Verdens strammeste godkendelsesordning af pesticider

Godkendelsesordningen for pesticider

Når producenter søger om godkendelse eller fornyet godkendelse af et pesticid, skal der bl.a. indleveres datapakker for udvaskning af aktivstoffet og dets metabolitter. Udvaskningen beregnes i en model og må som årligt gennemsnit højst overskride kravværdien på 0,1 mikrogram pr. liter ud af rodzonen i et ud af 20 år. 

For metabolitter gælder samme krav, medmindre de anses som ikke-relevante. Så er kravværdien 0,75 mikrogram pr. l.

Danmark har som erklæret mål i sprøjtemiddelstrategi 2022-2026 at opretholde en stram praksis for godkendelser med henblik på beskyttelse af grundvandet.

Godkendelsesordningen er i 2015 evalueret af udenlandske eksperter, som betegnede den som verdens strammeste. Men allerede inden den gældende EU-forordning har der i Danmark været fokus på at beskytte grundvandet. Det betyder, at mange stoffer er reguleret eller forbudt gennem de seneste 30-35 år.

Siden midten af 1980’erne er mange midler blevet forbudt, fordi de med daværende anvendelse kunne udvaskes til grundvand i mængder over kravværdien for drikkevand. En sådan case er godkendelsen af bentazon, som tidligere blev fundet i grundvandsovervågningen med mange overskridelser af kravværdien. Den godkendte dosis blev sat ned og bentazon er siden blevet grundigt testet i Pesticidvarslingssystemet VAP, hvorefter det i 2014 kunne konkluderes, at reguleringen virker efter hensigten. Det ses også i Grundvandsovervågningen, hvor fundhyppighed og mængde i fund, som følge af reguleringen, har været faldende.

Den stramme godkendelsesordning og store fokus på udvaskelighed har betydet, at mange pesticider, som er godkendt i vores nabolande, ikke kan godkendes i Danmark. En opgørelse fra CropLife Danmark i 2025 viste antal aktivstoffer godkendt i Danmark og andre EU-lande (tabel 1).

Oversigten er udarbejdet i sommeren 2025 af CropLife Danmark. Når forbud udmeldt i 2025 mod ‘PFAS-pesticider’ er effektueret i løbet af 2026, vil yderligere seks aktivstoffer være forsvundet i Danmark.

Sammenlignes godkendte doseringer af midler i Danmark med godkendelserne i nabolande, er der for en række midler godkendt en lavere dosis i Danmark. Det gælder f.eks. Atlantis OD, hvor godkendelsen netop er blevet skærpet, så midlet ikke længere må anvendes om efteråret. Og forårsanvendelsen kan kun ske med en lavere dosis end tidligere.

Aktivstoffer og deres metabolitter undersøges grundigt på EU-niveau, før midlerne bliver søgt godkendt i Danmark. Det skal nævnes, at en usikkerhed, som udestår, er at der kan være nedbrydningsveje, som ikke er kendte på godkendelsestidspunktet i EU. Derfor er vi i Danmark i gang med udfasning af seks ‘PFAS-aktivstoffer’, fordi disse i et GEUS-studie har vist sig at kunne danne det persistente og mobile nedbrydningsprodukt trifluoreddikesyre (TFA). 

Nedbrydningsproduktet er ikke eller kun i begrænset omfang blevet erkendt som et muligt problem, da aktivstofferne blev godkendt i EU. Ingen andre EU-lande har i skrivende stund (marts 2026) forbudt disse aktivstoffer, men Sverige, Norge og Holland er eksempler på lande, som har igangsat en fornyet vurdering som opfølgning på de danske forbud.

Pesticidvarslingssystemet VAP

I Danmark har vi siden 1999 som det eneste land i EU haft et særligt pesticidvarslingssystem, som er kendt under navnet VAP. Det betyder, at plantebeskyttelsesmidlerne prøves under praktiske landbrugsmæssige forhold, så myndighederne kan teste, at stofferne ikke kun ud fra modelberegninger er sikre i forhold til at beskytte vores grundvand, men også i praksis.

Det er GEUS, som i samarbejde med Aarhus Universitetet er ansvarlig for at gennemføre test af pesticider og deres metabolitter på de 4 lerjordsmarker og 2 sandjordsmarker i VAP. Efterfølgende er det Miljøstyrelsen, som tolker resultaterne og afgør, om der sker en uacceptabel udvaskning til grundvandet, og i givet fald, indfører forbud eller begrænsninger for anvendelsen af et pesticid.

Det har været diskuteret, at nogle jordtyper kan være mere sårbare end dem VAP-markerne repræsenterer. Derfor blev den sidst anlagte VAP-mark på Stevns anlagt for at repræsentere en jordbund og undergrund (kalk), som ikke tidligere var med i VAP.