ESG-data som værdikæden efterspørger

Hvilke ESG-data bliver vigtigst for landbrugene de kommende år? SEGES Innovation har gennem interviews og workshop med både aftagere og finansielle institutioner kortlagt, hvilke oplysninger der i praksis efterspørges i værdikæden. Resultatet er et fælles datasæt, der skal gøre det lettere for landmænd og rådgivere at navigere i kravene - både nu og fremover.

Med EU’s Omnibus-pakker er rapporteringskravene for de største virksomheder blevet slanket, og tidsplaner er udskudt. Men selvom den formelle regulering er under ombygning, forsvinder behovet for ESG-data ikke. Tværtimod vil både banker, aftagere og myndigheder fortsat have brug for valide oplysninger om klima, miljø, arealer og driftsforhold for at kunne vurdere risiko, kreditværdighed, produktaftryk og bæredygtig omstilling.

Det skaber en ny virkelighed for landbrugene, hvor kravene ændrer sig - men betydningen af data består.

De ESG-data værdikæden faktisk beder om

For at få et konkret billede af, hvilke ESG-data landmænd i praksis bliver mødt med, har SEGES Innovation gennemført interviews med både store aftagervirksomheder og en lang række finansielle institutioner. Samtalerne viser et tydeligt mønster: på tværs af aktører efterspørges især data om energi, klimaaftryk, arealanvendelse, gødnings- og pesticidforbrug samt påvirkning af vandmiljø og lavbundsarealer.

Det er netop denne viden, der danner grundlag for en fælles bruttoliste over ESG-data. Det er en samlet oversigt over de målepunkter, værdikæden i dag orienterer sig mod, uden at alle punkter nødvendigvis bliver relevante for alle bedrifter med det samme.

Kenneth Kjeldgaard, chefkonsulent i SEGES Innovation med baggrund i data, økonomi og forretningsudvikling, forklarer:

“Når aftagere og banker peger på de samme typer af data, giver det en ret klar retning for landmanden. Bruttolisten viser det fulde billede af, hvad der fylder i markedet - og hvilke oplysninger der reelt driver beslutninger i værdikæden.”

Indsigterne bygger på dialog, ikke skrivebordsarbejde

At bruttolisten rammer bredt, er ikke tilfældigt. Den er skabt på baggrund af konkrete samtaler med aktører, der hver dag arbejder med ESG-data i deres kreditvurderinger, afregningsmodeller og dokumentationssystemer.

“Det giver stor værdi, at vi har fået konkrete input direkte udefra,” siger Kenneth Kjeldgaard.

“De her indsigter kommer ikke fra et regneark, men fra dem, der sidder med kravene og vurderingerne i praksis. Det betyder, at vi kan give landmænd og rådgivere en mere realistisk forståelse af, hvilke data der faktisk betyder noget.”

Herefter er bruttolisten blevet gennemgået af et advisory board med deltagelse fra både aftagere, banker og landbruget, som har vurderet relevansen af de enkelte datapunkter både på kort og på længere sigt. Det kvalificerede arbejde har resulteret i en nettoliste, som peger på de ESG-oplysninger, det giver mest mening at fokusere på her og nu.

Nettolisten: Det vigtigste for landmændene de næste 1-2 år

Mens bruttolisten viser hele landskabet, viser nettolisten den praktiske kerne. Her ligger de datapunkter, som flest aktører vurderer som nødvendige allerede i den nærmeste fremtid. Det gælder blandt andet oplysninger om elforbrug, brændstofforbrug, energifordeling, CO₂e-udledning for Scope 1, 2 og 3, lavbundsarealer, kvælstofrisiko, vandeffektivitet, gødning og pesticider samt arbejdssikkerhed.

Nettolisten giver dermed landmændene et overblik over de oplysninger, der med størst sandsynlighed vil blive efterspurgt af både aftagere og finanssektor – uanset hvordan lovgivningen falder endeligt på plads.

“Nettolisten er i praksis det sted, hvor landmænd og rådgivere kan starte,” siger Kenneth Kjeldgaard.

“Det er de datapunkter, der bringer mest værdi i forhold til kredit, afregning og dokumentation. Og de data, man med fordel kan begynde at sikre sig allerede nu.”

Bruttolisten: Hvad der kan komme senere

Selvom nettolisten er den mest operationelle, er bruttolisten vigtig at kende, fordi den viser udviklingsretningen. Den indeholder blandt andet data om biodiversitet, vandeffektivitet, retention, omstillingsrisiko, GHG-intensitet i produktaftryk samt governance-oplysninger om mål, miljøtilladelser og sektorbenchmarks.

Det er ikke alle disse punkter, der kommer i spil med det samme, men de giver et billede af den bredere bevægelse i markedet og den type dokumentation, der kan vokse frem i takt med, at regulering og markedsstandarder udvikler sig.

Kenneth Kjeldgaard sætter det i perspektiv:

“Lovgivningen er under udvikling, og aktørerne ved ikke engang selv præcis, hvad de vil efterspørge om to eller tre år. Derfor arbejder vi videre i 2026 og sørger for, at både brutto- og nettoliste følger med ændringerne.”

Automatisering bliver afgørende for mindst mulig byrde for landmanden

En vigtig del af arbejdet handler ikke kun om, hvilke data der skal bruges - men hvordan de skal indsamles. Målet er, at de fleste ESG-data på sigt skal hentes automatisk gennem eksisterende datakilder som regnskabssystemer, energidata, geodata, leverandørprogrammer og offentlige databaser.

“Automatisering er helt centralt,” siger Kenneth Kjeldgaard.

“Jo færre oplysninger landmanden selv skal taste ind, jo lettere bliver det at arbejde systematisk med ESG. Data skal skabe værdi, ikke administrationsbyrde.”

Automatisering giver samtidig mere konsistente og valide data, som både banker, aftagere og myndigheder kan have tillid til.

Hvad betyder det for landmænd og rådgivere?

Den nye fællesmængde af ESG-data gør det lettere at prioritere arbejdet. Landmænd får et klarere billede af, hvilke oplysninger der faktisk bruges i værdikæden, og rådgivere får en mere stabil ramme at planlægge ud fra - også selvom lovgivningen er i bevægelse.

“Det vigtigste er, at landmænd og rådgivere står stærkt,” siger Kenneth Kjeldgaard.

“Med et fælles datasæt og løbende opdateringer får vi en ramme, der både skaber overblik nu og kan tilpasses fremtidens krav. Vi arbejder videre næste år for at sikre, at dataindsamlingen hele tiden følger virkeligheden.”