Oprettet: 29-06-2018

De dårlige vaner røg ud og celletallet røg ned

Det var hårdt at ændre rutinerne i den gamle malkestald. Men det lykkedes, og celletallet faldt med 100.000. Det giver Højgård en kvart mio. kr. ekstra på bundlinjen årligt.


”Vi blev enige om, at noget skulle laves helt om,” fortæller Morten Hansen.

På Højgård ved Vrå havde de længe haft et højt celletal på omkring 250.000 – og ofte mere i varme perioder. Men det var som om, de havde vænnet sig til det og så gennem fingre med det.

”Vi undskyldte os med, at det jo er en gammel stald, og at det nok ikke kunne være så meget anderledes,” fortæller mælkeproducent Morten Hansen. Men i januar måned i år begyndte celletallet at kravle endnu højere op, da de gik fra tre gange malkning til to.

”Så blev vi enige om, at noget skulle laves helt om, og vi tog fat i mælkekvalitetsrådgiveren,” fortæller Morten Hansen.

Morten Hansen havde samtidig fået udejob som konsulent ved SimHerd og overdrog opgaven til fodermester Jeppe Nielsen.

”Sammen med kvalitetsrådgiveren fik vi sat fokus på malkehygiejnen og malkerutinerne. Blandt andet begyndte vi at forskumme og pattedyppe,” fortæller Jeppe Nielsen.

”Det var svært at ændre rutinerne – især i starten,” fortæller han. ”Malkningen tog jo længere tid i begyndelsen, og medarbejderne var noget skeptiske. Men vi holdt ved, de nye rutiner blev indarbejdet – og så kunne vi jo se, at resultaterne begyndte at komme,” fortæller han.

Malkeanlægget blev også gennemgået og vacuum justeret – pattespidsvakuum hævet fra 36 til 37,5 kpa, aftagningsniveauet øget 100 ml, aftagningstiden fjernet og neutraltiden sat til 60 sekunder. Det har betydet, at køerne hurtigere lægger mælken ned, og at malkningen går hurtigere.

Goldkøerne pattedyppes ved goldning og efterfølgende én gang ugentligt gennem hele goldperioden. Resultatet her et halvt år efter er et celletal på 160.000 – vel at mærke i juni måned, hvor det ifølge Morten Hansen ofte har ligget pænt over 250.000. Både ejer og fodermester er da også svært tilfredse.

”Det var rigtig godt at få nye øjne på. Hvis man ikke ved, hvordan det skal gøres rigtigt, hænger man jo fast i de dårlige vaner. Og vi kan hente en kvart mio. kr. om året ved at have styr på det her – i kvalitetstillæg, lidt højere ydelse og færre nyinfektioner,” fortæller Morten Hansen.

Artiklen har været bragt i KvægNYT nr. 13, 2018.
Sidst bekræftet: 14-06-2019 Oprettet: 29-06-2018 Revideret: 29-06-2018

Forfatter

HusdyrInnovation
Kommunikationskonsulent

Kirsten Foss Marstal

Fagkommunikation


Af samme forfatter

Kvægnyt nr. 6 - 2020
Beskyt din bedrift mod coronavirus; Det skal du overveje, før du gødsker kløvergræs til slet; Det kan blive dyrt at spare p...
20.03.20
Smitte og smittebeskyttelse
Her kan du finde svar på de mest almindelige spørgsmål om coronavirus.
11.03.20
Kvægkongres: Her de ti mest populære indlæg
Se hvilke ti indlæg, som fik flest tilmeldinger på Kvægkongres 2020
06.03.20
Kvægkongres: Laura vandt prisen som Årets kvægelev
For første gang blev prisen ’Årets elev i kvægbruget’ uddelt. Prisen skal sætte fokus på de mange dygtige elever i kvægbrug...
06.03.20
Kvægkongres: En landmand og CSR-direktøren i JYSK om at arbejde med bæredygtighed
Svineproducent Jonas Würtz og CSR-direktør Rune Jungberg Pedersen inspirerede med deres tilgang til at arbejde med bæredygt...
06.03.20

Læs også