Feedback Form

  

Oprettet: 09-03-2018

Kvægkongres: Krybestrøm – et stigende problem

Der er meget elektronik i danske kvægstalde, og krybestrøm er muligvis et undervurderet problem.

Malkekøer er meget følsomme over for selv meget små elektriske spændinger. Derfor er det noget skidt, hvis der er krybestrøm i stalden. Krybestrøm er strøm, der løber i inventar, vandkar og andre metaldele som følge af en overgang i det elektriske system. Og det er tilsyneladende et undervurderet – og stigende problem i danske kvægstalde. Det mente i hvert fald indlægsholder Jesper Høgfeldt Sørensen i sessionen om samme emne. Stor interesse og en godt fyldt sal kunne da også tyde på, at der er noget om snakken.

Tegn på krybestrøm

Nogle af de tegn, som ses ved krybestrøm, er følgende:

  • Utrivelige dyr (uden anden årsag)
  • Underlig drikkeadfærd – drikker med tungen som en hund (drikker af nød – ikke lyst)
  • Pisken med halen
  • Mælkespild i sengebåse
  • Presser mulen mod inventar eller æder træværk
  • Vanskeligt at få dyr ind i malkecenter eller robotter
  • Står uroligt i malkestalden
  • Områder i stalden, hvor dyrene ikke vil færdes.

Gode råd

Rådene fra indlederne lød, at hvis man oplever generel mistrivsel blandt køerne uden at kunne påvise andre årsager, bør man overveje, om krybestrøm kan være årsagen. Man skal kende sine dyr og undre sig ved ændret adfærd. Man bør være vedholdende ved fejlfinding – start med at søge i nærheden af vand og fugt. Endelig må man aldrig gå på kompromis med jording af staldanlægget.

Artiklen har været bragt i KvægNYT nr. 5, 2018

Sidst bekræftet: 09-03-2018 Oprettet: 09-03-2018 Revideret: 09-03-2018

Forfatter

Kvæg
Kommunikationskonsulent

Kirsten Foss Marstal

Marketing & Fagkommunikation, Fagkommunikation


Af samme forfatter

Kvægnyt nr. 16 - 2019
Fokus på medarbejdernes trivsel giver pote; Udsigt til majshøst fra midt i september; Tjek nu for drægtighed før I sender ...
06.09.19
Totalt stop for brug af humankritiske antibiotika til kvæg
Fra 1. september er det slut med at bruge 3. og 4. generations cephalosporiner til kvæg. Beslutningen er branchens egen.
23.08.19
Værktøj i DMS giver overblik over besætningens yverbetændelser
Hvordan ser 2. kalvskøernes yversundhed ud, hvornår i laktationen er der især problemer, og hvad er årsagen? Klik af i DMS-...
23.08.19
Meget mere end fodbold - foreningsliv integrerer udenlandske medarbejdere
Godt netværk og et aktivt liv i fritiden gør livet i Danmark nemmere for udenlandske medarbejdere. For landbrugsmedhjælper ...
23.08.19
Sådan implementerer du nye rutiner hos dine medarbejdere i malkestalden
Vejen til bedre yversundhed på bedriften kan kræve, at malkerne ændrer rutiner. Godt fællesskab kan hjælpe de nye malkeruti...
23.08.19