Boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) udpeges af Miljøstyrelsen for at beskytte grundvandet mod forurening. I Danmark er der udpeget ca. 4.850 BNBO, og de har betydning for alle de erhverv, der ejer jord i de udpegede områder.
Et boringsnært beskyttelsesområde (BNBO) er en fastlagt beskyttelseszone udlagt omkring almene vandforsyningsboringer. Det er Miljøstyrelsen, der udpeger landets BNBO.
Hovedformålet med beskyttelseszonen er at styrke beredskabet og beskytte vandkvaliteten imod en bred vifte af forureningskilder, uheld og spild i nærområdet til indvindingsboringen.
Det opnår man ved at udpege områder tæt på boringer, hvor der er skærpede krav til brug af pesticider og eventuelt gødning samt begrænsninger i andre potentielle kilder til grundvandsforurening.
I Danmark er der udpeget ca. 4.850 boringsnære beskyttelsesområder, som omfatter ca. 20.300 ha. Heraf udgør landbrugsarealer ca. 9.500 ha., som er ejet af ca. 6.200 lodsejere.
Cirka 83 % af lodsejerne ejer mindre end 2 ha i et BNBO, omkring 15 % af lodsejerne ejer mellem 2 - 10 ha, og de sidste 2 % af lodsejerne ejer mere end 10 ha i et BNBO.
Størrelse og form på et BNBO beregnes individuelt for de enkelte boringer og kan variere meget, da mange forskellige lokale forhold bringes i spil. Miljøstyrelsen beregner BNBO og udpeger årligt BNBO i en bekendtgørelse.
Miljøstyrelsens procedure for beregning af BNBO tager udgangspunkt i:
Hvis du vil se, om du har arealer inden for et BNBO, kan du tjekke i MiljøGIS eller via landmand.dk.
Eksempel på kortvisning i MiljøGIS.
Hvis du har arealer inden for BNBO, kan du blive kontaktet af kommunen eller vandforsyningen, hvis de vurderer, at der er behov for yderligere indsats for at reducere risikoen for nedsivning af pesticider til grundvandet.
Hvis kommunen eller vandforsyningen tager kontakt til dig vil det være for at undersøge muligheden for at indgå en frivillig aftale om pesticidfri dyrkning eller anden form for ændring i arealanvendelsen, der permanent sikrer mod nedsivning af pesticider.
Nogle af de løsninger, som kan anvendes er:
Vær også opmærksom på, at almindelig konventionel drift kan fortsætte, hvis kommunens risikovurdering af et BNBO viser, at der ikke er behov for tiltag som pesticidfri dyrkning.
Dialog er afgørende
Det må forventes, at de bedste løsninger i forhold til BNBO kan findes lokalt efter en konstruktiv og ligeværdig dialog mellem lodsejere, kommune og vandforsyninger. Trin ét bør derfor være, at parterne mødes og drøfter løsningsmuligheder.
Det er vigtigt at fremhæve, at de bedste løsninger i forhold til BNBO ofte kan findes lokalt gennem en konstruktiv og ligeværdig dialog mellem lodsejere, kommunen og vandforsyningen. Det er en god idé at mødes og drøfte mulighederne sammen.
Det er politisk aftalt, at der skal ydes fuld erstatning til lodsejere, der får pålagt restriktioner i BNBO. Erstat-ningen skal beregnes individuelt og ske på baggrund af en konkret vurdering, hvor bl.a. den hidtidige erhvervsmæssige anvendelse af arealet, markedsprisen og omfanget af de restriktioner, der bliver pålagt ejendommen, indgår i vurderingen.
Der skal som udgangspunkt søges enighed mellem partnerne om erstatningens størrelse, men kan man ikke blive enige om erstatningens størrelse, fastsættes denne af den uafhængige taksaktionsmyndighed.
Læs også: Erstatning ved frivillig aftale om BNBO
Erstatning i forbindelse med ekspropriation er skattefritaget, men da der som udgangspunkt ikke tages konkret stilling til, om en rådighedsindskrænkning er ekspropriation, skal der i den enkelte sag laves en konkret vurdering af, om der er tale om skattefritagelse.
Som lodsejer skal du derfor, hvis du indgår en frivillig aftale om dyrkningsrestriktioner, salg af jord o.l., være opmærksom på og sikre dig, at aftalen indgås på ekspropriationslignende vilkår, da du på den måde opnår skattefritagelse / opnår fritagelse af beskatning af avancen ved et salg.
Du har mulighed for at få en afklaring af de skattemæssige konsekvenser ved at bede skattemyndighederne om et bindende svar i forhold til din konkrete sag.
