Feedback Form

  

Oprettet: 23-03-2018

Der er meget vi ikke ved om uønsket strøm

Såvel rådgivningen som Energinet, DTU og SEGES anerkender udfordringen med uønsket strøm. Reel viden er dog en mangelvare.

”Konsulent Gitte Hansen, VKST, har beskæftiget sig med uønsket strøm i stalde igennem en årrække. Hun mener, at man overordnet bør betragte stalde som industribygninger, når det gælder det elektriske system.

”I industribygninger jorder man meget mere, end man gør i moderne staldbygninger og bruger dyrere materialer, fx rustfrit stål for at sikre dyre printplader mv. mod uønsket strøm. Det kunne vi godt lære noget af i landbruget,” siger hun.

Hun oplever problemet med uønsket strøm som stigende og mener, at det er ganske naturligt, når man ser på udviklingen både inde i og uden for staldene.

”Vi sender langt mere strøm rundt i dag end tidligere fra fx vindmøller, solceller og så videre, og det er helt klart et område, vi ved for lidt om,” lyder det fra Gitte Hansen.

Piller følelser ud

Hos Energinet, der ejer og driver det danske el-transmissionsnet, kender de også til udfordringen, fortæller miljøkoordinator Vibeke Hørlyck. De har nedsat et tværfagligt forum, hvor også SEGES deltager, der beskæftiger sig med vagabonderende strøm.

”Vi forsøger at pille alle følelser ud af fænomenet og finde fakta frem. Men det er ikke et område, der er afsat penge og timer til nogen steder,” siger hun og fortæller, at de ikke bliver kimet ned af bekymrede landmænd, men at de af og til hører fra en.

Et af medlemmerne i det tværfaglige forum er Esben Larsen fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU). Han har blandt andet udviklet et målesystem, der kan måle vagabonderende strømme i jorden – men også han erkender, at viden er sparsom.

”Det er ikke et område, der har haft stort videnskabeligt fokus, og vi kunne helt klart komme meget længere med mere finansiering. Jeg har ikke belæg for at sige, at det er et problem, der er vokset, men jeg har på fornemmelsen, at folk er mere ærlige omkring det nu,” lyder det fra lektor Esben Larsen.

Byggeblad opdateres

SEGES oplever, at DLBR-konsulenterne får et stigende antal henvendelser fra både kvæg- og svinebesætninger omkring uønsket strøm, fortæller afdelingschef Hans Roust Thysen, SEGES Anlæg & Miljø.

”Uønsket strøm er et stort problem i en del besætninger, og udfordringerne ser ud til at være stigende. Det er derfor også et område, vi i SEGES er meget opmærksomme på. På kort sigt er vi i fuld gang med at opdatere Landbrugets Byggeblad vedrørende potentialeudligning i bygninger med husdyr. Derudover håber vi at få bevilget et projekt, der skal gøre os klogere på området,” lyder det fra Hans Roust Thysen.

Kvæg reagerer på den elektriske strømstyrke:
  Adfærdsmæssig
reaktion
Ændring i
mælkeproduktion
0 - 1 mA Ingen Ingen
1 - 3 mA Sansning /mærkbar Ingen
3 - 6 mA Moderat Mindre men målbar
reduktion
6 - 8 mA Alvorlig Markant reduktion

Ref: Effects of Electrical Voltage/current on Farm Animals, United States Department of Agriculture

Der findes 3 slags uønsket strøm

Krybestrøm: Strøm, der løber i inventar som følge af en overgang i det elektriske system. Kan elimineres ved at etablere manglende potentialeudligning, adskille elektriske installationer, udskifte frekvensomformere mv.

Galvanisk strøm: Kan opstå, når to forskellige metaller forbindes. Stammer fra  potentialeudligningen eller ved kraftig påvirkning fra nærmiljøet, fx inventarstolper, der står i gødning eller vådt sand. Kan fx afhjælpes ved en coating af alle inventarstolperne før nedstøbning i betonen.

Vagabonderende strøm: Er udefrakommende strøm, der kan opstå periodevist, fx når overskud af produceret strøm ledes fra elnettet i jorden. SEGES samarbejder med EnergiNet om problemet, men der findes pt. ingen løsning på problemet.

 

Læs også

Køerne må presses ind i robotten
Problemer med uønsket strøm kan som regel løses
Anbefalinger i forhold til uønsket strøm
Noget uønsket strøm kan fjernes – andet kan ikke
560 køer slap af med krybestøm
Se film fra Kvægkongres 2018: Tag ikke strøm på køerne

Artiklen har været bragt i KvægNYT nr. 6, 2018

 

Sidst bekræftet: 23-03-2018 Oprettet: 23-03-2018 Revideret: 23-03-2018

Forfatter

HusdyrInnovation
Kommunikationskonsulent

Lone Sylvest Søgaard

Marketing & Fagkommunikation, Fagkommunikation


Af samme forfatter

Undgå kalvediarré med ren mælk, ren boks og ren kalvepasser
Diarré giver kalven et livsvarigt knæk. Derfor bør hygiejnen prioriteres tårnhøjt hos såvel tyre- som kviekalve.
15.11.19
Her kan udenlandske ansatte genopfriske klovbeskæring
Hvis dine udenlandske medarbejdere udfører klovbeskæring, kan de korrekte metoder genopfriskes i film med engelsk underteks...
15.11.19
Kvægnyt nr. 21 - 2019
Læs om: Vi har kæmpe succes med fasefodring af goldkøer; Uændret niveau for termoresistente kim – desværre; Pas på den snig...
15.11.19
Avoid calf diarrhea with clean milk, a clean stall and a clean calf caretaker
Diarrhea causes a lifelong setback in the calf. Therefore, hygiene should be very highly prioritized for both bull and heif...
15.11.19
Nyt malkecenter kræver grundig test
Ofte skal der justeres adskillige detaljer, før et nyt malkeanlæg fungerer. Det anbefales derfor, at man ikke haster skifte...
12.11.19