Forekomsten af bygfluer i vintersæd følges i efteråret 2024

Angreb af bygfluer (Chlorops pumilionis) er de senere år blevet et stigende problem i Danmark. Bygfluen har to generationer; en forårs- og en efterårsgeneration. I 2016 så vi første gang i nyere tid mere udbredte angreb af forårsgenerationen i flere vårhvedemarker. I dag ser vi angreb af varierende omfang i alle vårhvedemarker.

Trods navnet er der indtil videre kun set meget sporadiske angreb i vårbyg. I gamle bøger fra 1940-erne beskrives bygfluer dog som et almindeligt skadedyr i vårbyg i Danmark.
Der ses også i stigende omfang angreb af forårsgenerationen i vinterhvede i små sideskud i marken og i kørespor på planter, som har samme udviklingstrin som vårhvede.

De senere år er desværre også set stigende angreb af efterårsgenerationen i vintersæd, dvs. ikke kun i vinterhvede, men også i vinterbyg, rug og triticale.  I de fleste tilfælde ses mindre betydende angreb, hvor kun enkelte skud er angrebet, men marker med betydende angreb ses også. Især i 2023 sås kraftige angreb i flere vintersædsmarker.

I England har bygfluer i vinterhvede også bredt sig. Tidligere såning, mildere efterår og vintre samt færre naturlige fjender (snyltehvepse) som følge af bekæmpelse af bladlus om efteråret (havrerødsot) angives som forklaring.

Bygfluers biologi 

Forårsgenerationen flyver og lægger æg i maj-juni. Efterårsgenerationen flyver fra august og lægger æg i september og ind i oktober, hvis det er mildt. Æggene lægges foruden på korn (havre angribes kun meget sjældent) på flere græsser.

Larven af efterårsgenerationen overvintrer inde i skuddet af vintersæd lige over rødderne.
Der findes en graddagemodel for flyvning af 1. generation, men ikke for 2. generation. Se Bekæmpelse af bygfluer i vårhvede.

Bygfluen er 4-5 mm lang og gul med mørke striber på ryggen. Hunnerne lægger deres ca. 1 mm lange, hvide aflange æg med netagtig struktur enkeltvis på de øvre blade. Hver hun lægger omkring 100 æg. Æggene klækker efter 7-10 dage. Larven er hvid og lemmeløs med en sort mundbrod og 5-6 mm i udvokset tilstand. Forpupningen sker på planten. Puppen er brun og 5-6 mm. På foto 1-2 ses bygfluen samt den larve og puppe.

Skaden af forårsgenerationen er størst ved angreb på et tidligt udviklingstrin. Størst skade ses derfor i sent såede vårhvedemarker. Det angives, at hvis vårhveden om foråret er mindst i vækststadie 37 (fanebladet synligt) under flyvning, så bliver den kun lidt skadet.
Efterårssået vårhvede angribes kun meget lidt. Se forsøg med såtider og angreb af bygfluer i Landsforsøgene 2022 side 256.
Angreb i vintersæd fremmes af tidlig såning, men mere udbredte angreb er også set ved senere såning i september.

Det angives, at bygfluer især trives i marker med gode læforhold og i områder med skov, men angreb kan forekomme i alle områder.

Symptomer på angreb af bygfluer

Angreb af forårsgenerationen bliver synlig fra omkring ultimo juni, og efterårsgenerationen fra omkring februar. Symptomerne, som de to generationer fremkalder, er forskellige, fordi afgrøderne efterår hhv. forår angribes på forskellige vækststadier. Larven af forårsgenerationen gnaver en rende på strået lige under akset. Se foto 3. 

Herved hæmmes gennemskridningen, og de angrebne aks er derfor lette at spotte. Se foto 4. Ved tidlige angreb reduceres strålængden, ligesom aksene kan blive deforme. Fra England angives et gennemsnitligt udbyttetab ved angreb af forårsgenerationen på 30 procent på de angrebne strå.

Larven af efterårsgenerationen forårsager opsvulmede skud, som ligner små forårsløg. De angrebne skud dør. Ved kraftige angreb kan hele planten gå ud, og der ses en tynd eller manglende plantebestand. Se foto 5-7. 

Forsøg med bekæmpelse af bygfluer i vinterhvede

I 2022-23 er der udført 6 landsforsøg med bekæmpelse af bygfluer i vinterhvede i efteråret. I 2 forsøg var der kraftige angreb, og i 3 forsøg svage angreb, ligesom der var et forsøg uden angreb. Se tabel 1. Led med samme bogstav er ikke statistisk forskellige.
Udbyttedata kan ses i Landsforsøgene 2023 side 75.

I de 2 forsøg med kraftige angreb blev fundet i gennemsnit 32 bygfluer på limpladerne før første sprøjtning i st. 11-12 (1-2 løvblade udviklet). I de 3 forsøg med svage angreb blev der ikke fundet nogen bygfluer før første sprøjtning.

Det fremgår, at bekæmpelse i vækststadie 11-12 (1-2 løvblade) har haft god effekt, mens bekæmpelse en uge senere har været næsten uden effekt i forsøgene med kraftige angreb. I forsøgene har der dog ikke været så god en sammenhæng mellem effekt og merudbytter. Der er også udført landsforsøg med bekæmpelse af bygfluer i vintersæd i 2024, men de endelige resultater foreligger ikke pt. Se Bekæmpelse af bygfluer i vinterhvede 090602424.

Begge års landsforsøg er støttet af Udviklingspuljen for Plantesektoren. I 3 Landsforsøg i hvede i 2021 blev der målt et udbyttetab på i gennemsnit ca. 15 procent i de angrebne pletter i markerne.

Lamdex har en mindre anvendelse mod bygfluer i foråret i vårsæd og i efteråret i vintersæd.

På foto 8-9 ses et af forsøgene med kraftige angreb på Djursland den 21. april hhv. 22. maj 2023. Forskellene er størst tidligt i foråret og er mere udlignet i maj.

I England er udført tilsvarende forsøg og også her var bekæmpelse i vækststadie 11-12 bedst, mens der ingen effekt var 10 og 20 dage senere. Der er i de engelske forsøg ikke fundet nogen særlig god sammenhæng mellem procent angrebne planter og udbytte. Se figur 1 fra Project Report No. 372, 2005. Development of guidelines for improved control of gout fly (Chlorops pumilionis) in winterwheat.

I de engelske forsøg blev der ikke opnået merudbytter for bekæmpelse i 1-2 bladstadiet i vinterhvede trods 50-60 procent angrebne skud. Dette var også tilfældet i forsøg med lav udsædsmængde og i forsøg, hvor der kun blev givet lidt kvælstof tidligt for at stresse afgrøden. Det angives, at vintersæden ofte er god til at kompensere for angrebene. I England angives en bekæmpelsestærskel i vintersæd i 2-bladstadiet ved over 50 procent planter med æg. En tilsvarende tærskel i vårhvede findes ikke.

Begge års landsforsøg er støttet af Udviklingspuljen for Plantesektoren. I 3 Landsforsøg i hvede i 2021 blev der målt et udbyttetab på i gennemsnit ca. 15 procent i de angrebne pletter i markerne.

Registreringsnet i efteråret 2024

Ligesom i efteråret 2023 vil der i efteråret 2024 i samarbejde med planteavlskonsulenterne være et registreringsnet i vinterhvede, hvor forekomsten af bygfluer følges på 20 lokaliteter straks fra fremspiring og ugentlig til medio oktober. Registreringsnettet er i 2024 støttet af IPM midler bevilliget af Miljøstyrelsen. Forekomsten følges via orange limplader, der opsættes straks efter såning. Se foto 10. Formålet er at vurdere om orange limplader kan anvendes til at vurdere behovet for bekæmpelse af bygfluer i vintersæd i efteråret. Der findes ikke nogen bekæmpelsestærskel, der er relateret til fangster på orange limplader, men flyvningen følges alligevel for at få øget viden om bygfluer i vintersæd.

Forekomsten følges straks fra fremspiring og ugentlig til og med uge 42. Evt. bekæmpelse skal udføres i 1-2 bladstadiet for at have effekt. Det er derfor meget vigtigt at fælderne sættes op straks efter såning, så man er klar til at aflæse limpladerne i 1-2 bladstadiet. I registreringsnettet følges flyvningen helt til medio oktober, men dette er for at få øget viden om bygfluerne. I foråret 2025 opgøres angrebene af bygfluer i markerne.

Da forekomsten varierer fra mark til mark, vil fangsterne ikke angive et bekæmpelsebehov generelt. På ejendomme med erfaring for kraftigere angreb i vintersæd  kan bekæmpelse dog være aktuel.
Se resultatet af registreringsnettet 2023 i Bygfluer på limplader i registreringsnettet i efteråret 2023 og angreb i foråret 2024.

Se resultatet af registreringsnettet 2024 for bygfluer på limplader i efteråret 2024.

I 2019 var der et registreringsnet i vårhvede og vårbyg. Se Opgørelse af bygfluer i vårhvede og vårbyg i registreringsnettet 2019. Her var orange limplader mere effektive end hvide fangbakker med vand. Der blev også fanget mange flere bygfluer på limpladerne i vårhvedemarkerne end på limplader i vårbygmarkerne, og efterfølgende blev der også fundet meget kraftigere angreb i vårhvede og kun sporadisk angreb i vårbyg, så her var der en vis sammenhæng mellem fangster og angreb. I de 5 landsforsøg i vinterhvede i 2023 blev der også fanget mange bygfluer i 1-2 bladstadiet i de 2 forsøg med de kraftigste angreb og ingen i de øvrige forsøg.