Feedback Form

Du er her: LandbrugsInfo > Planteavl > OnFarm forsøg

OnFarm forsøg

Har du lyst til at prøve et produkt på din mark og få brugbare resultater, som er underbygget statistisk, så kan OnFarm forsøg være noget for dig.

OnFarm er et nyt gratis værktøj, som SEGES i samarbejde med Teknologisk Institut afprøver i 2017.

Du kan med lidt hjælp fra din planteavlskonsulent eller alene gennemføre simple forsøg, som kan være med til at optimere produktionen på netop dine marker.

Du kan også vælge at sammenligne dine resultater med lignende OnFarm forsøg gennemført af andre landmænd rundt om i landet.

Hvad er muligt med OnFarm forsøg?
Af hensyn til plads og ressourceforbrug anbefaler vi, at du kun prøver to forskellige behandlinger. Det kan f.eks. være to forskellige doseringer af et planteværnsmiddel, mikronæringsstoffer eller det, der er interessant på din bedrift.

For at få troværdige resultater skal du anlægge flere gentagelser af hver behandling - jo flere gentagelser jo bedre. Vi anbefaler 4-5 pr. mark.

Læs mere om, hvordan du kommer i gang og kan få beregnet resultaterne på: onfarmtrials.com, eller ring til Teknologisk Instituts forsøgsteam på 7220 3320, som er klar til at hjælpe dig.

 Artikler

Nye artikler

Ansvarlig

Planter & Miljø
Chefkonsulent, Love og regler
Jon Birger Pedersen
PlanteInnovation