Kvæg, Økonomi og ledelse

Case: Hos os passer vi ikke kalve efter stopur

God personaleledelse ligger mælkeproducent Peter Niss meget på sinde. På hans kvægbedrift må det gerne tage lang tid at passe kalve. Og arbejdsbeskrivelser, motiverende interesse og gode fysiske forhold hjælper kalvepasserne på vej.

Medarbejderne på kvægbedriften skal have det godt

Skulle du være arbejdsløs, vil Peter Niss i Himmerland være et godt sted at søge hen. Ikke at han mangler medarbejdere – han passer nemlig godt på de fem han har på bedriften med 360 køer + opdræt. Så godt, at han på Kalvens Dag gav gode råd videre om medarbejderledelse på kalveområdet. Særligt 4 forhold fremhæver han:

1. Kalvepasning må tage tid
På Peter Niss’ bedrift ser man ikke skævt til en kalvepasser, der tager sig god tid – tværtimod: Kalvepasning kræver tålmodighed og nøjagtighed, det er et af bedriftens mantraer.
”Vi har ikke noget stopur med, når vi passer kalve. Det må gerne tage halvanden time i stedet for en time,” fortæller han.

2. Motiverende interesse for kalvepasserne
Peter Niss er meget bevidst om, at alle har behov for anerkendelse, og behov for at nogen viser interesse for det, man laver. ”Man skal huske at gå ud til sin kalvepasser en gang i mellem og spørge; - går det godt? – mangler I noget? Det er med til at holde modet oppe hos dem,” mener mælkeproducenten.

3. Arbejdsbeskrivelser er god personaleledelse på landbrugsbedrifter
På Peter Niss’ bedrift har de rigtig mange arbejdsbeskrivelser. De har blandt andet plancher, der med fotos og tekst nøje beskriver:

  • Optøning af råmælk
  • Blanding af mælkeerstatning
  • Vask og desinfektion af hytter
  • Kalkning af hytter
  • Kalveopgaver, der skal udføres alle ugens 7 dage
  • Huskeliste for aftenvagt.

”Men det betyder ikke, at man ikke må komme og spørge – det må man altid. Vi kan bare godt lide at have det skrevet ned, så vi er enige om, hvordan det skal være,” fortæller han.

4. Varmt tøj og lys giver gode forhold for ansatte på bedriften
Det lyder banalt, men ingen er grundige, koncentrerede og tager sig god tid, hvis de fysiske forhold ikke er i orden. Det er Peter Niss meget bevidst om. ”Vi sørger for, at der er bomuldshandsker til at tage under plastikhandskerne om vinteren. Og selvfølgelig har vi styr på termokedeldragter, ordentligt lys og sand på kalvepladsen, når der er glat,” fortæller Peter Niss.

Billede 1

Med denne planche i kalvekøkkenet, er det tydeligt, at det er okay at bruge god tid på kalvene hos mælkeproducent Peter Niss. Foto: Lene Jensen, LVK.

Snap eller sms fra medarbejder kl. 19, når en kalv er på vej

Hos den grundige mælkeproducent får kalvene naturligvis råmælk til tiden – også om natten. Der er bemanding i stalden kl. 03-19, så i det tidsrum giver hurtig tildeling ifølge Peter Niss sig selv. ”Resten af tiden tager jeg mig af. Jeg er god til at falde i søvn på sofaen, så det kommer ret naturligt at gå en runde i stalden og give råmælk sidst på aftenen eller først på natten,” fortæller han med et smil.

Og så har de en smart ordning, der gør det lettere for Peter at være særlig opmærksom, når der er en kalv på vej. ”Der kommer som regel en snap eller en sms fra medarbejderne, når de går kl. 19, hvis der er en kalv på vej, eller en ko, der går og tripper,” fortæller Peter Niss.

Ønskeliste for tiltag hos kalvene

Peter Niss fremhæver, at der naturligvis også er plads til forbedringer hos ham. På kalveønskelisten har han 3 tiltag:

  1. Sprit på mælketaxaen
  2. Suttespande
  3. Procedure, så kalvevognene når at tørre efter vask før desinficering.
Billede 2

Mælkeproducent Peter Niss fortalte om sine procedurer hos kalvene på Kalvens Dag. Foto: SEGES.

Vil du vide mere?

Støttet af