Værd at vide om celletal i mælken og hvordan du reducerer det

Celletallet er et udtryk for yversundheden. Jo lavere celletal på ko-niveau, jo bedre yversundhed. Landbrug & Fødevarer Kvæg har et mål om at det gennemsnitlige celletal på landsplan skal sænkes til 150.000. Pr. 1. januar 2022 ligger det gennemsnitlige celletal på 186.300. Målet er sat for at give forbrugerne det bedste produkt, og fordi god yversundhed resulterer i højere ydelse og dermed en mere effektiv produktion – til gavn for både landmandens bundlinje og miljøet.

Hvad er celler og celletal i mælk fra kvæg?

Cellerne i mælken består dels afstødte (døde) celler fra yvervævet og dels af hvide blodlegemer. Det, at yveret afstøder døde celler, er en helt normal og sund proces – ligesom vores hud også hele tiden afstøder celler, som erstattes med nye. Det betyder, at selv mælk fra helt sunde køer indeholder et vist antal celler. Man kan altså aldrig opnå et celletal på nul. 

De hvide blodlegemer er koens aktive forsvar mod infektion i yveret. En ko med både skjult og akut yverbetændelse udskiller derfor ekstra mange celler i mælken. 
Celletallet udtrykker antal celler pr. ml. mælk. Celletallet hos en sund og rask ko varierer alt afhængigt af kælvningsnummer, laktationsstadie, race og ydelse. 
Grænsen for tillæg for kvalitet afhænger af mejeri, men en del mælkeproducenter har 200.000 som pejlemærke.

Celletal har ingen indflydelse på mælkens kvalitet 

Celletallet har ingen indflydelse på mælkens kvalitet i forhold til syn, lugt, smag eller holdbarhed. 
Derfor er der i mange lande også accept af en noget højere grænse for celletallet, end den vi har fastsat i Danmark. Dog må der heller ikke i udlandet være synlige forandringer af mælken.

Målet om lavest muligt celletal er dels produktionsmæssigt og dels etisk betinget. Produktionsmæssigt fordi lavt celletal er udtryk for sunde dyr, som både trives og yder bedre.  Etisk ud fra ønsket om den renest mulige mælk fra sunde køer.

Hvis celletallet i mælken er forhøjet

Forhøjet celletal går ud over bedriftens økonomi på flere niveauer. Både i form af manglende kvalitetstillæg, men også i form af de øgede udgifter, der følger med forringet yversundhed. Fx nedsat ydelse og ekstra arbejde ved framalkning, behandlinger og en lavere leverings %. Derfor er der god grund til at tage hånd om problemet. Her får du nogle tips til, hvad du kan gøre:

Tiltag i besætningen er altid besætningsspecifikke, men nedenfor er der nogle punkter som du kan diskutere med din rådgiver.

14 ting du kan gøre for at undgå forhøjet celletal i køernes mælk

1. Brug hygiejnescore til at vurderer om køerne er rene, rene køer giver færre bakterier på patterne.
2. Tilfør ny strøelse i hele sengens længde hver dag. Anvend ligeledes et desinfektionsmiddel til sengene i korrekt mængde og frekvens. Hvis der benyttes sand, så tilfør sand hver uge og fjern gødning dagligt. Sørg for at sandet er i niveau med bagkanten, sandet dagligt harves for bedre komfort og øget fordampning af fugt. 
3. Hold køerne så afkølede, brug temperatur index til at styre ventilationen.
4. Bekæmp fluer.
5. Malk ud fra kirtlerne i forbindelse med forberedelsen så inficeret kirtler findes og koen stimuleres til nedlægning.
6. Sørg for at malkeprocedurerne er ensartede. Brug pattedyp før og efter malkning. Patteaftørring i 10-20 sekunder, pattedyp inden malkning skal have lov til at virke i mindst 30 sekunder og grundig aftørring af pattespidser inden påsætning. Den samlede forberedelsestid fra første kontakt til påsætning af pattekopper skal være 90–120 sekunder. 
7. Brug aktivt celletal fra ydelseskontrol aktivt efter hver kontrol diskuter opfølgning med din rådgiver.
8. I Danmark screenes tankmælken med PCR-metoden to gange årligt for b-streptokokker. Hvis man ønsker yderligere prøver, skal landmanden selv bestille dem. 
9. Hvis tankmælksundersøgelsen viser højt niveau af smitsomme bakterier (Staf. aureus, b-streptokokker eller Mycoplasma. Reducer ko til ko smitte ved god malkehygiejne, handsker og pattedyp før / efter malkning. 
10. Slagt køer med tre kontrol efter hinanden med > 700.000 i celletal
11. Brug selektiv goldbehandling med antibiotika. Læg en behandlingsstrategi i samarbejde med besætningsdyrlægen.
12. Overvej brug af patteforsegler i forbindelse med goldning. 
13. Malkeanlæg og robotter serviceres efter de intervaller og omfang som udstyrsleverandøren anbefaler.
14. Søg vejledning hos professionelle rådgivere (kvalitetsrådgivere, konsulenter eller besætningsdyrlæge).

Branchekode for egenkontrol i mælkeleverende besætninger

Branchekoden beskriver branchens forslag til retningslinjer, som mælkeleverende besætninger skal følge for at leve op til lovgivningens krav om fødevarehygiejne.  

Læs eller hent pdf med branchekoden for retningslinjer til mælkeleverende besætninger.