Kvæg

KalveTjek: Slagtekalveproducentens overblik over leverandørbesætningens salmonellastatus

Nedsæt risikoen for salmonellasmitte. Få løbende tilsendt en gratis status på dine leverandørbesætninger.

KalveTjek er en oversigt over den enkelte slagtekalveproducents leverandørbesætninger, baseret på et udtræk fra Kvægdatabasen. Den sendes til producenten på mail, så tit han har behov. Det kan for eksempel være på en fast ugedag. Det er gratis at rekvirere listen.

Leverandørlisten indeholder oplysninger om, hvor mange dyr, der er indkøbt fra leverandørerne de seneste 12 måneder samt informationer om leverandørernes salmonellaniveau.

Desuden indeholder listen også leverandørernes salmonellarisikoscore. En salmonellarisikoscore er en beregning af den enkelte mælkeleverende besætnings risiko for at skifte fra salmonella niveau 1 til salmonella niveau 2. Bestilling af listen kræver kun en opringning til SEGES Innovation.

Hvis du også vil have antistofværdier og dødelighedsprocent

Slagtekalveproducenten har også mulighed for at få oplyst leverandørbesætningens antistofværdier og kalvedødelighed på listen. Det kræver blot, at leverandøren har givet sin tilladelse. I så fald skal man indhente samtykkeerklæringer, som leverandøren skal underskrive.

Bestil KalveTjek hos:

Lene Trier, SEGES Innovation på tlf.  8740 5237 eller mail ltr@seges.dk.

Samtykkeerklæringer kan rekvireres hos SEGES Innovation eller findes på www.salmonella.dk og sendes underskrevet til:

SEGES Innovation P/S
Lene Trier
Agro Food Park 15
8200 Aarhus N

Vil du vide mere?

Støttet af