God dialog før gyllekørsel kan stoppe smitte på hjul

Når gyllen skal køres, er der mange hjul i gang på bedriften. Og hvis der ikke er lavet klare aftaler på forhånd, risikerer man, at smitstoffer følger med som blind passager på køretøjerne. 

”Vi har rykket os de seneste år, når vi taler om smittebeskyttelse på kvægbedrifter, men der er stadig lang vej igen. Mange vil gerne gøre det rigtige, men de uhensigtsmæssige situationer opstår ofte, fordi der ikke er blevet taget en ordentlig snak i tide,” siger Marianne Seekjær, kvægrådgiver i SAGRO. 

Hun peger på, at der ofte er mange aktører i spil på bedriften – og tempoet er højt. Uden klare aftaler om kørselsruter, rengøring og ansvar øges risikoen derfor for at smitte flyttes rundt, uden at nogen egentlig ønsker det. 

Dialog før første læs bliver kørt

Gylle kan indeholde vira og bakterier, der kan sprede sygdomme som salmonella. Når der sidder gylle på dæk, skærmkasser og udstyr, bliver det nemt flyttet både internt på bedriften og videre til næste ejendom. Også gylle, der tabes på jorden, kan udgøre en risiko, når næste køretøj – eller støvle – samler det op og fører det videre. 

”Den vigtigste indsats ligger allerede før, det første læs gylle bliver kørt ud. Det er dér, man har ro til at aftale, hvordan man vil gribe det an,” siger Marianne Seekjær. 

Det er nemlig lettere at lægge en konkret plan og tage dialogen i optakten af sæsonen, end senere, hvor beslutningerne skal træffes hurtigt. 

Overblik giver færre gråzoner 

Et godt sted at starte er ved at skabe et fælles overblik. Hvor skal der køres? Hvilke veje kommer for tæt på kalve og foder? Og hvilke ruter krydser hinanden på en dum måde? 

Marianne Seekjær anbefaler, at man tager et kort over bedriften, f.eks. fra Google Maps, og tegner kørselsruterne ind sammen med sine samarbejdspartnere som maskinstationen. Det gør aftalerne konkrete og mindsker risikoen for misforståelser: 

”Når alle har set det samme kort over ejendommen, bliver det meget lettere at forklare, hvorfor nogle områder er mere følsomme end andre,” siger Marianne Seekjær. 

Samtidig er det vigtigt ikke kun at have fokus på smittebeskyttelse på egen bedrift, men også på den smitte, man risikerer at tage med sig videre, for eksempel til naboen. Forsøg fra SEGES Innovation viser, at gylle med blandt andet salmonellabakterier kan sidde på dæk over lange afstande, op til en kilometer. 

Samtalepapir: Et værktøj til dialog

For at hjælpe dialogen på vej har gruppen bag Tag smitten ved hornene udarbejdet et samtalepapir om færdsel med eksterne køretøjer. 

Samtalepapiret er et praktisk værktøj, der hjælper dig og dine samarbejdspartnere med at få talt de vigtige spørgsmål igennem, før gyllekørslen går i gang. Du bliver guidet gennem emner som kørselsruter, vask af køretøjer, håndtering af spild og ansvar for oprydning. 

Papiret lægger op til, at I sammen indtegner køreveje på kort og aftaler, hvem der skal informeres om hvad. Når forventningerne er tydelige, bliver det lettere at tage hensyn – både på egen bedrift og videre ud i nærområdet.

Gode råd, når du skal køre gylle:

• Dan dig et overblik over ejendommen. Aftal præcis hvilke kørselsruter, gyllevognen skal benytte. 
• Hold afstand til stald og dyr. Det gælder også kalve i hytter eller kalvevogne. 
• Hold afstand til foder. Undgå at krydse de kørselsruter, fodervognen benytter. 
• Undgå spild både ved påfyldning og under kørsel. Hav en procedure for, hvordan spild håndteres. 
• Vask og desinficér traktor/gyllevogn og andet udstyr efter brug. Stil krav om, at maskinstationen kommer med rent udstyr.