Oprettelse af udenlandske heste (DRF)

Registrering af udenlandske heste i forbindelse med konkurrenceregistrering hos Dansk Ride Forbund

Når en hest med papirer, der ikke er udstedt af SEGES, Heste, ønskes registreret som konkurrencehest under Dansk Ride Forbund skal den først oprettes i SEGES, Hestes Hestedatabase.

 

Dette gøres således:

 

  1. Hesten skal være i besiddelse af et HESTEPAS. For ældre heste med andre former for papirer gælder, at de skal have et pas udstedt af den myndighed, der oprindeligt har registreret hesten.
     
  2. Med anmodning om oprettelse sendes hestens originale pas til:

    SEGES, Heste
    Agro Food Park 15, Skejby
    8200 Århus N

    Der medsendes ligeledes dokumentation for ejerskab samt originalt ejercertifikat, hvis et sådant er udstedt.

    Efterfølgende ejerskifter skal indberettes til SEGES, Heste inden 30 dage.
  3. Hesten registreres og du får passet retur sammen med en udskrift af hestens oplysninger fra Hestedatabasen.

    Prisen for registreringen er kr. 325,- incl. moms.
    Behandlingstiden er 10 arbejdsdage.
     
  4. Du kan herefter registrere hesten som konkurrencehest på Infosport. Fremgangsmåden er beskrevet her:
    http://www.rideforbund.dk/da/Ridesport/Konkurrencehesteregistrering.aspx