Kvæg

Uønsket strøm i stalden – hvad ved vi?

Rådgivere, Energinet, DTU og SEGES anerkender alle udfordringen med uønsket strøm. Vi mangler reel viden, men her er et overblik over, hvad vi ved.

Konsulent Gitte Hansen fra VKST har beskæftiget sig med uønsket strøm i stalde igennem en årrække. Hun mener, vi skal se stalde som industribygninger, når det gælder det elektriske system.

”I industribygninger jorder man meget mere, end man gør i moderne staldbygninger. Man bruger dyrere materialer, f.eks. rustfrit stål for at sikre dyre printplader mv. mod uønsket strøm. Det kunne vi godt lære noget af i landbruget,” siger hun.

Hun oplever, at problemet med uønsket strøm er stigende. Og at det er ganske naturligt, når man ser på udviklingen både inde og uden for staldene.

”Vi sender langt mere strøm rundt i dag end tidligere fra f.eks. vindmøller, solceller og så videre. Det er helt klart et område, vi ved for lidt om,” lyder det fra Gitte Hansen.

Piller følelser ud

Hos Energinet, der ejer og driver det danske el-transmissionsnet, kender de også til udfordringen, fortæller miljøkoordinator Vibeke Hørlyck.

De har nedsat et tværfagligt forum, hvor også SEGES deltager. Her beskæftiger de sig med vagabonderende strøm.

”Vi forsøger at pille alle følelser ud af fænomenet og finde fakta frem. Men det er ikke et område, der er afsat penge og timer til nogen steder,” siger hun. 

Hun tilføjer, at de ikke bliver kimet ned af bekymrede landmænd, men at de af og til hører fra en.

Et af medlemmerne i det tværfaglige forum er lektor Esben Larsen fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU). Han har blandt andet udviklet et målesystem, der kan måle vagabonderende strømme i jorden. Men også han erkender, at viden er sparsom.

”Det er ikke et område, der har haft stort videnskabeligt fokus, og vi kunne helt klart komme meget længere med mere finansiering. Jeg har ikke belæg for at sige, at det er et problem, der er vokset, men jeg har på fornemmelsen, at folk er mere ærlige omkring det nu,” lyder det fra Esben Larsen.

Byggeblad bliver opdateret

SEGES oplever, at DLBR-konsulenterne får et stigende antal henvendelser fra både kvæg- og svinebesætninger omkring uønsket strøm, fortæller afdelingschef Hans Roust Thysen fra SEGES Anlæg & Miljø.

”Uønsket strøm er et stort problem i en del besætninger, og udfordringerne ser ud til at være stigende. Derfor er vi også meget opmærksomme på det i SEGES,” fortæller han.

Han fortsætter, ”På kort sigt er vi i fuld gang med at opdatere Landbrugets Byggeblad vedrørende potentialeudligning i bygninger med husdyr. Derudover håber vi at få bevilget et projekt, der skal gøre os klogere på området.

Kvæg reagerer på den elektriske strømstyrke:
Adfærdsmæssig reaktion Ændring i mælkeproduktion
0 - 1 mA Ingen Ingen
1 - 3 mA Sansning /mærkbar Ingen
3 - 6 mA Moderat Mindre men målbar reduktion
6 - 8 mA Alvorlig Markant reduktion

Ref: Effects of Electrical Voltage/current on Farm Animals, United States Department of Agriculture

3 typer uønsket strøm

Krybestrøm løber i inventar som følge af en overgang i det elektriske system. Den kan elimineres ved at etablere manglende potentialeudligning, adskille elektriske installationer, udskifte frekvensomformere mv.

Galvanisk strøm opstår når to forskellige metaller forbindes. Den stammer fra potentialeudligningen eller ved kraftig påvirkning fra nærmiljøet. Eksempelvis inventar stolper, der står i gødning eller vådt sand. Den kan dog afhjælpes ved eksempelvis coating af alle inventarstolper inden nedstøbning i betonen.

Vagabonderende strøm er periodevis udefrakommende strøm. Det kan ske, når overskydende strøm ledes fra elnettet i jorden. SEGES arbejder sammen med EnergiNet om problemet. Pt. findes der ingen løsning på det.

Vil du vide mere?