Case: Mælkeproducent stoppede med at "se tiden an" – og så raslede kodødeligheden ned
Kodødeligheden faldt fra 11 til 3 pct., da ting blev gjort til tiden, og landmanden var tro mod de planer, han havde lagt.
”Det nemmeste i verden er at lægge en plan. Det svære er at følge den - hver eneste dag, også i weekenden og sent om aftenen, når man gerne vil hjem. Det er bestemt ikke nemt.”
Ordene kommer fra Lene Eriksen, driftsleder på Harehedegård, hvor de har formået at sænke kodødeligheden fra 10,9 pct. til 2,8 pct., simpelthen ved at gøre, som de har planlagt – konsekvent og hver eneste gang – og stoppe med at se tiden an.
Kodødeligheden på gården toppede ultimo 2018. Bedriften var i salmonella-niveau 2, der var lagt handlingsplaner, og konsulenter og dyrlæger var med på råd. Men der skete ikke rigtig noget. For det viste sig at være sværere end som så at følge planerne, fortæller ejeren:
”Der var yndlingskøer, der fik lov til at blive, selv om salmonellatallene sagde, de skulle sættes ud. Det er heller ikke sjovt at sætte køer ud, der giver 45-50 kg mælk, så vi satte bare dem ud, vi syntes, vi kunne undvære. Det var simpelthen for svært for os at være tro mod de prøver, vi fik taget,” erkender han.
Blev vant til døde køer
Samtidig skete der noget med mentaliteten, mens kodødeligheden bare steg og steg.
”Det blev legalt for os, at der døde en ko. Vi undskyldte os med, at når vi havde salmonella, så ville der jo dø nogen, og så blev det svært at holde engagementet,” fortæller ejeren. I den periode døde en ko i ugen
Vi undskyldte os med, at når vi havde salmonella, så ville der jo dø nogen.
Ændringer i medarbejderforhold betød, at der i løbet af 2019 blev indført den konsekvens og systematik, der viste sig at være nøglen til lavere dødelighed. Lene Eriksen er nu overordnet ansvarlig for køerne, og hun lægger ikke skjul på, at det er en stor opgave at implementere handlingsplanerne.
”Det er en proces, man aldrig bliver færdig med; Så kommer der nye medarbejdere, så glemmer man, så tror både de og jeg, at rutinerne ikke er så vigtige mere. For eksempel er vores digital dermatitis lige steget igen. Den plejer at være lav, så vi har nok troet, at nu var den ’vinget af’, og så er vi begyndt at slække på rutinerne,” fortæller hun.
Penge i lav kodødelighed
Ejeren af Harehedegård er slet ikke i tvivl om, at faldet i kodødelighed har gavnet bedriftens økonomi.
”Dækningsbidraget var lavt, og vi havde svært ved at tjene penge, da kodødeligheden var højest. For der er så meget, der bliver bedre, når dødeligheden falder – fodereffektiviteten stiger, ydelsen stiger, forbruget af mandetimer falder og vores dyrlægeomkostninger er faldet med 100 kr./ko. Så det er bare med at komme i gang – også selv om slagtepriserne er lave,” fortæller Harehedegårds ejer af 580 årskøer.
Det har gavnet økonomien på Harehedegård, at få bugt med den forhøjede kodødelighed. Højere foderudnyttelse, højere mælkeydelse og et fald i mandetimer og dyrlægeomkostninger følger nemlig med, i takt med at køerne er blevet sundere.
Tabu om døde køer
På trods af Harehedegårds imponerende forbedring af kodødeligheden, har de ikke stået på spring for at fortælle om det til højre og venstre. Alene det, at kodødeligheden har været så høj betyder, at de ikke har haft stor lyst til at få fokus på det.
”Sådan er man vel bare som menneske,” lyder det fra ejeren – som også et bud på, hvorfor man ikke snakker om kodødelighed, når kaffen går rundt efter et landmandsmøde.
”Vi bliver jo også målt og vejet hele tiden, og hvis banken ser, at en bedrift har høj kodødelighed, kan man måske risikere, at de kommer efter en.”
Ifølge Lene Eriksen handler tabuet også om selvværd.
”Hver gang, der dør en ko, tænker man; her slog jeg ikke til, her var jeg ikke dygtig nok,” lyder det fra driftslederen.
Har du forhøjet kodødelighed på bedriften?
Måske kan filmen om at spotte koens tidlige sygdomstegn være en hjælp for dig og dine ansatte.
Emneord
