakreduktion på ca. 10 %. 

Projektet viser, at det er muligt at reducere råprotein og holde på mælken, når der ikke bliver reduceret til kritiske niveauer.

En signifikant økonomisk gevinst ved reduktionen i råprotein viste sig i en stigning i restbeløbet på gennemsnitligt 0,90 kr./ko/dag.

Læs mere i artiklen Derfor er det vigtigt hvor meget protein vi fodrer køerne med.

Reduktionsmålet i 2021 for råprotein i malkekvægsbesætninger er nået

Det går den rigtige vej for mælkeproducenterne i deres arbejde med at reducere det gennemsnitlige proteinniveau i foderet. 

De nyeste opgørelser frem til 1. juli 2021 viser, at der på tværs af race og produktionstype (øko+konv) er et gennemsnitligt niveau af råprotein på 169,9, hvilket er bedre end målet for 2021 på 170 g/kg TS. Gennemsnittet i oktober 2020 var på 171 g/kg TS.

Målet om 170 i 2021 er et delmål for at kunne opnå det ønskede mål i 2024 på 168.

Vil du vide mere?

Støttet af