Kvæg

Betydning af foderrationens næringsstoffer for mælkeproducenters erfaringer med Bovaer

Resumé

Formålet med denne undersøgelse er at identificere sammenhænge mellem foderrationens sammensætning (næringsstoffer, mineraler samt energi- og proteinværdier) og de erfaringer, mælkeproducenter har med brugen af Bovaer.

Dataanalysen viser, at et højere svovlindhold i rationen hænger sammen med en øget forekomst af fodrings- og stofskiftelidelser hos køer af stor race. Resultatet bygger på en analyse af foderplaner og mælkeproducenters erfaringer med Bovaer indsamlet via en spørgeskemaundersøgelse.

Svovl (S) findes især i rapsprodukter, og samtidig forekommer hydrogen (H) i markant højere koncentrationer i vommen hos køer, der fodres med Bovaer. Derfor kan produktionen af svovlbrinte (H₂S) øges hos disse køer. Svovlbrinte er en giftig gas for både køer og mennesker. Det er dog uklart, om brugen af Bovaer kan føre til så høje koncentrationer af svovlbrinte, at det påvirker køernes sundhed. Dette bør undersøges nærmere.

Vil du vide mere?