Oprettet: 21-02-2020

Derfor leverer Lindegaard Dairy mælkekvalitet i topklasse

Sunde yvere giver både mere og bedre mælk – og mindre bøvl. Det er filosofien bag Arnold van Veens mælkeproduktion. Og den filosofi resulterer i mælk af den fineste kvalitet i landet – med imponerende lavt celle- og kimtal.


Arnold van Veen (i midten) og hans to medarbejdere Elena og Vova har stor fokus på mælkekvaliteten. Foto: Lindegaard Dairy

På Lindegaard Dairy ved Årre stræber ejer Arnold van Veen og hans medarbejdere benhårdt efter mælkekvalitet i topklasse. Og det lykkes så godt, at bedriftens mælk hører til blandt den absolut fineste i Danmark. Med et gennemsnitligt celletal på 91.000 og et kimtal på 2.000 har de god grund til at være stolte. Kun tre celletalsmålinger mellem 150.000 og 160.000 samt en enkelt kimtalsmåling på 6.000 adskiller bedriften fra titlen som Kvalitetsmester 2019. Da SEGES giver Arnold van Veen den besked, bliver han glad, men ikke overrasket. Siden 2017 har Lindegaard Dairy ligget lunt på celletallets top ti-liste.

Klart fokusområde

”Vi har god mælkekvalitet som et klart fokusområde. Vi går målrettet efter et celletal under 100.000 og et kimtal under 5.000,” forklarer Arnold van Veen. Og det har han en god begrundelse for:

”Mange har sagt til mig, at jeg jo ikke får mere i tillæg for at ligge under 200.000 i celletal. Men jeg er sikker på, at køer med lavest muligt celletal og fuld produktion i alle fire kirtler producerer mest effektivt,” fortæller han.

Bedriften består af 160 Dansk Holstein, hvoraf ca. 10 pct. er krydsninger med Dansk Rødbroget. Arnold van Veen kom til Danmark og overtog bedriften i 2015 sammen med sin kæreste Ingrid. De havde stor fokus på at nedbringe celletallet, som dengang lå på 220.000. Arnold fortæller, at han mistede Ingrid i 2018. Det var hårdt, men han besluttede at blive i Danmark og fortsætte den bedrift, som de to sammen havde arbejdet så hårdt på at bringe til tops. Han har nu to dygtige fuldtidsmedarbejdere, som har stor forståelse for, at god yversundhed ikke bare giver bedre mælk, men også gør arbejdet nemmere.

Rene køer og godt foder

Den gode mælkekvalitet på Lindegaard Dairy starter allerede ude i stalden, hvor rene køer har høj prioritet.

”Vi går meget op i, at der er velstrøet og bruger nok en del mere savsmuld i sengene end gennemsnittet,” fortæller Arnold van Veen og tilføjer, at de både skraber ned efter hver malkning, og når der tjekkes for brunst.

”Og så har vi investeret i en robotskraber, fordi den er supergod til at holde spalterne rene,” fortæller han.

Også foderet er en væsentlig faktor for god mælkekvalitet på gården.

”Vi har stort fokus på at producere grovfoder af høj kvalitet og sørger for, at rationen er veltilpasset med korrekt mængde kraftfoder. Velfodrede køer i passende huld og med en god fordøjelse kan nemmere modstå mastitis,” mener Arnold van Veen.

Rene yvere og god forberedelse

Malkestalden er en 2x7 sildebensstald fra 1996, og der malkes to gange dagligt.

”Vi gør meget ud af at forberede køerne godt, og vi følger en helt fast rutine, hvor vi tager syv køer ad gangen,” fortæller Arnold van Veen og tilføjer, at god hygiejne under malkning har høj prioritet. De bruger prædyp og er meget omhyggelige med at sikre rene og tørre patter. Efter malkning bruges pattedyp med jod af en type, der bliver på yveret til næste malkning.

”En bonus ved pattedyp er også, at man får tjekket det tomme yver,” forklarer han.

Behandling og udsætning

Spottes et problem under malkning – fx hævelse eller dårlig tømning, tjekkes mælken straks med CMT-test. Mælkeprøver fra køer med mastitis samt fra køer til goldning sendes til analyse, og i samarbejde med dyrlægen udarbejdes behandlingsplaner.

”En ko med behandlingskrævende yverbetændelse får altid en chance med en god behandling suppleret med smertestillende medicin. Men bliver den kronisk, ryger koen ud med det samme,” forklarer Arnold.

Det er dog ikke mange yverbetændelser, der optræder i besætningen, hvilket også kan tilskrives en klar goldningsstrategi og stor fokus på hygiejne ved selve goldningen.

Lavt kimtal kræver opmærksomhed

Heller ikke et lavt kimtal kommer af sig selv.

”Vi har altid fokus på kim. Vi tjekker hver gang, at vasken fungerer, som den skal. Vi overholder service og skifter pattegummi regelmæssigt,” slutter Arnold van Veen.

Næsten kvalitetsmester:

5 producenter formåede i 2019 at holde alle celletalsmålinger under 150.000.
10 mælkeproducenter holdt alle kimtals-målinger under 5.000. Der er dog ingen gengangere i de to grupper, og dermed ingen der kunne opfylde alle 3 kriterier for kvalitetsmestertitlen:

  • Ingen celletalsmålinger over 150.000
  • Ingen kimtalsmålinger over 5.000
  • Ingen antibiotikauheld

Artiklen har været bragt i KvægNYT nr. 4, 2020

Sidst bekræftet: 21-02-2020 Oprettet: 21-02-2020 Revideret: 21-02-2020

Forfatter

Marketing og Fagkommunikation
Kommunikationskonsulent

Kirsten Foss Marstal

Fagkommunikation


Af samme forfatter

Kvægnyt nr. 7 - 2020
Fokus på grovfoderprisen blev kickstartet i gårdrådet; Etabler det bedste såbed til majs; Korrekt kvælstof og startgødning ...
03.04.20
Kvægnyt nr. 6 - 2020
Beskyt din bedrift mod coronavirus; Det skal du overveje, før du gødsker kløvergræs til slet; Det kan blive dyrt at spare p...
20.03.20
Smitte og smittebeskyttelse
Her kan du finde svar på de mest almindelige spørgsmål om coronavirus.
11.03.20
Kvægkongres: Her de ti mest populære indlæg
Se hvilke ti indlæg, som fik flest tilmeldinger på Kvægkongres 2020
06.03.20
Kvægkongres: Laura vandt prisen som Årets kvægelev
For første gang blev prisen ’Årets elev i kvægbruget’ uddelt. Prisen skal sætte fokus på de mange dygtige elever i kvægbrug...
06.03.20