Oprettet: 07-10-2016

Førstekalvskøer kvitterer godt for et opstartshold

Ro er mantraet i overgangsperioden fra én laktation til den næste. Et opstartshold er optimalt, særligt til førstekalvs­køerne.

”Et opstartshold for førstekalvskøerne – det virker altså! Førstekalvskøerne kvitterer i den grad for at få ro og plads i mindst tre-fire måneder, og helst så længe som muligt. Så vil man se en effekt på både celletal, løbedrejninger, ketose og ydelse.”

Sådan lyder det fra kvægbrugskonsulent Kristina Krogh Jensen fra LandboNord. Hun peger dermed på, at en prioritering af plads altid bør falde ud til førstekalvskøernes fordel. Samtidig er det hendes overbevisning, at en generel holdopdeling i henholdsvis førstekalvs- og ældre køer i de fleste besætninger vil give mere værdi end opdeling efter ydelse eller drægtighed.

Adskil goldkøer og kælvekvier

Generelt mener hun, at man vil få noget ud af at give førstekalvskøerne særbehandling både før og efter kælvning.

”Jeg vil helt klart anbefale, at man adskiller goldkøer og kælvekvier. Op til kælvning er køerne fulde af hormoner. Det betyder, at de er meget mere opmærksomme på alting, og de påvirkes lettere. Så kælvekvierne bliver typisk meget stressede af at være sammen med de ældre goldkøer – og det på et tidspunkt, hvor de rent fysisk er dårligt rustede til at tage de knubs, det giver,” siger Kristina Krogh Jensen.

Hvis man ikke har mulighed for at etablere et opstartshold, anbefales det, at man lukker førstekalvs­køerne ud til malkekøerne i små flokke i stedet for enkeltvis. Undersøgelser viser, at små flokke af førstekalvskøer har mere selvtillid og bedre kan klare sig over for de ældre køer, når de er i flok.


Læs også:

Overgangsperioden er seks afgørende uger

Amerikansk indeks for overgangsperiode

Hård håndtering af overgangskøer giver dårlige klove

 

Artiklen har været bragt i kvægNYT nr. 18 - 2016

 

Sidst bekræftet: 07-10-2019 Oprettet: 07-10-2016 Revideret: 07-10-2016

Forfatter

Kvæg
Kommunikationskonsulent

Lone Sylvest Søgaard

Fagkommunikation


Af samme forfatter

Kvægnyt nr. 6 - 2020
Beskyt din bedrift mod coronavirus; Det skal du overveje, før du gødsker kløvergræs til slet; Det kan blive dyrt at spare p...
20.03.20
Muligheder for digital efteruddannelse
Er du rådgiver med tid til overs pga. aflyste landmandsbesøg? Så er det måske nu, du skal orientere dig i SEGES’ univers fo...
16.03.20
Det står sløjt til med kalvens immunforsvar
I hele 77 pct. af besætningerne i en dansk undersøgelse fra 2019 havde kalvene et lavere indhold af immunglobuliner i blo...
06.03.20
Kvægkongres: Ko og kalv sammen giver glæde og udfordringer
Det er ikke nemt at have ko og kalv sammen, og det koster på bundlinjen. Men det gør Gert Lassen glad, og så håber han på h...
06.03.20
Kvægkongres: Smittebeskyttelse - Træk forværket tilbage og køb en ekstra vandkop
Bygningskonsulent Robert Pedersen gav en række konkrete tips i indlægget Smittebeskyttelse i nye og eksisterende stalde.
06.03.20