De nyligt indførte fosforlofter betyder, at der nu både er et loft for N og P. Derfor har forholdet mellem de to næringsstoffer stor betydning for at kunne udbringe og udnytte mest muligt af sine næringsstoffer i husdyrgødningen. I figur 2 er vist udviklingen i N/P forholdet i det meget almindelige staldsystem med spalter og kanal med bagskyl eller ringkanal for tunge racer henholdsvis Jersey.
I figuren er indlagt to vandrette linjer, en rød henholdsvis grøn. Disse linjer repræsenterer det optimale niveau for forholdet mellem N og P i forhold til lofterne eller det niveau, hvor P ikke er første begrænsende loft. Hvis forholdet ligger over stregen, så er der plads til fosfor fra handelsgødning, som er aktuelt for de fleste, der anvender startgødning til majsen.
Der har gennem tiden været en stor stigning i køernes fosforudnyttelse. Det har betydet en stor stigning i N/P forholdet. Efter 2013 er forholdet dog konstant for de tunge racer men faldende for Jersey. Det betyder, at Jersey ligger væsentligt under den røde streg, der viser forholdet mellem lofterne for N i husdyrgødning og totalloftet for P på undtagelsesbrug (230 kg N/ha), mens de tunge racer smyger sig langs med. På normal brug (170 kg N/ha) er forholdet mellem lofterne vist med den grønne streg. For alle racer er der plads til fosfor fra startgødning, da N-loftet vil være begrænsende for mængden af husdyrgødning, der må udbringes, men Jersey ligger tæt på grænsen. Det betyder, at P er meget begrænsende på undtagelsesbrug, og selv på normal brug er der ikke plads til meget startgødning for Jersey.
Konsekvenser af ændringerne
Der har historisk set været en udvikling i N/P-forholdet i malkekøernes gødning, der reducerede P-overskuddet i marken ved maksimal udnyttelse af N-loftet. Det skyldes en lang historie med en reduktion af P-koncentrationen i foderrationen, men det skyldes også, at fodereffektiviteten og mælkeydelsen er steget væsentligt over de mange år.
Ved kun moderat stigning i proteinniveauet vil forholdet mellem N/P i gødningen stige, fordi P-udnyttelsen ligger højere end udnyttelsen af protein (N). Det er rigtig godt for P-udnyttelsen i marken eller P-overskuddet. Den udvikling har dog taget en kraftig drejning, fordi brugen af sojaprodukter falder, mens mængden af rapsprodukter stiger. Det øger P-niveauet meget kraftigt. Ændringen i forbrugsmønsteret for soja- og rapsprodukter skyldes især produktion af non-GM mælk.
Forfatter: Ole Aaes