Feedback Form

  

Oprettet: 27-06-2019

Konstruktiv debat om Ringkøbing Fjord

SEGES har samlet 30 års miljødata for Ringkøbing Fjord og præsenteret dem for lokale borgere og interesseorganisationer. Mødet viste stor vilje til at finde lokale løsninger for fjordens fremtid.

I alt 65 mennesker - landmænd, lystfiskerne, jægere, kommunalpolitikere og repræsentanter for Hvide Sande havn, grønne råd, Danmarks Naturforening og Aarhus Universitet - er mødt op i Holmlands Idræts- og Kulturcenter den 19. juli. De ville dele fakta om fjorden og debattere dens fremtid.

SEGES fremlægger data om fjordens tilstand

- Det er vigtigt at debattere ud fra fakta, men desværre er det vanskeligt for offentligheden at få et samlet overblik. Det burde være styrelsen, som præsenterede miljødata, men eftersom det ikke sker, har SEGES valgt at dykke ned i overvågningsdata for fjorden og præsentere dem, siger chefkonsulent Flemming Gertz, SEGES.

Mødets vigtigste formål er dog at inddrage lokale borgere og interessenter i at finde løsninger.

- Der mangler et link mellem miljøtiltagene og de folk, som bor om fjorden. Vandplanerne er en implementering af EU's Vandrammedirektiv, men i Danmark har vi glemt, at der i direktivet står, at det skal ske i samspil med borgere og interessenter. Borgernes viden om fjorden og deres input skal bruges til at finde de bedste løsninger, pointerer Flemming.

Ud over en præsentation af overvågningsdata, var der indlæg om fuglebestandene ved fjorden ved seniorforsker Preben Clausen fra Aarhus Universitet og lystfiskerens oplevelse af fiskebestandene og fiskeriet. Der var også indlæg om slusedriften og udfordringerne med at kontrollere saltindholdet. Sidste indlæg handlede om miljøtiltag i fjordens opland.

Deltagerne bidrager med nyttig viden

Deltagerne kom med mange kommentarer til oplæggene, som bidrog til en forståelse, som de rå data ikke magter. For eksempel opleves ikke nævneværdigt søsalat på de lavvandede arealer med bundplanter, men anderledes forholder det sig fra en lille fiskerbåd i visse dele af fjorden. En deltager kunne også fortælle, at det daværende Amts indkøb af ny båd i 2002, som kan stævne ud i dårligt vejr, betyder, at der nu oftere laves målinger på blæsende dage, hvor sigtdybden i vandet er ringe. En sådan deling af viden betyder meget for at kunne lave en korrekt tolkning af data.

- Jeg synes, det var et rigtig godt møde, som viser, at folk som bor ved og i oplandet til fjorden har en masse viden og lyst til at finde fælles løsninger. Det giver et meget dybere helhedsbillede af fjorden end det, vi kan stykke sammen ud fra overvågningsdata. Men data er selvfølgelig grundlaget for, at vi får så god og saglig debat, som vi har oplevet her i aften, siger Flemming.

SEGES har tidligere præsenteret miljødata for Skive Fjord og vil til efteråret invitere til et arrangement ved Karrebæk Fjord med tilhørende analyse af fjorden

Fakta om Ringkøbing Fjord

  • Fjorden har et areal på 29.000 med et opland på ca. 350.000 ha og er dermed et af Danmarks største oplande.
  • Ifølge vandområdeplanerne skal udledningen af kvælstof reduceres med 36 procent til fjorden inden 2027.
  • Nitratindholdet i Skjern Å har været faldende over de sidste 33 år .
  • Miljøtilstanden er meget styret af fjordens saltindhold, da muslinger, som kan filtrere hele fjordens vandvolumen flere gange dagligt, har behov for et bestemt saltindhold for at trives.
  • Bundfaunaen er af Miljøstyrelsen angivet som værende i høj økologisk tilstand.
  • Indholdet af plankton målt som klorofyl-a er som gennemsnit over de sidste 6 år i god økologisk tilstand.
  • Ålegræsbestanden og bestanden af andre havgræsser dækker større områder af fjorden, og når ud på dybere vand, men når endnu ikke den målsatte dybde på 2,2 m som gennemsnit for alle målinger.
  • Sommersigtedybden har de seneste år været gennemsnitlig 2,2 m.

 På vej mod gode løsninger for Ringkøbing Fjord

Sidst bekræftet: 27-06-2019 Oprettet: 27-06-2019 Revideret: 27-06-2019

Forfatter

Anlæg & Miljø
Specialkonsulent

Bodil Pedersen

Fagkommunikation


Af samme forfatter

Kend udbyttet i majsmarken et par måneder inden høst
Droneoptagelser med specialkamera i Landsforsøgene med majs viser lovende resultater. Perspektivet er, at landmanden ud fra...
26.09.19
Demodag om præcisionsjordbrug og ny teknologi til marken den 9. oktober
Vindumovergaard ved Bjerringbro slår portene op for alt den nyeste viden om præcisionsjordbrug. Se test af præcisionsjordbr...
26.09.19
Alle ansøgere, som opfylder kravene, får tilskud til minivådområder
Landmændenes store interesse for at anlægge minivådområder får nu fødevareminister Mogens Jensen til at afsætte yderligere ...
14.08.19
Video: Landmændene implementerer ny teknologi i marken
Markrobotter, billedgenkendelse med 70 km i timen og pletsprøjtning af ukrudt var blandt emnerne, da partnerskabet Future C...
18.06.19
Mød en frontløber inden for præcisionsjordbrug og ny teknologi
Rasmus Eriksens næste planer er blandt andet at graduere sådybden, at spot-sprøjte og få maskinstationen til at graduere ti...
07.06.19

Læs også