Anmeldelse af arbejdsulykker i landbruget

Økonomi og ledelse, Jura

Anmeldelse af arbejdsulykker i landbruget

Få et overblik over, hvad du som arbejdsgiver bør vide om anmeldelse og dækning ved arbejdsskader i landbruget.

Hver år kommer folk til skade i forbindelse med deres arbejde i landbruget. Det er vigtigt for arbejdsgiver at have kendskab til reglerne om anmeldelse og erstatning i forbindelse med arbejdsskader. 
På denne side får man den nødvendige viden om forhold vedrørende arbejdsulykker - før, under og efter skade en er sket.

Det skal du vide om arbejdsulykker i landbruget

  • Hvornår er der tale om en anmeldelsespligtig arbejdsulykke? Og hvornår og hvordan skal en arbejdsulykke anmeldes? Denne artikel prøver at belyse nogle af de hyppigste spørgsmål, som opstår i forbindelse med en eventuel arbejdsulykke. 

    Hvad er en arbejdsulykke?

    Overordnet set er en arbejdsulykke en pludselig hændelse i forbindelse med arbejdet, som fører til, at en person kommer til skade. 
    En ulykke er derved defineret som en fysisk eller psykisk skade, som sker efter en pludselig hændelse. Den kan dog også opstå efter en påvirkning, der har varet i højst 5 dage. For at skaden kan anerkendes som en arbejdsulykke, skal skaden være sket i forbindelse med den tilskadekomnes arbejde – dette kaldes også for årsagssammenhæng.  

    Det er som udgangspunkt uden betydning, hvilket arbejde den tilskadekomne udførte, og hvordan vedkommende er kommet til skade. Det er dog vigtigt stadig at være opmærksom på, at en ulykke, som tilfældigvis opstår, mens den tilskadekomne er på arbejde, ikke nødvendigvis skyldes arbejdet – for eksempel hvis vedkommende rejser sig fra en kontorstol og får en diskusprolaps i ryggen. Det ændrer dog ikke på hovedreglen om, at hvis der er sket en skade i forbindelse med arbejdet, skal skaden anmeldes.

    En arbejdsskade er en fællesbetegnelse for arbejdsulykker og erhvervssygdomme. Hvis der er tale om en pludselig opstået skade, er det en arbejdsulykke, men i visse tilfælde er det ikke helt ligetil at trække en skarp grænse mellem arbejdsulykker og erhvervssygdomme.

    En rygskade, som er opstået ved et fald på arbejdspladsen, er en arbejdsulykke, mens en rygskade, som er opstået efter lang tids arbejde i uhensigtsmæssige arbejdsstillinger, er en erhvervssygdom. 

    Er den tilskadekomne dækket af en arbejdsskadesikring?

    Det er vigtigt først og fremmest at få styr på, om den tilskadekomne overhovedet er dækket af arbejdsskadesikringen og derfor kan have ret til erstatning. 

    Loven stiller tre overordnede krav:

    • Der skal have været en aftale om, at man skulle udføre et stykke arbejde for en arbejdsgiver i Danmark 
    • Skaden skal være sket, mens man arbejdede 
    • Skaden skal være sket på grund af arbejdet eller de forhold, arbejdet foregår under

    I de fleste sager giver dette ikke anledning til tvivl, men er du som selvstændig – eller medarbejdende ægtefælle – kommet til skade, så er du ikke nødvendigvis dækket.

    Ved frivilligt arbejde og vennetjenester, hvor du måske kun tror, at du er dækket af din ulykkesforsikring, vil din arbejdsskadeforsikring også dække i visse tilfælde. 

    Du kan læse mere om, hvem der er omfattet af arbejdsskadesikringen under "Er alle arbejdsulykker på landbrugsbedriften omfattet af arbejdsskadesikringsloven?" her på siden.
    Husk at der er anmeldelsesfrist på arbejdsskader. Derfor er det vigtigt hurtigt at få afklaret, om den tilskadekomne er dækket af arbejdsskadesikringen.

    Anmeldelse – hvor, hvornår og hvordan?

    Når du som arbejdsgiver anmelder en arbejdsulykke, betaler dit arbejdsskadeforsikringsselskab for sagsbehandling og eventuel erstatning til den tilskadekomne.

    Du har som arbejdsgiver pligt til at anmelde en arbejdsulykke i følgende tilfælde:

    • Hvis den medfører, at personen ikke kan udføre sit sædvanlige arbejde i 1 dag eller mere udover tilskadekomstdagen. Anmeldelse skal ske senest 14 dage fra første fraværsdag jf. arbejdsmiljøloven
      og/eller
    • Hvis den kan medføre ret til erstatning efter arbejdsskadesikringsloven (for eksempel erstatning for varigt mén eller tabt erhvervsevne). Anmeldelse skal ske senest 14 dage efter tilskadekomsten.
      og/eller
    • Hvis den tilskadekomne ikke har genoptaget sit arbejde i fuldt omfang senest på 5-ugers dagen efter ulykken jf. arbejdsskadesikringsloven.

    Som udgangspunkt har du som arbejdsgiver derfor pligt til at anmelde alle arbejdsulykker. Småskader, som f.eks. et blåt mærke, en hudafskrabning mv., behøver dog ikke anmeldes, men det kan senere blive nødvendigt. Det bedste råd er derfor, at hvis der er den mindste tvivl om, hvorvidt arbejdsulykken skal anmeldes, så få den anmeldt.

    Anmeldelsen skal som udgangspunkt ske senest 14 dage efter, at skaden er sket. Hvis arbejdsulykken ikke anmeldes rettidigt, risikerer arbejdsgiver at blive straffet med bøde.

    Arbejdsulykker skal anmeldes gennem det elektroniske anmeldesystem EASY på virk.dk
    Se også vores pjecer om guides til, hvordan en arbejdsulykke anmeldes nederst her på siden.

    Det er din pligt som arbejdsgiver at anmelde arbejdsulykker, men der kan dog opstå særlige omstændigheder, hvor medarbejderen eller dennes repræsentant (fx fagforening, læge eller advokat) er nødt til at anmelde. Det kan for eksempel være, hvis du som arbejdsgiver ikke kan eller vil anmelde skaden, eller hvis virksomheden ikke eksisterer længere eller er gået konkurs.

    Hvis en af dine medarbejdere muligvis har fået en erhvervssygdom, kan du anmelde den til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Det er som udgangspunkt vedkommendes egen læge, som skal anmelde en erhvervssygdom, og du har som arbejdsgiver ikke pligt til at anmelde erhvervssygdomme.

  • Er alle arbejdsulykker på landbrugsbedriften omfattet af arbejdsskadesikringen? Er den tilskadekomne omfattet af arbejdsskadesikringsloven? Hvad med de tilfælde, hvor den selvstændige selv eller en medarbejdende ægtefælle kommer til skade? Og hvad hvis ulykken er sket i forbindelse med frivilligt arbejde? Få svarene her.

    Når der er sket en arbejdsulykke på bedriften, er det vigtigt hurtigt at få afklaret, om den tilskadekomne er omfattet af arbejdsskadesikringsloven. Hvis ikke det er tilfældet, har vedkommende ikke mulighed for at opnå dækning efter loven og vil dermed ikke kunne få ydelser som f.eks. godtgørelse for varigt mén og erstatning for tabt erhvervsevne. Derfor er det optimale naturligvis også, at man, allerede før en eventuel ulykke indtræder, sikrer sig, at man selv og/eller medarbejderne er dækket af arbejdsskadesikringsloven. Så undgår man ubehagelige overraskelser. 

    Hvem er omfattet af arbejdsskadesikringsloven 

    Hovedreglen er, at arbejdsskadesikringsloven gælder for alle ansatte i Danmark. Derudover gælder den for selvstændige erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller, der har valgt at forsikre sig. De forskellige persongrupper, og hvordan de er dækket af loven, er beskrevet i afsnittene nedenfor.

    Det er vigtigt at være opmærksom på, at selvom en person er omfattet af arbejdsskadesikringsloven, vil arbejdsulykken – eller erhvervssygdommen – ikke nødvendigvis være omfattet af loven. Det skyldes, at loven tillige stiller krav om, at skaden er sket på grund af arbejdet eller de forhold, som arbejdet foregår under. Du kan læse mere om, hvornår der er tale om en anmeldelsespligtig arbejdsulykke under punktet "Er alle arbejdsulykker på landbrugsbedriften omfattet af arbejdsskadesikringsloven?"

    Lønmodtager

    Lønmodtagere er automatisk dækket af arbejdsskadesikringsloven og vil derfor være dækket i tilfælde af både arbejdsulykker og erhvervssygdomme. Langt de fleste lønmodtagere har en skriftlig aftale om ansættelse (en ansættelseskontrakt), men det er ikke en betingelse for at være omfattet af loven. Den vil derfor også gælde for unge medarbejdere, som alene er ansat på timeløn eller får andet vederlag for deres arbejde.

    Som udgangspunkt er man alene dækket, når man kommer til skade på arbejdspladsen. I visse tilfælde er man dog også omfattet af loven på vej til og fra arbejdspladsen.

    Det er ikke et krav, at vedkommende får løn for sit arbejde, at arbejdet har en vis varighed, eller at arbejdet skal udføres på en bestemt måde. Det eneste, loven stiller krav om, er, at der foreligger en aftale om, at et bestemt stykke arbejde udføres for en arbejdsgiver, og at arbejdet udføres i Danmark.

    Selvstændig erhvervsdrivende

    Enkeltmandsvirksomhed og interessentskab

    Som selvstændig erhvervsdrivende er det frivilligt, om man vil sikre sig mod arbejdsskader ved at tegne en særskilt arbejdsskadeforsikring (dækning ved arbejdsulykker) og tilmelde sig Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (dækning ved erhvervssygdomme).

    Uanset om man som selvstændig erhvervsdrivende vælger at tegne en frivillig arbejdsskadeforsikring og/eller Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES), skal de ansatte i virksomheden være sikret med den lovpligtige arbejdsskadeforsikring, og der skal foretages indbetaling af bidrag til AES for de ansatte. 

    En ”selvstændig erhvervsdrivende” i arbejdsskadesikringslovens forstand er en person, som ejer en virksomhed og som hæfter for virksomhedens gæld. Det omfatter derfor både enkeltmandsvirksomheder og interessentskaber.

    Aktieselskab, iværksætterselskab og anpartsselskab

    Ejere af et aktieselskab, iværksætterselskab eller anpartsselskab er ikke selvstændige erhvervsdrivende efter arbejdsskadesikringsloven. Her er det selskabet, som skal sikre de personer, som arbejder for selskabet – også hvis det er ejeren selv, der arbejder for selskabet. Det gælder uanset, om vedkommende er lønmodtager eller får løn ved overførsel af overskud fra virksomheden.

    Det er ikke muligt at fravælge arbejdsskadesikringen for ejeren, når vedkommende udfører arbejde for selskabet. Ejeren vil derfor være omfattet af arbejdsskadesikringsloven på samme vilkår som øvrige ansatte. En medarbejdende ægtefælle til en ejer af et aktieselskab, iværksætterselskab eller anpartsselskab vil – på samme måde som ejeren – være omfattet af arbejdsskadesikringsloven.

    Medarbejdende ægtefælle

    En ægtefælle, der arbejder i sin mands/hustrus selvstændige virksomhed, er – på samme måde som den selvstændige selv – ikke automatisk omfattet af arbejdsskadesikringsloven, når virksomheden drives som et interessentskab eller en enkeltmandsvirksomhed. Det gælder uanset, om ægtefællen får overført en del af virksomhedens overskud eller er ansat på lønaftale i virksomheden på samme vilkår som virksomhedens øvrige ansatte.

    Det er derfor frivilligt, om den medarbejdende ægtefælle ønsker at være omfattet af arbejdsskadesikringsloven. Såfremt den medarbejdende ægtefælle ønsker at være omfattet, skal der tegnes en særskilt arbejdsskadeforsikring for at være dækket i tilfælde af, at vedkommende kommer ud for en arbejdsulykke. På samme måde skal den medarbejdende ægtefælle tilmeldes Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, hvis vedkommende (også) vil være dækket i tilfælde af, at han/hun får en erhvervssygdom.

    Frivilligt arbejde og foreningsarbejde

    Hvis betingelser for lønmodtagerarbejde er opfyldt (dvs. at et bestemt arbejde udføres i Danmark for en arbejdsgiver), vil frivilligt arbejde også være dækket, da det ikke har betydning, om arbejdet er lønnet eller ulønnet. 

    Foreningsarbejde er derimod som udgangspunkt ikke omfattet af arbejdsskadesikringsloven. Det gælder både for medlemmer af en forening og for deltagere i foreningens aktiviteter. Foreningsmedlemmer, der udfører arbejde, som går ud over foreningens formål for eksempel i forbindelse med rengøring af lokaler og lign. vil dog kunne anses for omfattet af loven efter en konkret vurdering af sagens omstændigheder.

    Vikarer – og landbrugsvikarer

    En vikar er en person, som er ansat og aflønnet af et vikarbureau. Vikarbureauet stiller herefter vikaren til rådighed for en anden virksomhed (brugervirksomhed) – mod betaling. Vikarer er også dækket af arbejdsskadesikringsloven. 

    Sikringspligten påhviler den arbejdsgiver, der har nytte af vikarens arbejde og instruerer vikaren. Som udgangspunkt har den arbejdsgiver, der bestemmer, hvad vikaren laver på et givent tidspunkt, sikringspligt og dermed også pligt til at anmelde tilfælde, hvor en vikar har været udsat for en arbejdsskade. Det vil ofte være brugervirksomheden – også selvom vikarbureauet for eksempel udbetaler løn til vikaren. Vikarbureauet vil derimod være sikringspligtig for det arbejde, som vikaren udfører internt i vikarbureauet for eksempel transport mellem flere brugervirksomheder og deltagelse i interne møder og kurser.

    Landbrugsvikarer er ikke omfattet af de ovenstående regler om vikarer. Det skyldes, at landbrugsvikarer som udgangspunkt har til opgave – på egen hånd – at overtage en landbrugsbedrift i en periode, hvorfor landbrugsvikaren ikke har en arbejdsgiver, der instruerer om arbejdets udførelse. Derfor vil det altid være vikarbureauet, der har sikringspligt og pligt til at anmelde arbejdsulykker for landbrugsvikarer.

  • Som arbejdsgiver har du pligt til at sikre dine medarbejdere mod arbejdsskader, pligt til at anmelde arbejdsulykker og pligt til at give oplysninger i sagen.

    Helt overordnet er de tre vigtigste pligter for dig som arbejdsgiver:

    • Din pligt til at tegne en arbejdsskadeforsikring for dine medarbejdere
      Du har pligt til at tegne en arbejdsskadeforsikring for dine medarbejdere gennem et privat forsikringsselskab.

    • Din pligt til at anmelde arbejdsulykker
      Du har pligt til at anmelde arbejdsulykker via EASY på virk.dk. Når du som arbejdsgiver anmelder en arbejdsskade, vil det være dit arbejdsskadeforsikringsselskab, som afholder udgifter ved skaden. Hvis du ikke anmelder en arbejdsulykke, vil du kunne straffes med bøde.

    • Din pligt til at give oplysninger til AES’s sagsbehandling

    Din pligt til at sikre medarbejdere mod arbejdsskader

    Som arbejdsgiver har du pligt til at sikre dine medarbejdere både ved arbejdsulykker og erhvervssygdomme. For at sikre dine medarbejdere ved arbejdsulykker, skal der tegnes en arbejdsskadeforsikring for dem gennem et privat forsikringsselskab. 

    For at sikre dine medarbejdere ved erhvervssygdomme, skal du som arbejdsgiver betale bidrag til AES, hvilke sker automatisk ved indbetaling af ATP-bidrag.

    Har du undladt at sikre dine ansatte i en situation, hvor du skulle have tegnet en forsikring og tilmeldt dig AES, vil Arbejdsmarkedets Erhvervssikring udbetale en eventuel erstatning til den tilskadekomne, men vil efterfølgende kræve erstatningen og sagens øvrige omkostninger refunderet hos dig.

    Arbejdsgivers anmeldelsespligt

    Som arbejdsgiver har du pligt til at anmelde en arbejdsulykke, hvis den tilskadekomne medarbejder har sygefravær udover skadesdagen eller kan have krav på ydelser efter arbejdsskadesikringsloven f.eks. dækning af behandlingsudgifter, erstatning for varigt mén og erstatning for tab af erhvervsevne.

    Arbejdsulykker skal som udgangspunkt anmeldes senest 14 dage efter, at skaden er sket. Småskader, som ikke umiddelbart giver anledning til sygefravær eller ydelser, skal ikke anmeldes. Hvis den tilskadekomne alligevel ender med at være sygemeldt grundet arbejdsulykken, skal den dog anmeldes senest fem uger efter skadesdagen.

    Hvis du som arbejdsgiver ikke anmelder arbejdsulykken, risikerer du at blive straffet med bøde.

    Hvis du som arbejdsgiver ikke har anmeldt arbejdsulykken, kan den tilskadekomne medarbejder eller dennes repræsentant (fx fagforening eller advokat) anmelde den. Arbejdsulykken skal så være anmeldt inden for 1 år fra skadesdagen.

    Arbejdsulykker skal anmeldes igennem det elektroniske anmeldesystem EASY på virk.dk.
    Se også vores pjecer om guides til anmeldelse af arbejdsulykker nederst her på siden.

    Oplysningspligt

    Arbejdsgiver har pligt til at give oplysninger til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i forbindelse med deres behandling af en arbejdsskadesag. Det kan være oplysninger om selve ulykken, medarbejderes arbejdsopgaver eller medarbejderes ansættelsesforhold i øvrigt.

Vil du vide mere?

Støttet af