Omlægning til natur og indsatser for øget biodiversitet

Er din ejendom berørt af rådighedsindskrænkninger om pesticidfri arealanvendelse, er der flere muligheder for at lave mere natur på arealer, der tidligere har været i omdrift. Har du et ønske om at etablere natur samt øge biodiversiteten på et areal, bør du så vidt muligt genskabe de naturlige processer. Det kan blandt andet gøres ved at ”slippe tøjlerne” og give plads til naturlig tilgroning, stoppe med at dræne, samt sætte græssende dyr på arealerne.

Er omlægning til natur aktuelt for dig ved krav om grundvandsbeskyttelse?

Der er flere måder, hvorpå du kan skabe mere natur på arealer, der ikke længere skal være i omdrift. Du kan lade arealet henligge til naturlig tilgroning, genskabe den naturlige hydrologi, etablere vandhuller, sætte græssende dyr på eller evt. kombinere flere af tiltagene. Det afhænger dels af størrelsen og placeringen af dit areal, men også af dine ønsker, hvor meget tid og hvor mange ressourcer, du vil bruge på arealet.

Hvilken natur der er størst potentiale for på dine arealer, afhænger i høj grad af jordbunden og de omkringliggende arealer. Det er nemmest at udvikle naturlig blomsterrig natur på tør, sandet og næringsfattig jord. Udtager du derimod næringsrig jord til natur, kan arealet hurtigt blive domineret af få, konkurrencedygtige plantearter, som er meget almindelige i det danske landskab, eksempelvis agertidsler, brændenælder og gråbynke. At disse arter er almindelige, betyder ikke, at arealet ikke har værdi. Der findes mange insekter, der trives, eller er afhængige, af disse arter i landskabet.

Et tidligere landbrugsareal er ofte meget næringsrigt, og det kan være en udfordring at få skabt en artsrig natur. For at udpine jorden for næringsstoffer kan man lave høslæt, eller man kan dybdepløje arealet, hvor den næringsrige muld bliver begravet. Her skal man dog være opmærksom på, at der kan ske skade på kulturhistoriske spor i jorden. 

Naturlig tilgroning

Naturlig tilgroning er det mest omkostningseffektive tiltag, da man ”slipper tøjlerne”, og lader naturen passe sig selv, og over tid vil arealet springe i krat og skov. Ved at lade naturen passe sig selv, vil de arter indvandre, der naturligt forekommer i området. Naturlig tilgroning kan være et effektiv tiltag på mindre arealer, som ikke kan forvaltes sammen med eksisterende naturområder. 

Ved naturlig tilgroning skal du være opmærksom på, at der som udgangspunkt er rydningspligt af alle arealer, der er berettiget til grundbetaling. Rydningspligten indebærer, at der på arealer med status som landbrugsjord, skal ryddes opvækst af træer og buske minimum hvert 5. år, for at sikre, at udyrkede landbrugsarealer uden større besvær kan indgå i driften igen. Det er muligt at blive fritaget for rydningspligt ved anmelde arealet som ’anden natur’ hos din kommune. 

Det er også muligt at supplere den naturlige tilgroning ved at plante træer og buske, som er særligt egnet for insekter og fugle. Særligt de træer og buske, der blomstrer i det tidlige forår, er vigtige for de vilde bier. Det er også muligt at søge tilskud til plantning i ordningen Plant for vildtet. Det er vigtigt at plante hjemmehørende arter, da der er flest insekter knyttet til dem.

Græsning og høslæt

Store græssende dyr er den mest naturlige måde til at skabe mere naturlig variation og dermed flere levesteder. Dyrene skaber variation i vegetationen gennem deres græsning, tråd og adfærd. Hvis din ejendom er berørt af rådighedsindskrænkninger om pesticidfri anvendelse på arealer, der ligger i tilknytning til eksisterende naturarealer, er det en fordel at hegne de nye naturarealer sammen med de eksisterende, da dyrene så er med til at sprede frø til de nye arealer. Samhegning med eksisterende naturarealer, kan også give mulighed for at søge tilsagn om tilskud til pleje af græs- og naturarealer (PLG), hvis arealerne lever op til betingelserne for tilskud.

Betingelserne for at få tilskud til PLG er følgende, i prioriteret rækkefølge:

1. Særligt udpegede Natura 2000-arealer.
2. Marker med høj HNV-værdi (5-13), højere HNV (High Nature Value) prioriteres over lavere.
3. Gentegninger indenfor Natura 2000.
4. Vådområder og lavbundsområder.

Tilsagnet gives for en 5-årig periode, hvor man forpligter sig til at tage slæt eller afgræsning. Græsning er den bedste måde at skabe mere natur på, da dyrenes færden og græsning er med til at skabe forskelligartet struktur og variation på arealet. 

Har man ikke græssende dyr til rådighed, kan man benytte høslæt til at pleje arealerne og sikre lys og plads til blomsterne. Det er vigtigt at arealet ikke slås i sommermånederne, hvor planterne blomstrer. Det afslåede materiale fjernes fra arealet for at fjerne næringsstoffer og give lys til nye planter. Høslæt giver dog ikke den samme variation i vegetationen som græsning, og skaber dermed ikke lige så mange forskellige levesteder.  

Braklægning og nye støtteordninger

Fra 1. januar 2023 trådte den nye reformperiode, CAP 2023 i kraft. For at være berettiget til at få landbrugsstøtte skal man blandt andet leve op til GLM 8, hvor der er krav om, at 4 % af en ejendoms omdriftsarealer skal udlægges til ikke produktive elementer eller -arealer. Ikke produktive elementer og -arealer kan opfyldes af brak, småbiotoper og markkrat. Der er tale om etårige tiltag, der hverken må sprøjtes eller gødskes. 

Desuden er der fra 2023 kommet en række forskellige bioordninger, der har til formål at øge biodiversiteten og skabe bedre miljøforhold på omdriftsarealer. Der er tale om frivillige, ét-årige ordninger, som man kan søge, når man har opfyldt kravet om 4 % ikke produktive elementer og -arealer. Man skal dog være opmærksom på, at det ikke er muligt at få tilskudt gennem bioordningerne på arealer, der er underlagt nationale restriktioner. 

Det er muligt at søge tilskud til Bioordningen Biodiversitet og Bæredygtighed på landbrugsarealer, der er beliggende indenfor et indvindingsområde til en vandboring, med undtagelse af den 25 meter beskyttelseszone der er omkring boringen. Dette hænger sammen med, at der i forvejen er et forbud om at dyrke i beskyttelseszonen. 
Kontakt din lokale landbrugsrådgiver for at høre, hvilke muligheder du har for at udnytte de nye støtteordninger på dine arealer med rådighedsindskrænkninger. 

Blomsterstriber

Blomsterstriber kan være et godt valg, hvis du har arealer liggende i markfladen, der ikke længere kan dyrkes optimalt grundet rådighedsindskrænkninger. Blomsterstriber er med til at skabe variation og mere føde til blandt andet insekter i agerlandet. Hvis du etablerer og forvalter blomsterstriberne på den rette måde, kan blomsterstriber blive et værdifuldt levested for både insekter og fugle. 

Blomsterstriberne har ekstra værdi, hvis de anlægges som beskyttende bufferzone mellem de eksisterende naturarealer og omdriftsarealerne.

Når du skal vælge blomsterblanding, er det vigtigt at tage højde for, om blomsterstriber skal være permanent eller midlertidig. Hvis du ønsker en midlertidig blomsterstribe, anbefaler vi at bruge en blomsterblanding med arter, der ikke findes i den vilde natur. Da mange insekter ligger æg- og overvintrer på bestemte danske arter, undgår man i et vist omfang at tiltrække insekter, som dør når arealerne bliver omlagt. 

Det er derfor et bedre naturtiltag at anlægge en permanent blomsterstribe eller udyrket bræmme. Ønsker du en permanent blomsterstribe anbefaler vi, at du lader de vilde blomster komme af sig selv. På den måde sparer du penge på dyre blomsterblandinger, og du opnår en sammensætning af plantearter, som er hjemmehørende og derfor bedre for insekterne. Alternativt kan man sprede frø eller hø fra nærliggende naturarealer.

Vandhuller eller naturlig hydrologi

Du kan med stor fordel anlægge et vandhul på dine nye naturarealer. Det skaber et levested for de mange vandlevende dyr og planter. Vær opmærksom på, at der skal søges om landzonetilladelse hos kommunen. 

Har du en våd lavning, hvor der ligger et dræn, kan det være en fordel af afbryde drænet. Når grundvandet får lov at komme op til overfladen, skabes våde og fugtige forhold, som mange arter er afhængige af. Hvis grundvandet er næringsfattigt og kalkrigt, kan det på sigt skabe nogle helt særlige næringsfattige og artsrige naturarealer. 
Inden dræn afbrydes skal du kontakte din kommune og høre, om det kræver tilladelse efter vandløbsloven. Er der rørlagte vandløb, kan det være en ide at høre kommunen, om det er muligt at genåbne vandløbet, så det kan løbe frit på overfladen til glæde for de fisk, smådyr og planter, der er tilknyttet vandløbene. 

Permanent genopdyrkningsret

Hvis du er nervøs for at dit areal bliver omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3 og kan hæmme fremtidige udvidelser af dit husdyrbrug, er det muligt at anmelde permanent genopdyrkningsret på arealet. Permanent genopdyrkningsret anmeldes ved kommunen. Det er vigtigt at gøre dette, før man lader et areal henligge til natur.

Du kan læse mere om reglerne for permanent genopdyrkningsret og rydningspligt i Landbrugsstyrelsens Vejledning til bekendtgørelse om jordressourcens anvendelse til dyrkning og natur og i artiklen Husk rydningspligten på LandbrugsInfo.

Økonomi ved omlægning til natur

Der er stor forskel på omkostningerne ved de forskellige tiltag, alt efter hvilket tiltag du vælger, samt hvilke jordbundsforhold du har.

Vælger du at lade arealerne gro naturligt til, er der ingen omkostninger forbundet med selve tiltaget, men du skal være opmærksom på, at jordværdien kan ændre sig, da retten til at opretholde landbrugsstøtte kan forsvinde. 

Når du vælger at lave mere natur på dine arealer, skaber du også flere levesteder for de jagtbare arter. Det øger sandsynligheden for, at der er interesse for at leje jagten.

Det er muligt at søge tilskud til etablering af vandhuller større end 600 m2 gennem Jagttegnsmidlerne.

Tilskudsmuligheder for Plejegræs:

Tilsagn 69 (der kan kombineres med grundbetaling)
Afgræsning: 1.650 kr./ha
Slæt: 850 kr./ha

Tilsagn 68 (der ikke kan kombineres med grundbetaling)
Afgræsning: 2.600 kr./ha
Slæt: 1.050 kr./ha

Læs mere: Pleje af græs- og naturarealer – tilskudsmuligheder på Landbrugsstyrelsens hjemmeside.

Hvordan kommer jeg videre – hvor får jeg hjælp 

Bliver din ejendom berørt af rådighedsindskrænkninger om pesticidfri arealanvendelse og overvejer du i den forbindelse at udlægge dine arealer til natur? Så kan du søge mere information om natur, biodiversitet og naturforvaltning på SEGES Innovations temaside om biodiversitet og naturforvaltning. Det anbefales, at du tager kontakt til din lokale natur- eller planteavlsrådgiver for at høre om dine muligheder på det konkrete areal.