Feedback Form

  

Oprettet: 29-06-2018

De dårlige vaner røg ud og celletallet røg ned

Det var hårdt at ændre rutinerne i den gamle malkestald. Men det lykkedes, og celletallet faldt med 100.000. Det giver Højgård en kvart mio. kr. ekstra på bundlinjen årligt.


”Vi blev enige om, at noget skulle laves helt om,” fortæller Morten Hansen.

På Højgård ved Vrå havde de længe haft et højt celletal på omkring 250.000 – og ofte mere i varme perioder. Men det var som om, de havde vænnet sig til det og så gennem fingre med det.

”Vi undskyldte os med, at det jo er en gammel stald, og at det nok ikke kunne være så meget anderledes,” fortæller mælkeproducent Morten Hansen. Men i januar måned i år begyndte celletallet at kravle endnu højere op, da de gik fra tre gange malkning til to.

”Så blev vi enige om, at noget skulle laves helt om, og vi tog fat i mælkekvalitetsrådgiveren,” fortæller Morten Hansen.

Morten Hansen havde samtidig fået udejob som konsulent ved SimHerd og overdrog opgaven til fodermester Jeppe Nielsen.

”Sammen med kvalitetsrådgiveren fik vi sat fokus på malkehygiejnen og malkerutinerne. Blandt andet begyndte vi at forskumme og pattedyppe,” fortæller Jeppe Nielsen.

”Det var svært at ændre rutinerne – især i starten,” fortæller han. ”Malkningen tog jo længere tid i begyndelsen, og medarbejderne var noget skeptiske. Men vi holdt ved, de nye rutiner blev indarbejdet – og så kunne vi jo se, at resultaterne begyndte at komme,” fortæller han.

Malkeanlægget blev også gennemgået og vacuum justeret – pattespidsvakuum hævet fra 36 til 37,5 kpa, aftagningsniveauet øget 100 ml, aftagningstiden fjernet og neutraltiden sat til 60 sekunder. Det har betydet, at køerne hurtigere lægger mælken ned, og at malkningen går hurtigere.

Goldkøerne pattedyppes ved goldning og efterfølgende én gang ugentligt gennem hele goldperioden. Resultatet her et halvt år efter er et celletal på 160.000 – vel at mærke i juni måned, hvor det ifølge Morten Hansen ofte har ligget pænt over 250.000. Både ejer og fodermester er da også svært tilfredse.

”Det var rigtig godt at få nye øjne på. Hvis man ikke ved, hvordan det skal gøres rigtigt, hænger man jo fast i de dårlige vaner. Og vi kan hente en kvart mio. kr. om året ved at have styr på det her – i kvalitetstillæg, lidt højere ydelse og færre nyinfektioner,” fortæller Morten Hansen.

Artiklen har været bragt i KvægNYT nr. 13, 2018.
Sidst bekræftet: 14-06-2019 Oprettet: 29-06-2018 Revideret: 29-06-2018

Forfatter

HusdyrInnovation
Kommunikationskonsulent

Kirsten Foss Marstal

Fagkommunikation


Af samme forfatter

Færre antibiotikauheld i robotbesætninger
Antallet af antibiotikauheld i robotbesætninger er faldet markant de seneste år. Der sker dog stadig uheld. Se her, hvor d...
29.11.19
Faste procedurer og arbejdsro forebygger antibiotikauheld på Abildholt
Med 700 køer, 11 robotter og 7 medarbejdere har driftsleder Thomas Larsen nok at holde styr på. Men der er tjek på tingene ...
29.11.19
Kvægnyt nr. 22 - 2019
Læs om: Erfagruppe for udenlandske medarbejdere; Faste procedurer og arbejdsro forebygger antibiotikauheld m.m.
29.11.19
Uændret niveau for termoresistente kim – desværre
Arlas årlige screening for termoresistente kim viser, at 8 pct. af besætningerne ligger over 5.000 kim. Det er samme niveau...
15.11.19
Rejs ud og lær om landbrug – med Nuffield Scholarship
Vil du gerne ud i verden og lære om et selvvalgt område indenfor landbrug? Så er det måske en idé at ansøge om et Nuffield ...
15.11.19

Læs også