Billede af forskellige malkeracer

Kvæg

Case: Sprang ud i at krydse holsteinbesætningen og har ikke fortrudt

For fem år siden sprang mælkeproducent Mogens Hjort Jensen ud i at krydse sin holsteinbesætning på knap 500 køer. Han valgte strategien KombiKryds for at have mulighed for at fortryde. Det har han ikke gjort.

Ligesom så mange andre kunne Mogens Hjort Jensen godt lide at se på sine renracede holsteinkøer. Alligevel traf han for fem år siden beslutningen om at gå i gang med at krydse sin besætning.

”Jeg gjorde mig selvfølgelig mange tanker. At krydse har af en eller anden grund et skidt image, og min far brugte 30 år på at gøre besætningen ren, efter at der var krydset Rød ind i den. Så han syntes det var en dårlig ide”, fortæller Mogens Hjort Jensen. 

At han alligevel kastede sig ud i det, er der flere årsager til: 

”Det, der betyder noget for mig, er, at der er så nemt som muligt at passe dyrene, og at de holder længst muligt. Samtidig så jeg flere og flere eksempler på, at mange havde gavn af krydsning og fik lavet nogle stærke dyr. SEGES’ Simherd beregninger viste desuden, at krydsninger sagtens kunne følge med i ydelse,” fortæller Mogens Hjort Jensen. Han bed også mærke i beregninger, der angav, at man kunne øge dækningsbidraget med 1.000 kr. pr. ko.

Jeg kalder det krydsning for tøsedrenge, fordi vi med den rene kerne til enhver tid kan komme tilbage til en ren besætning i løbet af få år.
Mogens Hjort Jensen

Krydsningsstrategien KombiKryds er krydsning for tøsedrenge

For alligevel at helgardere sig valgte han at satse på krydsningsstrategien KombiKryds, hvor man beholder en kerne af renracede dyr. Til de første kryds bruger han Rød og til andet kryds Montbeilarde. 

De bedste dyr bruges til den rene kerne, så de hele tiden bliver bedre, og de ringeste til krydsningerne. Halvdelen af køerne insemineres med blåkvæg eller Angus for at lave bedre kalve til slagt.

”Jeg kalder det krydsning for tøsedrenge, fordi vi med den rene kerne til enhver tid kan komme tilbage til en ren besætning i løbet af få år,” fortæller Mogens Hjort Jensen. 

KombiKryds giver over 500 kr. mere i DB pr. ko i Mogens Hjort Jensens besætning

Det er dog ikke umiddelbart noget, han overvejer at gøre.

”Mine resultater viser, at krydsningskøerne malker det samme som de renracede – dvs. 13.400 kg. EKM. Reproduktionen er også bedre end for de renracede, og det selvom krydsningerne er lavet på de ringeste dyr. Om holdbarheden også er bedre, ved vi selvsagt først om nogle år,” forklarer han. 

I forhold til økonomien lå Mogens Jensen fra start på et højt managementniveau. Så 1.000 kr. mere i DB pr. ko er nok ikke realistisk, mener han. ”Men at vi kommer et godt stykke over de 500 kr., som Simherdberegninger viser for vores besætning, er jeg ikke i tvivl om. Ikke mindst fordi forsøg i både Danmark og USA viser, at foderudnyttelsen også bliver 3-4 pct. bedre,” forklarer han. 

VikingDanmark styrer avlsplanen på Bakkegården

For at styre strategien laver Viking avlsplanen for Mogens Hjort Jensen. 

”Det er helt nødvendigt med en avlsplan. Det skal jo ikke fylde i hverdagen, hvad der insemineres med. 3-4 gange årligt tjekker vi så sammen op på, om planen skal justeres. 

Viking er meget fokuserede på, om noget ikke virker, som det skal, så vi hurtigt kan få rettet op på det,” forklarer han. Til bl.a. at styre de forskellige slags kalve benytter Mogens Hjort Jensen styringslister i DMS.

https://www.seges.tv/v.ihtml/player.html?token=ee4fe8f03634b9978ac009ec3486ca54&source=embed&photo%5fid=68724744

Se og hør Mogens Hjort Jensen fortælle sin beslutning og erfaring med at krydse sin besætning.

Mogens Hjort Jensens far har overgivet sig til KombiKryds

Alt i alt er Mogens Hjort Jensen meget tilfreds med sin brogede besætning. 

”Selvfølgelig skal man vænne sig til, at køerne ser anderledes ud. De ser lidt federe ud, men de er knap så høje og lange, så de kan faktisk bedre være i malkestalden,” fortæller han. Dyrlægen, som i starten rystede på hovedet ad de anderledes køer, har da også erkendt, at det er en fin besætning. Det samme har Mogens Hjort Jensens far.

Artiklen har været bragt i KvægNyt nr. 10, 2021.

Vil du vide mere?

Støttet af