Ændringer i sygdomskoderne i DMS
Sygdomskoderne, der benyttes i DMS til registrering af kvægsygdomme, er opdateret. Enkelte koder fjernes, og nye kommer til. Her får du de væsentligste ændringer.
Sygdomskoderne – også kaldet LK-koderne, som kvægbrugere og dyrlæger benytter jævnligt, har fået en overhaling og er blevet opdateret. Enkelte forældede koder, og koder, der ikke er blevet brugt, er fjernet, og der er kommet nye mere tidssvarende til. Her får du de ændringer, der har størst betydning. Ændringerne forventes at træde i kraft 23. marts 2021.
Sygdomskode 23 for løbedrejning bortfalder
Tidligere var det muligt at indberette løbedrejninger under tre forskellige LK-koder (23 – løbedrejning, 96 – højresidig løbedrejning og 97 – venstresidig løbedrejning). Kode 23 falder bort og fremover skal de mere eksakte koder (96 og 97) anvendes.
Vacciner får egen sygdomskode
De vacciner, der pt. er på markedet i Danmark, får deres egen LK-kode. Det gør det nemmere at lave lister for hver vaccine, der bruges i besætningen. Derudover vil det også give bedre mulighed for lave opgørelser og analyse for hver enkelt vaccine. I tilslutning til det, vil det også være muligt at oprette en besætningsdiagnose i DMS på hver vaccine. Det gør det langt mere overskueligt især i besætninger, der i dag anvender flere forskellige vacciner.
Sygdomskoder til behandling med smertestillende (NSAID)
Der er kommet to ny koder til. De skal anvendes i de tilfælde, hvor dyret udelukkende er behandlet med smertestillende medicin – de såkaldte NSAID. De to nye koder er hhv. LK-kode 10 for yverbetændelse behandlet med NSAID og LK-kode 60 for lungebetændelse behandlet med NSAID. Denne opdeling gør det muligt at lave opgørelser, der skelner mellem dyr, som er behandlet med antibiotika, og dyr behandlet udelukkende med smertestillende.
Sygdomskoder for mastitisbakterier
Der er sket en rivende udvikling inden for dette felt de senere år. Nye diagnostiske metoder er kommet til, og dermed også et behov for at kunne indberette svarene til kvægdatabasen. Derfor tilføjes en lang række nye diagnosekoder til indberetning af mastitisbakterier.
Diagnoserne for mastitisbakterier er delt ind i A- og B-koder (Læs mere i boksen nedenfor). Lidt forenklet sagt, kan A-diagnoserne stilles i dyrlægens eget laboratorium, hvorimod B-diagnoserne kræver mere avanceret laboratoriediagnostik.
Opdeling af mastitisbakterier i A- og B-koder
For at afgøre, hvad der er A- og B koder, tager LK-koderne afsæt i det gældende diagnostiske niveau for ringtesten. Ringtesten er det nærmeste Danmark kommer en fælles faglig standard for, hvilke diagnoser et laboratorium i en dyrlægepraksis bør kunne stille på mastitis. Ringtestniveauet er fastsat i samarbejde mellem SEGES, Den Danske Dyrlægeforening og DTU. Det vil sige, at man kan indberette de samme bakterier til kvægdatabasen, som man kan stille i et praksislaboratorium, hvis laboratoriet lever op til ringtestniveauet.
Koder for Mastitisbakterier gruppe A:
A-koder er de diagnoser, der kan stilles indenfor ringtestniveau. Det kan desværre være vanskeligt at definere præcist hvilke diagnoser, der er A-diagnoser. Det skyldes, at der er meget stor biologisk variation hos bakterier, så selvom man anvender de biokemiske tests der er angivet i ringtesten fyldestgørende og korrekt, vil nogle diagnoser kun være tentative, idet de kan overlappe uadskilleligt med andre diagnoser. Det gælder fx A-diagnoserne Enterococcus spp. og Streptococcus spp., der ikke endegyldigt kan adskilles indbyrdes, indenfor det gældende ringtestniveau, ligesom diagnoserne Micrococcus spp. og Non-aureus stafylokokker, heller ikke kan.
Koder for Mastitisbakterier gruppe B:
Tilsvarende er alle de diagnoser, der ikke kan stilles indenfor ringtestniveauet, angivet som B-diagnoser. Ved at anvende en B-diagnose angiver man derfor også automatisk, at man har opnået diagnosen ved at anvende molekylær diagnostik.
Emneord