Både travlhed i marken og ferietid øger risikoen for uheld med antibiotika. Derfor er det måske en god idé lige at repetere de gode rutiner på et tavle- eller medarbejdermøde. Her får du de vigtigste:
Sådan får du gode antibiotikarutiner i mælkebesætning
- Mærk køerne før behandling
- Mærk behandlede køer med røde ankelbånd på begge ben - også goldkøer.
- Gør det synligt for alle, at koen ikke må malkes med – skriv det fx på tavle i malkestalden.
- Kontroller ALTID koens nummer før behandling – mange uheld skyldes forveksling.
- Orienter personale – også vikarer – om framalkningsprocedurer.
- Hav det rigtige framalkningsudstyr: Separat spand med separat malkesæt og pulsator.
- Skyl malkesæt, mælkeslanger og andet udstyr, der har kontakt med mælken, i lunkent vand (38-42 ⁰C) inden fortsat brug.
- Kontroller altid tilbageholdelsestiden, før koen malkes med i tanken
- Hav en detaljeret arbejdsbeskrivelse af hvordan behandlede dyr skal håndteres - lige fra beslutning om, at koen skal behandles, og til tilbageholdelsestiden er udløbet.
- Fravig aldrig disse procedurer – mange uheld skyldes, at aftalte procedurer ikke er fulgt
- Kontakt en mælkekvalitetsrådgiver, hvis du har spørgsmål om sikker malkning eller ønsker hjælp til at beskrive framalkningsprocedurerne i din besætning.