Aktuelt Marktørkeindeks og DMI’s ’gamle’ tørkeindeks

Forskellen mellem SEGES’ Marktørkeindeks og DMI’s nye satellitbaserede tørkeindeks skyldes sandsynligvis især forskellige antagelser om rodzonekapaciteten. 

Som tidligere beskrevet i denne artikel har det undret at DMI’s nye satellitbaserede tørkeindeks her i juni viste mere vådt end tørt selv i østdanske områder, som i særlig grad var blevet forbigået nedbørsmæssigt og hvor vandbalanceberegninger estimerede vandunderskud > 120 mm. Det har nu vist sig, at der i vandbalanceberegningen i modellen bag DMI’s nye indeks regnes med markant højere rodzonekapacitet end det eks. antages i MARKVAND-modellen. I MARKVAND-modellen er rodzonekapaciteten jordtype- og afgrødebestemt og ligger mellem 171-189 mm for lerjorde, hvis ikke afgrødens maksimale roddybde begrænser.

Af en artikel i Landbrugsavisen fremgår det, at DMI anvender nyberegnede rodzonekapacitetskort fra Aarhus Universitet, hvor rodzonekapaciteten på lerjord ligger på helt op til 300 mm. Med forbehold for ikke at kende udbredelsen af jorde med så høje rodzonekapaciteter, så virker det sandsynligt, at dette er årsagen til de forskellige billeder, som henholdsvis Marktørkeindekset og DMI’s satellitbaserede tørkeindeks viser af den aktuelle situation - og hvorfor Marktørkeindekset indikerer de tørreste forhold.

I figur 1 ses DMI’s satellitbaserede tørkeindeks og i figur 2 Marktørkeindekset, begge pr 23/6.

I figurerne nedenfor vises Marktørkeindekset, fremstillet på baggrund af det aktuelle vandunderskud i rodzonen i procent af rodzonekapaciteten for alle marker med vintersæd, som det er beregnet ved vandbalancemodellen MARKVAND (Plauborg og Olesen 1991).

Det er valgt kun at vise Marktørkeindekset for marker med vintersæd, da vandbalancen i marker med vårsæd vil afhænge meget af etableringstidspunktet - en information, som ofte ikke vil være tilgængelig for modelberegningen. Bemærk at der en forsinkelse i tilgængeligheden af data, som gør, at de viste tørkeindeks er beregnet frem til et par dage før de vises her.

Den modelberegnede vandbalance på de enkelte marker kan ses i Cropmanager.   

De seneste uger er der ikke faldet meget regn og den regn, som er kommet i maj har været meget ujævnt fordelt. Men det er ikke kun mængden af nedbør, men også de aktuelle jordbundsforhold, som er afgørende for, hvorvidt afgrøderne oplever tørkestress.

SEGES’ Marktørkeindeks er beregnet ud fra information om afgrøde, jordtype og klima.

I april faldt der i størstedelen af landet mindre regn end normalt, og i begyndelsen af maj var der opbygget relativt store vandunderskud i hele landet. Mellem d. 11/5 og 15/5 faldt der igen regn i hele landet - pånær på Bornholm - men det var meget ujævnt fordelt. Hele Jylland og Fyn kom stort set tilbage til markkapacitet, mens det meste af Sjælland, Lolland, Falster, Møn og særligt Bornholm i hele maj kun har fået, hvad der svarer til nogle dages fordampning - hvis noget overhovedet.

I kortet i figur 1 nedenfor ses på en lidt grov skala den summerede regn i maj fra DMI.

Der er nu opbygget betydelige vandunderskud er stort i hele landet. I figur 2 nedenfor vises Marktørkeindekset, fremstillet på baggrund af det aktuelle vandunderskud i rodzonen i procent af rodzonekapaciteten for alle marker med vintersæd, som det er beregnet ved vandbalancemodellen MARKVAND (Plauborg og Olesen 1991). 

Det skal bemærkes, at vandinger registreret i MarkOnline, CropManager eller FarmTracking tæller med i vandbalanceberegningen for den specifikke mark. Tilsvarende vil der være marker, hvor udførte vandinger ikke er registreret. Det er således sandsynligt, at Marktørkeindekset i områder med udbredt markvanding viser et større vandunderskud end der er i virkeligheden.

Det skal ligeledes bemærkes, at rodzonekapaciteten i MAKRVAND-modellen er bestemt af en antagelse om det volumetriske plantetilgængelige vandindhold pr JB-jordtype og en antagelse om de enkelte afgrøders maksimale effektive roddybde - altså en lidt grov inddeling, som helt sikkert ikke rammer lige præcist alle steder og som det planlægges at differentiere yderligere. 

Det er valgt kun at vise Marktørkeindekset for marker med vintersæd, da vandbalancen i marker med vårsæd vil afhænge meget af etableringstidspunktet - en information, som ofte ikke vil være tilgængelig for modelberegningen. Den modelberegnede vandbalance på de alle marker kan ses i Cropmanager.   

Marker med rødlige nuancer, hvor der beregnes at være mindre end halvdelen af rodzonekapaciteten tilbage. På Sjælland og øerne er det beregnede aktuelle vandunderskud i vintersæd på 110-120 mm, mens det på de lette jorde i Jylland dækker over underskud på 50-60 mm.

Marktørkeindeks og DMI’s tørkeindeks, Figur 3 nedenfor, adskiller sig væsentligt fra hinanden. Man kan forenklet sige, at DMI’s Tørkeindeks opsummerer den forudgående periodes forhold mellem fordampning og nedbør uden at tage jordtype i betragtning, mens Marktørkeindekset viser, hvad afgrøderne aktuelt oplever bl.a. ved at tage højde for den aktuelle jordtype. Det er tidligere skrevet om i artiklen DMI’s Tørkeindeks – hvad siger det?

Men nu har DMI, i samarbejde med GEUS og Klimadatastyrelsen, udviklet et nyt tørkeindeks, ’Satellitbaseret tørkeindeks’, som kan ses i Figur 4 nedenfor. Beskrivelsen af indekset er i øjeblikket ikke voldsomt detaljeret, men indekset er baseret på en model, hvori et primært input er satellitmålinger af plantedækkets overfladetemperatur, som bl.a. er en funktion af fordampningen fra planterne: Højere temperatur indikerer nedsat fordampning = tørkestress. Dette indeks burde således være det mest retvisende i forhold til, hvorvidt planterne er stressede på grund af mangel på vand. 

Det er interessant at se, at der er langt bedre overensstemmelse mellem DMI’s satellitbaserede tørkeindeks og Marktørkeindekset, end tilfældet for det gamle DMI Tørkeindeks. Det er også interessant, at modellen bag DMI’s satellitbaserede tørkeindeks beregner en værdi fra midt mellem ’Vådt’ og ’Tørt’ og mod ’Vådt’ for størstedelen af landet, hvor vandbalancemodellen bag Marktørkeindekset beregner vandunderskud på 60-90 % af den tilgængelige rodzonekapacitet. Dette virker som en markant uoverensstemmelse mellem de to indeks, der muligvis kan skyldes, at tørkestress først viser sig ved den satellitbaserede metode, når der ikke er mere vand tilbage.    

Mange steder er der de seneste uger faldet mindre regn end normalt. Men det er ikke kun mængden af nedbør, men også de aktuelle jordbundsforhold, som er afgørende for, hvorvidt afgrøderne oplever tørkestress. 

SEGES Innovations Marktørkeindeks er beregnet ud fra information om afgrøde, jordtype og klima.

Marktørkeindeks og DMI’s tørkeindeks adskiller sig væsentligt fra hinanden. Man kan forenklet sige, at DMI’s Tørkeindeks opsummerer den forudgående periodes forhold mellem fordampning og nedbør, mens Marktørkeindekset viser, hvad afgrøderne aktuelt oplever bl.a. ved at tage højde for den aktuelle jordtype. Læs mere i artiklen DMI’s Tørkeindeks – hvad siger det?

I figuren nedenfor vises Marktørkeindekset, fremstillet på baggrund af det aktuelle vandunderskud i rodzonen i procent af rodzonekapaciteten for alle marker med vintersæd, som det er beregnet ved vandbalancemodellen MARKVAND (Plauborg og Olesen 1991).

Marker med rødlige nuancer, hvor der beregnes at være mindre end halvdelen af rodzonekapaciteten tilbage, ses hovedsageligt på det sydligste Sjælland, Møn, Lolland, Falster og Bornholm, samt i det centrale Jylland. På øerne svarer dette til beregnede vandunderskud i vintersæd på 80-90 mm, mens det på de grovsandede jorde i Jylland dækker over underskud på 40-50 mm.

Det er valgt kun at vise Marktørkeindekset for marker med vintersæd, da vandbalancen i marker med vårsæd vil afhænge meget af etableringstidspunktet - en information, som ofte ikke vil være tilgængelig for modelberegningen.

Den modelberegnede vandbalance på de enkelte marker kan ses i Cropmanager.