Vejledning til hjemsendelse af medarbejdere med lønkompensation

Ordningen kan anvendes af private virksomheder i perioden fra den 9. marts 2020 til den 9. juni 2020. Ordningen gælder også for foreninger, fonde og selvejende institutioner, hvis de modtager mindre end halvdelen af institutionernes driftsudgifter i offentligt tilskud. 

OBS: Regeringen og arbejdsmarkedets parter er den 18. april 2020 blevet enige om at forlænge trepartsaftalen om midlertidig lønkompensation frem til den 8. juli 2020.

For at opnå lønkompensation for den forlængede periode skal virksomhederne genansøge om forlængelse for perioden fra 9. juni til 8. juli 2020 hos Erhvervsstyrelsen. 

For at være omfattet af ordningen skal en virksomhed være ekstraordinært hårdt økonomisk ramt som følge af COVID-19/coronavirus. En virksomhed anses efter ordningen for ekstraordinært ramt, hvis den står overfor, på grund af arbejdsmangel, at skulle varsle afskedigelser for minimum 30 % af medarbejderstaben eller mere end 50 ansatte. Der er ingen krav til virksomhedens størrelse ud over antallet/andelen af medarbejdere, der står over for opsigelser, der kan således være tale om en virksomhed med én ansat, hvor en hjemsendelse af denne ene medarbejder herved udgør 100 %.

Virksomhederne kan anvende lønkompensationsordningen, hvis virksomheden undlader at afskedige medarbejdere eller undlader at hjemsende medarbejdere uden løn i den periode ordningen ønskes anvendt. Det er en forudsætning for lønkompensationen, at virksomheden i den lønkompenserende periode ikke afskediger nogen ansatte som følge af økonomiske årsager. Virksomheden kan dog godt opsige medarbejdere af andre årsager end økonomiske forhold, for eksempel manglende egnethed eller ved anden misligholdelse af ansættelsesforholdet.

Ordningen kan anvendes på alle typer af medarbejdere, herunder funktionærer, landbrugsmedarbejdere, fleksjobbere, udenlandske medarbejdere, elever, praktikanter mv., jf. nærmere herom nedenfor. Det er heller ikke nogen en betingelse, at virksomhederne har en overenskomst. 

Medarbejdere må ikke arbejde i den periode, de er hjemsendt med fuld løn.

Hvis en virksomhed, der allerede har søgt lønkompensation, står over for en forværring af sine forhold, og derfor har brug for yderligere hjemsendelse af medarbejdere og lønkompensation, kan virksomheden ansøge om, at yderligere medarbejdere omfattes af ordningen.

Selvom der er søgt for en længere periode, kan virksomheden godt træde ud af lønkompensationsordningen før, hvis situationen ændrer sig. Hvis der er søgt for kortere tid, og virksomheden efterfølgende vurderer, at der er brug for en forlængelse, skal der ansøges på ny. 

Der gælder ikke nogen mindsteperiode for anvendelse af lønkompensationsordningen.

Ferie, afspadsering og/eller hjemsendelse uden løn

I den periode ordningen anvendes skal den enkelte medarbejder, som virksomheden søger lønkompensation til, anvende ferie, og/eller afspadsering på op til i alt fem dage i kompensationsperioden. Hvis medarbejderen ikke har ferie, afspadsering m.v. svarende til op til fem dage, skal der afholdes tjenestefri uden løn eller anvendes dage fra det nye ferieår, der starter 1. maj 2020.

Virksomheden kan kun fradrage op til fem dage i alt pr. medarbejder mellem 9. marts 2020 og 9. juni 2020, og placeringen af de op til fem dage skal ske forholdsmæssigt over den lønkompenserende periode/hjemsendelsesperioden.

På baggrund af ordlyden af trepartsaftalen har det tidligere været den gængse opfattelse, at der i forbindelse med anvendelse af lønkompensationsordningen skulle afvikles 5 feriedage mv. eller 5 dages egen-betalt frihed, uanset hvor lang hjemsendelsesperioden var. Dette er i lovforslaget blevet præciseret således, at det antal dage, som den enkelte medarbejder skal afvikle, skal beregnes forholdsmæssigt i forhold til længden af den konkrete hjemsendelsesperiode.

En medarbejder, der hjemsendes i alle 3 måneder, skal således afholde 5 dages, afspadsering eller hjemsendelse uden løn. En medarbejder som hjemsendes i halvanden måned skal afvikle 2,5 feriedage, mens en medarbejder, som hjemsendes i 2 af de 3 måneder skal afholde 67 % svarende, svarende til 3,33 dage i perioden.

OBS: Den 1. maj 2020 blev trepartsaftalen om lønkompensation justeret, så elever, lærlinge og praktikanter fritages for kravet om at afholde fem fridage, så kvaliteten i uddannelsen ikke bliver forringet i lønkompensationsperioden. Ordningen gælder med tilbagevirkende kraft fra 9. marts 2020.

Allerede afholdt ferie-/fridage vil som udgangspunkt ikke blive godtgjort, mens ferie-/fridage uden løn, der endnu ikke er afholdt, skal annulleres. Øvrige krav for tilskud til elever, lærlinge og praktikanter er fortsat gældende, herunder at virksomhederne ikke kan få lønkompensation i de perioder, hvor eleven/lærlingen/praktikanten er på skole. 

Virksomhederne kan efter ordningen ikke modtage lønkompensation for de op til fem dage. Disse fragår således under alle omstændigheder i lønkompensationen fra Erhvervsstyrelsen til virksomheden.

Skabelon ved hjemsendelser under lønkompensationsordningen

Kompensation til virksomheden i hjemsendelsesperioden

De private virksomheder kan for ikke-funktionærer modtage 90 procent af den fulde løn, dog maksimalt 26.000 kr. pr. måned. Den maksimale kompensation svarer til 162,17 kr. pr. time med udgangspunkt i en 160,33 arbejdstimer pr. måned.

Grænsen på 23.000 kr. gælder alene for funktionærer omfattet af funktionærloven.
Medarbejdere ansat på funktionærlignende vilkår er således omfattet af satsen for timelønnede/ikke-funktionærer på 26.000 kr.

For deltidsmedarbejdere opnås kompensationen forholdsmæssigt, hvilket vil sige den aftalte timenorm ganget med timelønnen, dog maksimeret til ovenstående timelønninger for henholdsvis funktionærer og ikke-funktionærer.

Kompensationen til virksomheden tager udgangspunkt i den indgåede ansættelsesaftale mellem virksomhed og medarbejder. Det vil sige, at det er den løn og arbejdstid, som var gældende den 9. marts 2020, hvor kompensationsordningen trådte i kraft, der er udgangspunktet for den kompensation, som virksomheden kan modtage.

Såfremt medarbejderen har haft svingende indtægter, eller der er tale om sæsonarbejde, kan der ske beregning ud fra den forventede indkomst, som kan beregnes på baggrund af et gennemsnit af eks. de forudgående tre eller tolv måneder.

Det er den fulde løn, som er udgangspunktet for kompensationen, det vil sige den aftalte løn inklusive feriegodtgørelse, bidrag til fritvalgskonto, fast påregnelige genebetalinger og arbejdsgiverens bidrag til pension.

Særligt om fleksjobbere, medarbejdere på barsel og sygemeldte

Virksomheden vælger selv de medarbejdere, der skal hjemsendes under lønkompensationsordningen.
Medarbejderen skal være ansat før den 9. marts 2020. Medarbejdere, for hvem der er indgået kontrakt før den 9. marts 2020 er omfattet, hvorved de kan indtræde i lønkompensationsordningen fra den faktiske tiltrædelse. 

Fleksjobbere, medarbejdere på barsel og sygemeldte omfattes af lønkompensationsordningen.
Dette kan ske ved, at medarbejderne fastholdes i den dagpenge-/refusionsordning, som de er omfattet af, men at der samtidig kan ydes differencebetaling efter lønkompensationsordningen. 

Eks. for en sygemeldt funktionær, hvor den maksimale kompensation udgør 143,45 kr. pr. time og hvor sygedagpengesatsen (2020) udgør 119,05 kr. pr. time, vil der kunne opnås lønkompensation på 24,40 kr. pr. time, forudsat at de samlede lønudgifter i øvrigt overstiger 23.000 kr. pr. måned for den fuldtidsansatte.

For fleksjobbere efter ny ordning gælder, at virksomheden opnår lønkompensation i forhold til den faktiske arbejdstid og lønudgift.
For fleksjobbere efter gammel ordning skal virksomheden vælge, om man ønsker at fastholde tilskud eller overgå fuldt ud til lønkompensation. Der kan ikke modtages dobbelttilskud. 

OBS: Regeringen og arbejdsmarkedets parter er den 18. april 2020 blevet enige om justere ordningen, således muligheden for at få lønkompensation til medarbejdere i fleksjob er ens, uanset om medarbejderen følger den gamle eller den nye fleksjobordning. For medarbejdere på den gamle fleksjobordning bliver det nu muligt for virksomheder at modtage lønkompensation for den del af lønnen, som virksomheden ikke modtager refusion for fra kommunen, samtidig med, at virksomheden modtager refusion fra kommunen. Det er virksomhederne selv, som skal lave modregningen og melde den arbejdsgiverbetalte del af lønnen ind til Erhvervsstyrelsen.

I udvælgelsen af medarbejdere, der skal hjemsendes under lønkompensationsordningen, skal virksomheden overholde forskelsbehandlingslovgivningen. 

Elever og lærlinge

Elever og lærlinge kan indgå i lønkompensationsordningen. Det er forudsat, at virksomheden i øvrigt opfylder betingelserne.
Tilskuddet for elever/lærlinge er på 90 %. Det er en forudsætning at eleven/lærlingen modtager sin normale løn i hjemsendelsesperioden. 

Eleven/læringen bidrager med op til 5 feriedage, på samme måde som øvrige medarbejdere der er omfattet af lønkompensationsordningen.
Virksomheden kan ikke få lønkompensation i perioder, hvor eleven/lærlingen er på skole, herunder som fjernundervisning. Her modtager virksomheden tilskud efter reglerne om AUB. 

Det er en forudsætning, at virksomheden fastholder sit uddannelsesansvar og således i udgangspunkt ikke hjemsender eleven/lærlingen, hvor det er uddannelsesmæssigt og sundhedsmæssigt forsvarligt at fastholde praktikken i virksomheden.

En eventuel hjemsendelse forlænger ikke uddannelsestiden, med mindre det indstilles af det faglige udvalg.
Hvis eleven/lærlingen er i prøvetiden, suspenderes denne i perioden, hvor eleven er hjemsendt på lønkompensation. 

OBS: Den 1. maj 2020 blev trepartsaftalen om lønkompensation justeret, så elever, lærlinge og praktikanter fritages for kravet om at afholde fem fridage, så kvaliteten i uddannelsen ikke bliver forringet i lønkompensationsperioden. Ordningen gælder med tilbagevirkende kraft fra 9. marts 2020.

Allerede afholdt ferie-/fridage vil som udgangspunkt ikke blive godtgjort, mens ferie-/fridage uden løn, der endnu ikke er afholdt, skal annulleres. Øvrige krav for tilskud til elever, lærlinge og praktikanter er fortsat gældende, herunder at virksomhederne ikke kan få lønkompensation i de perioder, hvor eleven/lærlingen/praktikanten er på skole. 

Kan en virksomhed ændre antallet af medarbejdere, den ønsker lønkompensation for?

Det vil være muligt at kalde en andel af de lønkompenserede medarbejdere tilbage. I det tilfælde vil der kun ydes lønkompensation for de medarbejdere, der fortsat er hjemsendt. Det er formentlig en forudsætning, at virksomheden, efter at have taget medarbejdere tilbage, fortsat opfylder grænserne på minimum 30 % af medarbejderstaben eller mere end 50 ansatte. 

Virksomheden vil herefter skulle tilbagebetale den kompensation, der er modtaget for meget for de enkelte medarbejdere, som kaldes tilbage i perioden. Hvordan dette vil ske og med hvilken rentesats, er endnu ikke oplyst. 

Ved behov for yderligere hjemsendelser end først ansøgt om, kan der ansøges igen.

Behov for hjemsendelse af flere medarbejdere

Virksomheden kan bruge lønkompensationsordningen således, at virksomheden, hvis den i øvrigt opfylder kravene om påtænkte afskedigelser, kan bruge ordningen i første omgang for eksempelvis 50 medarbejdere og senere i perioden hjemsende endnu flere medarbejdere. En udbygning af ordningen kræver fornyet ansøgning. 

Hjemsendelser i forskellige perioder

Virksomhederne har desuden også mulighed for at fastsætte én sammenhængende periode for hver af de konkrete medarbejdere, som virksomheden forventer at hjemsende. Det er således ikke et krav, at der indrapporteres samme periode for alle berørte medarbejdere. Dette kan herved ske allerede i forbindelse med første anmeldelse.

Afskedigelser forud for indtrædelse i lønkompensationsordningen

Virksomheder kan godt træde ind i lønkompensationsordningen, selvom de forud for deres indtræden i ordningen har foretaget afskedigelser som følge af COVID-19/coronavirus. Der kan dog ikke ydes lønkompensation til allerede afskedigede medarbejdere, selvom disse fortsat måtte arbejde i virksomheden i deres opsigelsesperiode.

Der stilles ikke tidsmæssige krav til perioden, der skal gå fra, at der er sket afskedigelser i virksomheden, til at der kan indtrædes i ordningen for andre medarbejdergrupper. Lønkompensationen er betinget af, at virksomheden i den lønkompenserende periode ikke afskediger ansatte som følge af økonomiske årsager. Såfremt virksomheden senere måtte opsige, stopper ordningen derfor for hele virksomheden, dog alene for det fremadrettede forløb. Virksomheden vil kunne beholde modtaget kompensation, der dækker frem til udtrædelsestidspunktet.

Medarbejderens bibeskæftigelse i hjemsendelsesperioden

Hvis en medarbejder er hjemsendt under lønkompensationsordningen, skal vedkommende stå til rådighed for virksomheden og herved kunne møde på arbejde igen med dags varsel. Medarbejderen vil som følge af dette ikke kunne påtage sig andet lønnet arbejde.

Uddannelse i lønkompensationsperioden

Medarbejderen kan efter aftale med virksomheden deltage i voksen- og efteruddannelse under hjemsendelse med lønkompensation fra staten. Det er dog under forudsætning af, at hverken virksomhed eller medarbejder søger og modtager VEU-godtgørelse/SVU samtidig.

Hvis medarbejderen under uddannelsen får udbetalt løn, der følger af lønkompensation fra staten, skal medarbejderen kunne stå til rådighed for virksomheden med 1 dags varsel.

Deltagerbetaling på kurset dækkes som udgangspunkt af virksomheden eller medarbejderen.
Medarbejdere og virksomheder kan overveje at benytte selvvalgt eller aftalt uddannelse, såfremt der er adgang til dette gennem overenskomsten. I disse tilfælde kan medarbejderens løntab blive dækket af kompetencefondsmidler og VEU-godtgørelse, mens lønkompensationen fra staten frafalder i uddannelsesperioden.

Efter endt uddannelsesperiode kan virksomheder søge lønkompensation fra staten, såfremt betingelserne herfor er opfyldt. 

Kan der indgås frivillige aftaler om nedgang i løn forud for indgang i lønkompensationsordningen?

Virksomheden har mulighed for at indgå frivillige aftaler med lønmodtagerne om eksempelvis nedgang i løn i en periode i tilknytning til anvendelsen af ordningen, således at medarbejderne i hjemsendelsesperioden modtager en lavere løn, og virksomheden kompenseres i højere grad via lønkompensationsordningen. Hvis virksomheden vælger at varsle nedgang i løn, dvs. hvor det ikke sker efter frivillig aftale, kan lønkompensationsordningen ikke anvendes for den pågældende medarbejder, da en ensidigt varslet ændring vil blive sidestillet med en opsigelse.

Hvis frivillige aftaler indgås forud for indtræden, kan virksomheden søge om lønkompensation med udgangspunkt i de nye aftalte lønvilkår, og lønmodtageren skal ikke pålægges at afholde fem dage som enten som ferie, feriefridage eller tjenestefrihed uden løn.

I forbindelse med det lovforberedende arbejde er det kommet frem, at det hviler på aftale mellem DA og Fagbevægelsens Hovedorganisation, at sådanne frivillige aftaler om nedgang i løn/tid skal være indgået med en lønmodtagerrepræsentant (f.eks. en tillidsrepræsentant i overenskomstdækkede virksomheder) eller ‒ i mangel af sådanne repræsentanter ‒ med et flertal af de medarbejdere, der er berørte af lønnedgangen. De almindelige regler om indgåelse af aftaler om lønnedgang skal endvidere være fulgt.

Rækkevidden heraf er uklar i forhold til ikke-overenskomstdækkede virksomheder, hvor nedgang i løn og arbejdstid normalt aftales på individuel basis.

Administration

Ordningen administreres af Erhvervsstyrelsen.

Ansøgninger kan nu indsendes på virk.dk

Læs mere om ordningen på virksomhedsguiden.dk

Lønkompensationen vil blive udbetalt på baggrund af virksomhedernes oplysninger om det antal medarbejdere, der er sendt hjem med fuld løn som følge af COVID-19/coronavirus.
Medarbejderne skal i ansøgningen og i den efterfølgende revision registreres på CPR-nummer. 

Virksomheden skal ligeledes angive og begrunde for hvilken periode arbejdsmangel forventes, dog maksimalt 3 måneder, som tidligst kan påbegyndes den 9. marts 2020, og som afsluttes senest den 9. juni 2020. Ansøgningen og udbetalingen bygger i første omgang på virksomhedens egne oplysninger på ”tro og love”. Senere kommer en kontrolfase, se nærmere nedenfor. 

Det er virksomheden, der selv beslutter, om den vil indtræde i lønkompensationsordningen. Beslutningen skal således ikke godkendes af en tillidsrepræsentant, en arbejdsgiverforening, ligesom den enkelte medarder heller ikke skal give sit tilsagn til at blive omfattet af ordningen. 

Lønkompensationsordningen gælder med tilbagevirkende kraft fra den 9. marts 2020, men ansøgninger kan først indsendes i dag. 

OBS: Virksomheder, der allerede har søgt om lønkompensation, vil skulle genansøge om forlængelse for perioden fra 9. juni til 8. juli 2020. Fra midt maj åbnes en ny ansøgningsrunde, hvor alle virksomheder kan søge igen med henblik på forlængelse. Indtil den nye ansøgningsrunde åbner, vil man fortsat kunne søge efter de nuværende regler.

Kontrol og dokumentation

Virksomheden skal efter udbetalingen af lønkompensation dokumentere medarbejderens lønniveau, at medarbejderen har været ansat før den 9. marts 2020, og at virksomheden har hjemsendt de omfattede medarbejdere i den angivne periode.

Eventuelt for meget udbetalt lønkompensation vil skulle tilbagebetales af virksomheden. Der vil blive tilskrevet renter for den periode, virksomheden ikke er berettiget til lønkompensation. 

I virksomhedens dokumentation skal også indgå attestation fra den eventuelle faglige repræsentant på, at de pågældende medarbejdere har været hjemsendt. Er der ikke en faglig repræsentant, kan de relevante faglige organisationer gøre indsigelse, såfremt de ikke finder dokumentationen korrekt.

Virksomheden vil af Erhvervsstyrelsen blive pålagt at anvende revisorbistand. Kravet om revisionsbistand kan ske efter forskellige kriterier, f.eks. stikprøve, størrelsen af kompensationen, vurdering af risiko med videre. Der vil også kunne stilles krav om revisorbistand i forhold til allerede indsendt dokumentation.