Bemærk: Dokumentet er arkiveret, udløbet 21-03-2020

  

Oprettet: 23-03-2018

Køerne må presses ind i robotten

Sjællandsk besætning har uforklarlige problemer på sjette år. SEGES har netop været på besøg.


Søren Olsen oplever problemer både i sin 40 år gamle kostald og den 9 år gamle ungdyr- og goldkostald.

Hver dag skal Søren Olsen hente 25-45 køer til malkerobotten ud af 67 malkende. Nogle af køerne værger sig så meget, at de nægter at tage det første skridt og skal presses ind i robotten.

Samtidig er det tydeligt, at bedriftens køer drikker af nød – ikke af lyst. Et syn, der gjorde stort indtryk på specialkonsulent Helge Kromann, SEGES, der netop har besøgt besætningen sammen med et hold af eksperter fra SEGES, VKST, DTU, det lokale elselskab samt sektordirektør Gitte Grønbæk.

”Der er tale om en veldrevet besætning, men det er helt tydeligt, at der er et eller andet helt riv-rask-ruskende galt derude, jeg har aldrig set dyr opføre sig på den måde før. Det var som om, de skulle tage mod til sig for at drikke af vandtruget og pressede brystet mod truget, før de begyndte at drikke ligesom en kat,” fortæller Helge Kroman.

Afprøvet forskellige løsninger

Søren Olsen oplevede for første gang utrivelige køer for seks år siden. Han gennemgik fodringen sammen med fodringskonsulenten, skiftede kraftfoder, blandemetode og mineraler uden effekt. Efter opmærksomheden blev rettet mod uønsket strøm skiftede han vandvarmer, frekvensomformer og andre elektriske dele. Potentialeudligningen skulle ifølge to forskellige el-installatører være korrekt. Men de oplever uforklarlige fald i spændingen - fra høj værdi til ingenting, imens de går og måler.

”Det er fandeme svært det her – meget svært. Jeg vil helst ikke konkludere noget, for jeg ved ingenting, men køerne viser os i hvert fald, at der er noget galt,” lyder det frustreret fra Søren Olsen.

Efter besøget er der udarbejdet en handlingsplan med forslag til konkrete tiltag, og Søren Olsen håber, det bliver muligt at lave målinger på bedriften over en længere periode, der kan vise mere om de uforklarlige udsving i spændingen.

Læs også

Problemer med uønsket strøm kan som regel løses
Der er meget vi ikke om uønsket strøm
Anbefalinger i forhold til uønsket strøm
Noget uønsket strøm kan fjernes – andet kan ikke
560 køer slap af med krybestøm
Se film fra Kvægkongres 2018: Tag ikke strøm på køerne

Artiklen har været bragt i KvægNYT nr. 6, 2018

Sidst bekræftet: 23-03-2018 Oprettet: 23-03-2018 Revideret: 23-03-2018

Forfatter

HusdyrInnovation
Kommunikationskonsulent

Lone Sylvest Søgaard

Fagkommunikation


Af samme forfatter

Kvægnyt nr. 7 - 2020
Fokus på grovfoderprisen blev kickstartet i gårdrådet; Etabler det bedste såbed til majs; Korrekt kvælstof og startgødning ...
03.04.20
Kvægnyt nr. 6 - 2020
Beskyt din bedrift mod coronavirus; Det skal du overveje, før du gødsker kløvergræs til slet; Det kan blive dyrt at spare p...
20.03.20
Muligheder for digital efteruddannelse
Er du rådgiver med tid til overs pga. aflyste landmandsbesøg? Så er det måske nu, du skal orientere dig i SEGES’ univers fo...
16.03.20
Det står sløjt til med kalvens immunforsvar
I hele 77 pct. af besætningerne i en dansk undersøgelse fra 2019 havde kalvene et lavere indhold af immunglobuliner i blo...
06.03.20
Kvægkongres: Ko og kalv sammen giver glæde og udfordringer
Det er ikke nemt at have ko og kalv sammen, og det koster på bundlinjen. Men det gør Gert Lassen glad, og så håber han på h...
06.03.20