En dataanalyse viser, at Bovaer i kombination med et højt svovlindhold i foderrationen øger risikoen for at mælkeproducenter har oplevet øget forekomst af fodrings- og stofskiftelidelser hos deres køer.
En stor andel af foderrationernes svovlindhold kommer fra rapsskrå og rapskage. Der er derfor begrundet mistanke om, at kombinationen af Bovaer og en høj andel rapsprodukter øger risikoen for at mælkeproducenter oplever flere stofskiftelidelser i besætningen.
Hvis man udelukkende anvender rapsprodukter som proteinkilde, anbefaler SEGES Innovation at man venter med at fodre med Bovaer til efteråret 2026, da det forventes at risikovurderingen omkring kombinationen af Bovaer og højt svovlindhold undersøges i forsøg i foråret 2026. Alternativt kan man overveje at udskifte rapsprodukter helt eller delvis med sojaskrå.
Det skal understreges, at dataanalysen ikke kan sige noget konkluderende om årsagssammenhænge mellem Bovaer og svovlindholdet i rationen. Dataanalysen er baseret på et relativt stort antal besætninger og med høj statistisk sandsynlighed. På grund af et forsigtighedsprincip har SEGES valgt at fremlægge resultaterne.
Mælkeproducenter oplever fodringen af Bovaer til deres køer meget forskelligt jf. en Spørgeskemaundersøgelse (SSU)
En dataanalyse har koblet foderplaner med mælkeproducenters svar i SSU. Analysen baserer sig på 200 besætninger med stor race, som har angivet at de ikke har skiftet fodermidler i forbindelse med opstart med Bovaer. Der er analyseret sammenhænge mellem foderrations-parametre og oplevelsen af brugen af Bovaer.
Der er studeret 92 foderrationsparametre i form af næringsstoffer, mineraler, vitaminer, energi-, fylde- og protein-værdier. Disse er beregnet i fodervurderingssystemet NorFor (norfor.info).
Analysen viser, at rationens svovlindhold er signifikant højere (2,62 vs 2,48 g/kg TS) i foderplanerne for besætninger der i SSU har tilkendegivet øget forekomst af fodrings- og stofskiftelidelser.
Svovl findes især i rapskage og rapsskrå og udgør typisk 50-60 % af svovlindholdet i foderrationen til en ko, når raps er den primære proteinkilde. I rationer med høj majsensilage andel kan +70% af svovl stamme fra rapsprodukter. Svovl findes især i aminosyrerne cystein og methionin.
Dataanalysen kombineret med symptomer fra køer i praksis leder frem til en hypotese om, at Bovaer i kombination med højt svovlindhold kan være direkte eller medvirkende årsag til de syge køer som mælkeproducenter har rapporteret om. Bovaer øger tilgængeligheden af hydrogen i vommen, mens rapsprodukter bidrager med svovl. Kombinationen af hydrogen og svovl kan føre til dannelsen af svovlbrinte (H2S), som er en giftig gas for køer og mennesker.
Det er sparsomt med litteratur omkring svovlbrintemålinger på køer, som er fodret med Bovaer og svovl/rapsprodukter, og det vides derfor ikke med sikkerhed, om det er forklaringen på nogle af de hændelser, som er observeret i nogle besætninger. Risikoen ved at fodre med Bovaer og rapsprodukter forventes undersøgt mere indgående i forsøg på AU i foråret 2026.
Forfatter: Nicolaj Ingemann Nielsen, Chefkonsulent, Kvæg, SEGES Innovation.
Indholdet i denne artikel er udelukkende til generel information og må ikke betragtes som professionel rådgivning. Vi bestræber os på at sikre korrekt og opdateret information, men kan ikke garantere fuldstændighed eller nøjagtighed. Enhver handling baseret på oplysningerne i artiklen sker på eget ansvar. SEGES Innovation P/S fraskriver sig ethvert ansvar for tab eller skade, der måtte opstå som følge af brugen af indholdet. Eventuelle henvisninger til eksterne kilder sker uden garanti for deres indhold eller tilgængelighed.
Emneord
