Uønsket strøm i stalden – hvad ved vi?
Rådgivere, Energinet, DTU og SEGES anerkender alle udfordringen med uønsket strøm. Vi mangler reel viden, men her er et overblik over, hvad vi ved.
Rådgivere, Energinet, DTU og SEGES anerkender alle udfordringen med uønsket strøm. Vi mangler reel viden, men her er et overblik over, hvad vi ved.
Seges arbejder på at dokumentere viden om uønsket strøm i samarbejde med lokale konsulenter og elektrikere, SEAS, DTU, Energinet.dk. Der er dog meget lidt konkret viden på området og indtil nu har det være meget vanskeligt at finde egentlige løsninger på problemet.
Vi har et stigende antal henvendelser fra både kvæg- og svinebesætninger, til DLBR-konsulenter og til SEGES, omhandlende uønsket strøm eller krybestrøm – også kaldet vagabonderende strømme. Hvor stort problemet er på landsplan er svært at sige, da tidligere forundersøgelser viser at der i nogen grad er tale om ”nabo-effekt” – forstået således at der lokalt rundt omkring, lige pludselig opstår bevidsthed eller kendskab til problemet.
Konsulent Gitte Hansen fra VKST har beskæftiget sig med uønsket strøm i stalde igennem en årrække. Hun mener, vi skal se stalde som industribygninger, når det gælder det elektriske system.
I industribygninger jorder man meget mere, end man gør i moderne staldbygninger. Man bruger dyrere materialer, f.eks. rustfrit stål for at sikre dyre printplader mv. mod uønsket strøm. Det kunne landbruget lære noget af.
Problemet med uønsket strøm er stigende. Og at det er ganske naturligt, når man ser på udviklingen både inde og uden for staldene. ”Vi sender langt mere strøm rundt i dag end tidligere fra f.eks. vindmøller, solceller og så videre. Det er helt klart et område, vi ved for lidt om,” lyder det fra Gitte Hansen.
Hos Energinet, der ejer og driver det danske el-transmissionsnet, kender de også til udfordringen, fortæller miljøkoordinator Vibeke Hørlyck. De har nedsat et tværfagligt forum, hvor også SEGES deltager. Her beskæftiger de sig med vagabonderende strøm. ”Vi forsøger at pille alle følelser ud af fænomenet og finde fakta frem. Men det er ikke et område, der er afsat penge og timer til nogen steder,” siger hun. Hun tilføjer, at de ikke bliver kimet ned af bekymrede landmænd, men at de af og til hører fra en.
Et af medlemmerne i det tværfaglige forum er lektor Esben Larsen fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU). Han har blandt andet udviklet et målesystem, der kan måle vagabonderende strømme i jorden. Men også han erkender, at viden er sparsom.
”Det er ikke et område, der har haft stort videnskabeligt fokus, og vi kunne helt klart komme meget længere med mere finansiering. Jeg har ikke belæg for at sige, at det er et problem, der er vokset, men jeg har på fornemmelsen, at folk er mere ærlige omkring det nu,” lyder det fra Esben Larsen.
Sørg for retmæssig potentialeudligning og udeluk andre årsager til mistrivsel. En del malkekvæg og svinebesætninger har oplevet uforklarlige adfærdsændringer eller mønstre blandt dyrene. Det kan være utrivelige og nervøse dyr, ændret drikkeadfærd, nedsat foderoptagelse eller problemer med at gå i malkerobotten. Det kan i nogle tilfælde skyldes uønsket strøm som stammer fra direkte fejl i installationer, som defekte kabler, fugt eller åbenstående installation osv., eller støj fra fx kompressorer, varmepumper, skrabeanlæg og lignede. Andre tilfælde kan det skyldes utilstrækkelig potentialeudligning som resultere i galvaniske strømme mellem forskellige metaller.
Oplever man problemer bør man først og fremmest sikre sig, at alt management omkring dyrene er på plads. Når man er sikker på det anbefaler vi, at man gør følgende:
Er der forsat problemer, må man i gang med at undersøge sagen nærmere.
Kvæg reagerer på den elektriske strømstyrke: | ||
---|---|---|
Adfærdsmæssig reaktion | Ændring i mælkeproduktion | |
0 - 1 mA | Ingen | Ingen |
1 - 3 mA | Sansning /mærkbar | Ingen |
3 - 6 mA | Moderat | Mindre men målbar reduktion |
6 - 8 mA | Alvorlig | Markant reduktion |
Ref: Effects of Electrical Voltage/current on Farm Animals, United States Department of Agriculture
Krybestrøm løber i inventar som følge af en overgang i det elektriske system. Den kan elimineres ved at etablere manglende potentialeudligning, adskille elektriske installationer, udskifte frekvensomformere mv.
Galvanisk strøm opstår når to forskellige metaller forbindes. Den stammer fra potentialeudligningen eller ved kraftig påvirkning fra nærmiljøet. Eksempelvis inventar stolper, der står i gødning eller vådt sand. Den kan dog afhjælpes ved eksempelvis coating af alle inventarstolper inden nedstøbning i betonen.
Vagabonderende strøm er periodevis udefrakommende strøm. Det kan ske, når overskydende strøm ledes fra elnettet i jorden. SEGES arbejder sammen med EnergiNet om problemet. Pt. findes der ingen løsning på det.