Kvægbruget har brug for dine erfaringer med brugen af Bovaer®
Nogle landmænd melder om problemer med Bovaer®. Da brugen af Bovaer er obligatorisk for flertallet af konventionelle mælkebedrifter, er der behov for et overblik over mulige problemer.
Nogle landmænd melder om problemer med Bovaer®. Da brugen af Bovaer er obligatorisk for flertallet af konventionelle mælkebedrifter, er der behov for et overblik over mulige problemer.
For at sikre systematisk indsamling af information om problemer står SEGES Innovation for en koordineret undersøgelse.
Derfor håber vi, at du vil give dig tid til at udfylde spørgeskemaet, også selvom du ikke har oplevet problemer med brugen af Bovaer®.
Du kan også tilgå spørgeskemaundersøgelsen via nedenstående QR-kode.

Det er muligt at indberette både som landmand, kvægrådgiver eller dyrlæge. Indberetter man på vegne af bedriften som kvægrådgiver eller dyrlæge skal dette ske efter aftale med besætningsejer.
Alle svar behandles fortroligt og anonymt. Dine besætningsoplysninger og kontaktdata vil aldrig blive offentliggjort eller brugt til kontrol. Resultaterne fra undersøgelsen vil kun blive præsenteret i samlet og anonymiseret form, så ingen enkeltbedrifter kan genkendes.
Når du udfylder spørgeskemaet, bliver du bedt om at angive dit CHR-nummer. Det er nødvendigt, for at SEGES Innovation kan sikre korrekt databehandling og undgå dobbeltregistreringer.
SEGES Innovation har tavshedspligt om alle ikke-offentligt kendte oplysninger om landmanden og dennes besætning.
Emneord

