I Danmark er der udpeget ca. 4.850 boringsnære beskyttelsesområder (BNBO), for at nedbringe risikoen for forurening af vores grundvand og vandkvaliteten omkring vandforsyningsboringerne. Det har betydning for alle de erhverv, der ejer jord i de udpegede områder.
Et boringsnært beskyttelsesområde (BNBO) er en administrativt fastlagt beskyttelseszone udlagt omkring almene vandforsyningsboringer, se figur 1. BNBO’et har til hovedformål at styrke beredskab og beskytte indvindingens vandkvalitet imod en bred vifte af forureningskilder, uheld og spild i nærområdet til indvindingsboringen. Dette skyldes, at der inden for et BNBO kan være øget risiko for forurening (f.eks. som følge af sprøjtning med pesticider) på grund af begrænset transporttid og/eller ændret sårbarhed, som følge af sænkning af grundvandets trykniveau og ændrede redox- og stoftransportforhold tæt på boringen.[1]
De i Danmark ca. 4.850 boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) omfatter ca. 20.300 ha.[5] Heraf udgør landbrugsarealer ca. 9.500 ha., som er ejet af ca. 6.200 lodsejere. Cirka 83% af lodsejerne ejer mindre end 2 ha i et BNBO, omkring 15% af lodsejerne ejer mellem 2 - 10 ha, og de resterende 2% af lodsejerne ejer mere end 10 ha i et BNBO.
Læs også: Historisk baggrund for BNBO
Figur 1. Eksempler på boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) (MST, 2019a).
I januar 2019 vedtog et flertal af Folketingets partier (daværende regering (V, LA, K), DF, R, S og SF) en tillægsaftale til Pesticidstrategi 2017-2021. Tillægsaftalen indeholder bl.a. et mål om at nedbringe risikoen for forurening af grundvandet fra erhvervsmæssig anvendelse af pesticider i BNBO.
I fase 1 er det aftalt, at alle BNBO’er beliggende på landbrugsjord samt øvrige arealer, hvor der anvendes pesticider til erhvervsmæssigt formål inden udgangen af 2022 skal vurderes i forhold til behovet for yderligere indsats for at reducere risikoen for nedsivning af pesticider. Det er politisk aftalt, at der skal ydes fuld erstatning på markedsvilkår finansieret via vandtaksten. Der er lagt op til frivillige aftaler i fase 1 mellem kommune, vandforsyning og lodsejer.
I fase 2 vil der, såfremt kommunerne ikke er nået i mål med at beskytte BNBO’erne mod forurening i fase 1, blive indført et generelt sprøjteforbud med en kompensationsordning. De nærmere detaljer udestår.
Der er udarbejdet flere vejledninger, paradigmer o.l. til at understøtte arbejdet. De kan findes via miljøstyrelsens temaside om BNBO.
Se Miljøstyrelsens information om BNBO
Hvis du vil se, om du har arealer indenfor et BNBO, er de gældende BNBO’er samlet i MiljøGIS. Følg nedenstående trin-for-trin guide for at se om dine arealer er beliggende indenfor et BNBO.
Arbejdet med at udpege BNBO’er er stadig pågående, og MiljøGIS vil derfor løbende blive opdateret.
Figur 2. Markering af elementer, som trin-for-trin guiden henviser til, der skal aktiveres i temalisten på MiljøGIS
Hvis du har arealer indenfor BNBO, og kommunen vurderer, at der er behov for yderligere indsats for at reducere risikoen for nedsivning af pesticider til grundvandet, kan du forvente at kommunen eller vandforsyningen vil kontakte dig angående dette for at få lavet en frivillig aftale om pesticidfri dyrkning eller anden form for ændring i arealanvendelsen, der permanent sikrer mod nedsivning af pesticider.
Nogle af de løsninger, som kan anvendes er: Skovrejsning, jordfordeling, kommune/vandforsyning køber jorden, dyrkningsaftaler om eksempelvis økologi, naturprojekter eller flytning af boring for at nævne nogle eksempler.
Vær også opmærksom på, at almindelig konventionel drift kan fortsætte, såfremt en konkret vurdering af et BNBO viser, at der ikke er behov for tiltag som pesticidfri dyrkning. Det kan eksempelvis være øget overvågning, flytning af vaskepladser eller øget beredskab i tilfælde af uheld, eksempelvis en væltet sprøjte.
Det må forventes, at de bedste løsninger i forhold til BNBO kan findes lokalt efter en konstruktiv og ligeværdig dialog mellem lodsejere, kommune og vandforsyninger. Trin ét bør derfor være, at parterne mødes og drøfter løsningsmuligheder. Flere kommuner har allerede indbudt vandforsyninger, landboforeninger og lodsejere til dialogmøder angående proces og indsats i BNBO.
Miljøstyrelsen har for at understøtte ønsket om en god proces og gode lokale løsninger ladet Kommunernes Landsforening udarbejde paradigmer, som beskriver, hvad der er ’god praksis’ for indgåelse af frivillige aftaler.
Paradigmer for frivillige aftaler om grundvandsbeskyttelse i BNBO
Det er politisk aftalt, at der skal ydes fuld erstatning til lodsejere, der får pålagt restriktioner i BNBO. Erstatningen skal beregnes individuelt og ske på baggrund af en konkret vurdering, hvor bl.a. den hidtidige erhvervsmæssige anvendelse af arealet, markedsprisen og omfanget af de restriktioner, der bliver pålagt ejendommen, indgår i vurderingen. Der skal som udgangspunkt søges enighed mellem partnerne om erstatningens størrelse, men kan man ikke blive enige om erstatningens størrelse, fastsættes denne af den uafhængige taksaktionsmyndighed.[6]
Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO) ved Københavns Universitet har for Miljø- og Fødevareministeriet udarbejdet en udredningen: ”Vurdering af erstatningsniveauer i forbindelse med dyrkningsrestriktioner i boringsnære beskyttelsesområder (BNBO)”. I denne udredning kan du læse mere om principperne for individuel fastsættelse af fuld erstatning til berørte lodsejere. Yderligere er der samlet information om bl.a. værdisætning af jord, dyrkningsrestriktioners indvirkning på indtjeningen samt tidligere aftaler og taksationsafgørelser.[2] Heri findes også eksempler på erstatningsniveauer, som kommunen og vandforsyningen bruger som inspiration.
Læs også: Sprøjtefri BNBO – notat om fastsættelse af erstatning
Erstatning i forbindelse med ekspropriation er skattefritaget, men da der som udgangspunkt ikke tages konkret stilling til, om en rådighedsindskrænkning er ekspropriation, skal der i den enkelte sag laves en konkret vurdering af, om der er tale om skattefritagelse.
Som lodsejer skal du derfor, hvis du indgår en frivillig aftale om dyrkningsrestriktioner, salg af jord o.l., være opmærksom på og sikre dig, at aftalen indgås på ekspropriationslignende vilkår, da du dermed opnår skattefritagelse / opnår fritagelse af beskatning af avancen ved et salg. Du har mulighed for at få en afklaring af de skattemæssige konsekvenser ved at bede skattemyndighederne om et bindende svar ift. din konkrete sag.[6]
Læs også: Nye vurderinger af boringsnære beskyttelsesområder - BNBO
Landbrug & Fødevarer fører p.t. en principsag i Egedal, som vedrører erstatningsniveauet i forbindelse med dyrkningsrestriktioner i BNBO. Der foreligger endnu ikke nogen endelig afgørelse i sagen, men i nedenstående artikler kan du følge med i forløbet og læse om afgørelsen, når sagen slutter.
Introduktion og gennemgang af sagsforløb ift. sagen om Egedal Kommunes påbud til lodsejere om forbud mod at anvende, håndtere og opbevare plantebeskyttelsesmidler inden for BNBO.
Læs også: Egedal sagen og BNBO
