Feedback Form

  

Oprettet: 22-06-2018

Få styr på de nye muligheder i ny ægtefællelov

Ny folder giver overblik over mulighederne i den nye ægtefællelov, som giver øget aftalefrihed i forhold til tidligere.

Er du gift og står overfor et ejer- og generationsskifte? Så skal du spidse ører, når snakken falder på den nye lov om ægtefællers økonomiske forhold, som trådte i kraft 1. januar 2018. Den giver nemlig nye muligheder for at aftale mere individualiserede formuedelingsaftaler, som kan sikre, at både du og din ægtefælle er trygge ved situationen, hvis I skulle risikere at gå fra hinanden.

 

Ny lov giver flere muligheder

Det nye i den nye ægtefællelov er, at man ikke længere behøver en ægtepagt for at give en gave til sin ægtefælle, og at et aktiv ikke længere behøver at udgøre en betydelig værdi, for at det kan fastsættes som særeje ved erhvervelsen. Det betyder i praksis, at når du køber en ejendom, så bestemmer de midler, du køber ejendommen for, om ejendommen tilhører dig helt eller delvist som særeje, eller om den indgår som en del af din og din ægtefælles delingsformue.

 

Gode nyheder for generationsskifter

De nye muligheder er gode nyheder, når man snakker generationsskifter i landbruget. Sådan lyder det fra jurist Malene Dall Hardt Hansen fra SEGES.

”De nye muligheder vil særligt få betydning i de situationer, hvor et forældrepar i forbindelse med et generationsskifte giver en del af ejendommen i gave til sønnen som særeje, da ejendommen så kan blive sønnens særeje i sin helhed, hvis sønnen samtidig overtager forældrenes gæld i den resterende del af ejendommen,” forklarer Malene Dall Hardt Hansen.

 

Slægtsgården kan blive i slægten

Med de nye regler får forældrene større indflydelse på generationsskiftet og kan være med til at sikre, at slægtsgården forbliver i slægten.

”Tidligere blev der ofte stillet krav om, at gaven skulle udgøre en betydelig værdi, for at ejendommen kunne blive særeje, og det var ikke muligt ensidigt at oprette et særeje,” fortæller Malene Dall Hardt Hansen.

”Ejendommen ville enten blive fastsat som sønnens særeje eller som sønnens delingsformue. Der var ikke noget derimellem. Det var med andre ord meget sort-hvidt. Sådan er det ikke længere, da der efter de nye regler automatisk opstår et brøkdelssæreje, hvis sønnen køber ejendommen for både særejemidler og delingsformue,” tilføjer hun.

 

Læs mere i ny folder

Du kan læse mere om mulighederne i den nye ægtefællelov i folderen ”Er du gift og står overfor et ejer- eller generationsskifte?”

 
 
Sidst bekræftet: 22-06-2018 Oprettet: 22-06-2018 Revideret: 22-06-2018

Forfatter

Erhvervsøkonomi
Kommunikationskonsulent

Anja Kruse Christensen

Marketing & Fagkommunikation, Fagkommunikation


Af samme forfatter

Gode historier skal tiltrække unge landmænd
SEGES’ kampagne ’10 gode grunde til at være landmand’ sætter fokus på glæderne ved at være landmand. Og dem er der mange af...
14.06.19
På den anden side af generationsskiftet
Generationsskiftet af gården Kallestrup var i 2015 lagt på skinner, men midt i processen blev Christina Elgaard og hendes f...
30.11.18
Opblødning af skattereglerne ved generationsskifte
Få et samlet overblik over mulighederne i opblødningen af skattereglerne omkring bo- og gaveafgift, se konsekvensberegninge...
27.11.18
Pension: Vi skal have flere landmænd med!
Ny analyse af landmændenes pensionsopsparinger viser, at landmændene gennemsnitligt set er gode til at spare op. Men der er...
01.11.18
Gik du glip af ”Mads og Panelet” til Svinekongres?
Mads Steffensen gæstede Svinekongressen i tirsdags, hvor han sammen med et veloplagt panel diskuterede dilemmaer om ejer- o...
26.10.18